Styrer du selv, hvem du forelsker dig i?
Mysteriet om, hvem vi vælger som vores udkårne, er endnu ikke løst.

I videoen møder de seks gæster Ida, Nada, Mikkel, Asta, David og Sille videnskabens forklaring på forelskelse og kærlighed. (Video: Tjek / Videnskab.dk)

 

I videoen møder de seks gæster Ida, Nada, Mikkel, Asta, David og Sille videnskabens forklaring på forelskelse og kærlighed. (Video: Tjek / Videnskab.dk)

 

Når forelskelsen sætter ind, ryger den sunde fornuft nogle gange på røven, og her kan det indimellem virke mere eller mindre tilfældigt, hvem vores kærlighedsradar udser sig.

I dette afsnit af Talk, som er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, føler Ida sig helt irrationelt draget af nikotinduftende mænd, selvom hun hader cigaretter, og Nada falder konsekvent for mænd med krøller.

Men hvad er egentlig grunden til, at vi forelsker os i lige netop dem, vi gør?

Det bliver du klogere på i videoen, hvor videnskaben møder personlige erfaringer, og i denne omgang skal det handle om kærlighed.

Sundhed på YouTube

Tjek er Videnskab.dk's YouTube-kanal om sundhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Kan vi 'dufte' et godt match?

Indenfor evolutionspsykologien mener forskerne, at vi oftest forelsker os i personer, som komplimenterer vores egne gener godt og på den måde giver nogle sunde børn. 

Dette skulle være noget, man underbevidst afgør ved at registrere nogle stoffer hos andre mennesker, der kaldes feromoner.

Gennem feromonerne udskiller kroppen genetisk information, som registreres af andre, der så at sige ‘dufter’ sig frem til et godt match.

Hvad mener videoens kærestepar om det?

»Altså, din parfume er rigtig god, men jeg ved ikke helt med de der naturlige dufte – det er du ikke så god til,« driller Asta sin kæreste, Mikkel, der dog selv mener, at hans dufte er »skidegode.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Sex-dufte gør os mere tiltrækkende

Mikkel kender til gengæld godt følelsen af, at der kan være en ubekendt i forelskelses-ligningen, som man ikke selv er herre over.

»Man kan sige, at så godt kendte vi jo ikke hinanden, da vi først blev forelskede, så på den måde tror jeg godt, det kan være lidt underbevidst,« siger Mikkel i videoen.

Modsætninger mødes, men …

Vi ser formentlig ikke det fulde billede ved udelukkende at forklare forelskelse med evolutionsteorier.

Forskere mener, at lighed i værdier og interesser spiller en mindst lige så stor rolle i vores valg af partner – i hvert fald i det lange løb.

»Modsætninger kan fint mødes, men de holder bare ikke så længe. Det er jo en grov generalisering, men hvis vi ser på det store billede, så ved man, at de, som har mest til fælles i humor, hverdagsliv, interesser og så videre, ser ud til at have både højere kvalitet i deres forhold, og deres forhold ser også ud til at holde længere,« siger Gert Martin Hald, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Gert Martin Hald har også medvirket i DR's berømte kærlighedsprogram ‘Gift ved første blik’, hvor han fungerer som en af programmets eksperter.

LÆS OGSÅ: Podcast om kærligheds-kemi: Hjerne-hormon gør, at du elsker din kæreste

»Havde slet ikke brug for memes«

Forelskelse kan altså delvist forklares med evolution og kultur, men der er stadig meget, forskerne ikke forstår.

Den uforklarlige følelse af, at man passer sammen med en anden person, får hermed lov til at ligge hen i det mystiske lidt endnu.

Imidlertid forsøger Asta i videoen at sætte ord på, hvad der lige var særligt ved hendes møde med Mikkel:

»Før i tiden, når jeg skulle have fyre på besøg, var jeg nødt til at planlægge, hvilke memes jeg skulle vise dem, for at det ikke blev akavet. Men så kom Mikkel, og så havde jeg slet ikke brug for at vise de der memes, for vi snakkede bare i flere timer.«

Se videoen for at høre flere personlige fortællinger fra gæsterne og blive klogere på videnskaben bag forelskelse og kærlighed.

Foruden Gert Martin Hald kommer guldkornene fra tre kærlighedsforskere:

  • Albert Gjedde, professor emeritus ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

  • Henrik Høgh-Olesen, professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

  • Birgitte Schantz Laursen, lektor ved Sexologisk forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet

LÆS OGSÅ: Hvorfor kysser vi?

LÆS OGSÅ: Kan videnskaben forudsige kærlighed?

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.