Styrketræning giver varig effekt
Muskler husker, at de har været stærke, længe efter, at du er holdt op med at træne. Ny forskning i muskelceller kan påvirke både generelle træningsråd og internationale dopingregler.

Styrketræning kan give en positiv varig effekt, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Styrketræning kan give en positiv varig effekt, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Styrketræning som ung giver bedre mulighed for at opbygge musklerne igen senere i livet.

Det viser norsk forskning.

»Styrketræning bliver husket i musklerne i meget længere tid, end man hidtil har troet, siger Kristian Gundersen, der er leder af undersøgelsen, er professor i biologi ved Institutt for molekylær biovitenskap ved Universitetet i Oslo.

Livslang effekt?

Muskelceller er kroppens største celler. Når musklen vokser, for eksempel når man styrketræner, behøver den store muskelcelle flere cellekerner for at kunne producere nok protein.

Det er nemlig proteiner, som produceres af cellekernerne, som bestemmer, hvor stærk musklen er.

Styrketræning fører til, at musklen øger antallet af cellekerner i en celle. Rent teknisk skaber musklen disse ekstra cellekerner ved at indlemme stamceller i muskelcellerne.

Tidligere har forskerne troet, at disse muskelcellekerner forsvinder, når man holder op med at træne. Nu viser den norske undersøgelse, at det ikke er tilfældet.

»Længe efter, man er stoppet med at træne, har man en stor andel af de ekstra muskelkerner i behold,« siger Kristian Gundersen.

Vigtigt at træne, når man er ung

Dermed har vi nu fået den videnskabelige forklaring på, hvorfor det er lettere for folk, der tidligere har været i god form, at træne sig op igen efter en længere pause i træningen.

»Det er det store antal cellekerner, som fortsat findes i musklen, som gør, at man hurtigt kan genoptræne muskelmassen igen,« forklarer Kristian Gundersen.

»Styrketræning i en ung alder kan med andre ord være en god investering. Den, som samler muskelkerner som ung, vil lettere undgå muskelsvækkelse som gammel.

Og muskelsvækkelse er en af de lidelser, som giver ældre dårligere livskvalitet - de orker mindre og falder oftere, med hyppigere hospitalsindlæggelse som resultat.

Fra mus til mænd

Fakta

Forskergruppen har undersøgt muskler i mus. I forsøgene opdagede de, at selv om størrelsen på musklerne blev reduceret til under halvdelen, når de ikke trænede, var antallet af cellekerner det samme.

I mus varede effekten mindst tre måneder - meget længe for et dyr, som kun lever i et par år.

»Forsøgene viste, at når mus trænede musklen i 21 dage, begyndte antallet af cellekerner at øges fra den sjette dag. I løbet af 21 dage havde musklen øget antallet af cellekerner med 54 procent.«

»Musklen var målbart større fra dag ni. Med andre ord: cellekernerne bliver først flere, og dernæst kommer muskelmassen,« siger Gundersen.

Når musklen senere blev lammet, blev størrelsen reduceret med 40 procent, men antallet af cellekerner i musklen var det samme. Efter tre måneder var cellekernerne stadig til stede i musklen.

»Der er ingen tvivl om, at det er en meget langvarig effekt, måske endda livsvarig,« siger Kristian Gundersen.

Kan påvirke dopingreglerne

Fundene rejser også spørgsmål om, hvor længe idrætsudøvere bør udelukkes, hvis de bliver afsløret i at dope sig.

Forskningen tyder nemlig på, at doping med anabole steroider giver de samme varige fordele.

»Brug af anabole steroider øger antallet af cellekerner i musklerne ud over det antal cellekerner, man kan få ved bare at træne musklen. Hvis antallet af cellekerner varer evigt, har du en evig fordel som idrætsudøver.«

»I så fald bør de, der bliver taget i doping, måske udelukkes fra idræt på livstid og ikke bare i nogle få år,« siger Gundersen.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk