Sukker gør ikke børn hyperaktive
Troede du, at sukker fik børn op at køre? At evolution kun var et biologisk begreb? At tanker ikke kunne læses? Så kan du godt tro om igen. Videnskab.dk's bloggere afliver myter i stor stil.

Børnefødselsdage er et scenarie, der kan give selv den mest overskudsramte husmor grå hår og blodpropper på grund af hyperaktive børn. Men børnenes hyperaktivitet skyldes formentlig ikke, at de er sukkerdopede. (Foto: Colourbox)

Børnefødselsdage er et scenarie, der kan give selv den mest overskudsramte husmor grå hår og blodpropper på grund af hyperaktive børn. Men børnenes hyperaktivitet skyldes formentlig ikke, at de er sukkerdopede. (Foto: Colourbox)

Videnskab.dk's bloggere laver stribevis af blogindlæg, som skal give os andre stof til eftertanke og indblik i områder af forskningsverden, som vi normalt aldrig ser. Derudover skal de udvide vores syn på, hvad, vi tror, vi ved. 

Denne artikel samler netop op på nogle af de seneste blogindlæg, der helt sikkert gør dig klogere på verden og livet.

Børn ikke hyperaktive af sukker

Når børn får sukker, bliver de hyperaktive, begynder at råbe og skrige, hoppe i sofaen og splitte ting ad. Det er, hvad man kan hører, og alle der har prøvet at holde en børnefødselsdag, med alt hvad der dertil hører af slik, kager og sukkervand, har sikkert også oplevet scenariet. Det er sukkeret, der er skurken. Sådan har har man altid sagt.

Men passer det overhovedet?

Simon Hjerrild, der er læge og ph.d.-studerende på center for psykiatrisk forskning på Aarhus Universitetshospital, punkterer den myte i sit blogindlæg Sejlivede myter – sukker og hyperaktive børn (findes ikke længere, red.). Han henviser til et amerikansk metaanalyse af 16 studier, der alle ser på forholdet mellem sukker og sødestof.

Ifølge metaanalysen er der ingen grund til at tro, at det er sukker, der gør børnene hyperaktive. Børn, der kun havde fået sødestof, var lige så tilbøjelige til at være mere end fulde af energi.

De 16 amerikanske studier blev alle foretaget med såkaldt blinding, så børnene, forældrene og forskerne først efterfølgende fandt ud af, hvilke børn der havde fået sukker. På den måde undgik man, at de forudindtagede holdninger om sukkers effekt spillede ind på resultatet.

Spil har også gener

Andreas Lieberoth er ph.d-studerende i psykologi, spil og neurovidenskab på Aarhus Universitet. Han diskuterer en anden myte i sit blogindlæg Oldtidens brætspil, nemlig at evolutionen kun hører biologiens verden til. Det er ifølge Andreas Lieberoth slet ikke rigtigt. 

»Kulturelle idéer som skikke, religiøse elementer og ja, spil, kan nemlig forstås på samme måde som gener,« skriver han i blogindlægget, og henviser til Richard Dawkins klassiske bog "The Selfish Gene". Andreas Lieberoths interesseområde er spil, og i blogindlægget fortæller han om, hvordan klassiske spil som kalaha, backgammon og skak har udviklet sig gennem den kulturelle evolution.

Nogle spil har svage gener, som enten dør eller muterer. Andre spil har stærke gener, som gør at de kan overleve, alt afhængig af hvor gode de er til at sidde fast og blive bragt videre imellem mennesker.

Tænk for eksempel på Wordfeud. Det er nøjagtigt det samme koncept som brætspillet Scrabble fra 1938, men det er kravlet et trin op ad evolutionsstigen, så man kan spille det på sin smartphone. Det er kulturel evolution i en nøddeskal.

Epileptikeres tanker læst

Hvad tænker hjernen? Det kan forskere på Berkeley University afkode via elektroder på hjernen. (Foto: Colourbox)

Det kunne være temmelig svedigt at have evnen til at læse andres tanker, når man for eksempel sidder midt i et slag Wordfeud. Men det kan man da ikke. Kan man?

Jo, man kan. Men det kræver dog et lidt voldsomt indgreb. I blogindlægget Hvem Ejer Mine Tanker? skriver Erik David Johnson, cand.it med speciale i kunstig intelligens og sprogteknologi, om et amerikansk forsøg med uhelbredeligt syge epileptikere.

De 15 epileptikere fik midlertidigt fjernet den øverste del af kraniet. Mønstre i deres hjernesignaler blev derefter afkodet med elektroder placeret på den blottede hjerne. Ud fra afkodningen kunne forskerne aflede, hvilket ord den pågældende epileptiker tænkte på. Hvem sagde science fiction-film?

Det åbner ikke en ladeport for en egentlig overvågning af folks tanker, skriver Erik David Johnson, men han mener, vi bør tage stilling til visse spørgsmål af filosofisk karakter.

»Mit spørgsmål er nu: Hvem ejer vores tanker? Eller sat op på en lidt anden måde - er vores tanker en del af vores krop, eller er det noget vi blot producerer igennem vores krop?« skriver han. Læs blogindlægget, hør afspilninger af tankelæsningerne og døm selv.

 

Gram-havet var ikke blækspruttefrit farvand

Myteaflivningen på bloggen stopper ikke der. Der er masser af myter - også masser, du sikkert ikke kender.

For omkring 10 millioner år siden svømmede der blæksprutter rundt i Gramhavet. Omkring 10 millioner år senere stod Mette Elstrup Steeman, i det der i dag hedder Gram Lergrav, og var frustreret over, at hun ikke kunne finde rester af blæksprutter. De forhistoriske blæksprutter var næsten ved at blive en myte.

Men så dukkede et 5,2 centimeter langt fossil op af en blæsprutte. Det har Mette Elstrup Steeman skrevet blogindlægget De manglende blæksprutter om. Hun er cand.scient. og har en ph.d. i evolutionærbiologi. 

 

Blogsektioner bugner

Vores bloggere har også leveret masser af andre blogs, der helt sikkert kan gøre dig klogere på stort og småt.

 

Der er rigeligt at dykke ned i. God fornøjelse.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk