Norge er blevet tykkere. Siden 1980'erne er kropsmasseindekset – BMI – steget i alle dele af befolkningen. I dag er cirka 70 procent af befolkningen i Norge overvægtig eller fed. Sådan er det også i mange andre lande i verden. 

Hvad er der sket? 

Det bliver ofte hævdet, at én af hovedårsagerne til den gradvise vægtstigning er, at vi bevæger os mindre, både i fritiden og på arbejdet. Det er dog ikke en påstand, som meget af forskningen i de seneste år understøtter. 

Der er ganske vist meget, som taler for, at vores arbejde er blevet mindre fysisk krævende, men der ser alligevel ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem vores aktivitetsniveau og udviklingen af overvægt eller fedme. 

Og nu kommer resultaterne fra to nye norske studier, som bekræfter netop dét: Mindre aktivitet på arbejdspladsen eller i fritiden lader ikke til at stå bag stigningen i BMI. 

Resultaterne indikerer faktisk det stik modsatte: Vægtstigningen ser ud til at føre til mindre fysisk aktivitet. 

Undersøgte ændringer i aktiviteten 

Der er mange, som har forsøgt at undersøge sammenhængen mellem aktivitet og BMI i de seneste årtier, fortæller Edvard Sagelv, ph.d.-studerende ved Norges arktiske universitet, UiT, og en af forskerne bag de to studier. 

»Men vi har udvidet det med at se på ændringen i fysisk aktivitet, og om man kan se en sammenhæng mellem ændring i den fysiske aktivitet og BMI.«

Forskerne brugte data fra Tromsøundersøgelsen, en stor norsk befolkningsundersøgelse, som har samlet informationer om mange tusinde indbyggere i Tromsø siden 1974. 

Deltagerne, som kom ind til målinger, besvarede omfattende spørgeskemaer om arbejde og fritid med seks års mellemrum.

Edvard Sagelv og hans kolleger så først på data over aktiviteten på arbejdet. Alle grupper steg lige meget. Samtidig skifter nogle mennesker selvfølgelig også job til stillinger med mere eller mindre fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet beskyttede ikke mod BMI-stigning

Forskerne inddelte deltagerne i Tromsøundersøgelsen i fire grupper:

• En gruppe havde stillesiddende arbejde hele tiden
• En gruppe havde aktive stillinger hele tiden
• En gruppe gik fra et stillesiddende til et aktivt job
• En gruppe gik fra et aktivt til et stillesiddende job

Hvordan udviklede BMI'en sig i de forskellige grupper mellem 1974 og 2016? Helt ens!

I alle grupperne steg BMI'en med cirka 0,85 BMI-point.

Så et job med stor fysisk aktivitet beskyttede altså ikke mod en BMI-stigning, og de personer, der gik fra et aktivt til et stillesiddende job, tog ikke mere på end de andre.

Fundene støtter ikke hypotesen om, at en nedgang i fysisk aktivitet på jobbet har bidraget til BMI-stigning i befolkningen i løbet af de seneste årtier, skriver forskerne.

Heller ikke motion lader til at have effekt

Men hvad med fysisk aktivitet i fritiden? Måske har det mere at sige? Heller ikke motion lader til at have effekt.

Det har Edvard Sagelv og hans kolleger også undersøgt ved hjælp af datamængden fra Tromsø. Deltagerne blev igen inddelt i fire grupper efter fysisk aktivitet på samme måde som i forhold til aktivitet på arbejdet.

Resultaterne ligner udfaldet fra den første undersøgelse påfaldende meget: Der er ingen sammenhæng mellem aktivitet i fritiden og udviklingen i BMI.

Der er store sundhedseffekter forbundet med fysisk aktivitet. Men hvis målet er vægtnedgang, ligger svaret et andet sted, ifølge norsk forsker. (Foto: Shutterstock)

Det ser altså ikke ud til, at et højt aktivitetsniveau beskytter mod vægtstigning, eller at manglende fysisk aktivitet øger risikoen. Det er heller ikke sådan, at personer, som går fra lidt til meget aktivitet, mindsker risikoen for, at BMI'en stiger.

Edvard Sagelv understreger imidlertid, at det gør sig gældende for et gennemsnit af befolkningen.

»For et enkelt individ kan det være anderledes,« siger han.

Desuden er der ikke tvivl om, at motion og træning er godt for både vores psykiske og fysiske sundhed.

»Der er store sundhedseffekter forbundet med fysisk aktivitet. Men hvis målet er vægtnedgang, ligger svaret et andet sted.«

Øget vægt resulterer i mindre aktivitet

Data fra Tromsøundersøgelsen viser altså ikke tegn på, at mindre aktivitet resulterer i øget BMI. Undersøgelsen peger dog pilen på en anden sammenhæng: Øget BMI ser ud til at lede til mindre aktivitet.

Det stemmer også overens med tidligere studier, fortæller Edvard Sagelv. Han fortsætter:

»Det er en tydelig tendens i alle studierne, som er foretaget: Når vægter stiger, falder aktivitetsniveauet.«

Knofedt og muskelkraft er i stor grad erstattet af traktorer og maskiner. Men det har angivelig ikke meget at sige for landmandens vægt, hvis vi skal tro forskningen. (Foto: Paul Andreas Røstad/Digitalt Museum, CC BY-SA).

I en undersøgelse målte forskerne for eksempel, hvor meget en gruppe mennesker gik i hverdagen. Forskerne bad så gruppen om at spise 1.000 kalorier for meget om dagen i løbet af 8 uger. Det medførte, at deltagerne tog på. Samtidig blev gåtempoet langsommere og turene kortere.

Deltagerne brugte imidlertid lige så meget energi på aktiviteten, fortæller Edvard Sagelv.

Det stemmer med andre studier om energiomsætningen i kroppen. Præcise undersøgelser har vist, at en overvægtig person bruger mere energi end en normalvægtig person på samme aktivitet.

Det er derfor muligt, at overvægtige opretholder mængden af energi, de bruger på en fysisk aktivitet, selvom aktivitetsniveauet falder.  

Svagheder

De to Tromsø-studier har dog visse svagheder.

For eksempel er informationerne om fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden selvrapporterede, og vi har ofte en tendens til at rapportere om mere fysisk aktivitet, end der i virkeligheden finder sted.

En anden begrænsning er, at forskerne ikke har informationer om, hvad deltagerne spiste. Desuden er inddelingen i fire kategorier for fysisk aktivitet ret grov. Det er muligt, at man ville have fundet forskelle i enkelte undergrupper med en finere inddeling.

Det er heller ikke et såkaldt randomiseret, kontrolleret studie, hvor to deltagergrupper bliver sat til at udøve aktiviteter på forskellige niveauer for at afdække, hvilken effekt det har. Dermed kan vi ikke udelukke, at andre faktorer påvirkede resultatet.

Til trods for disse svagheder, mener professor Bård Kulseng ved NTNU, at studierne er interessante.

Støtter tanken om andre drivkræfter

»Resultaterne er spændende og i tråd med andre undersøgelser, som har set på fysisk aktivitet og fedme,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Bård Kulseng har forsket i fedme i mange år, men han var ikke involveret i de to studier fra Tromsø. Han mener det nu er på tide at vende blikket mod andre faktorer, som kan forklare stigningen i fedme og overvægt.

»Resultaterne fra Tromsø støtter tanken om, at vi skal se på andre ting, som kan være drivkræfter bag fedme.«

Også forskerne bag studierne konkluderer: Tiltag, som skal forebygge vægtstigning kan få større succes, hvis de fokuserer på andre ting end fysisk aktivitet.

Spørgsmålet er så: Men hvad?

Spiser vi mere?

Et naturlig sted at vende blikket er vores madindtag. Spiser vi ganske enkelt bare mere? Mad har trods alt aldrig været mere tilgængelig end i dag.

En undersøgelse fra USA viser, at kalorieforbruget er steget med cirka 500 kalorier om dagen fra 1970-erne til 2000-erne. Lignende tal kom frem i en undersøgelse fra vesteuropæiske lande.

Det er tal, som er publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter, og dermed kvalitetssikrede.

Det er imidlertid stor forskel på både spisevaner og madudbud i forskellige lande, som USA og Norge. Dermed er det også svært at sige, hvor godt tallene fra USA afspejler udviklingen i andre lande.

Norske tal viser ingen stigning

Tallene afslører, at kalorieindtaget i Norge ikke er steget i løbet af de seneste årtier – det er faktisk faldet en smule.

Der findes også tal over den norske kost, men de er ikke publiceret i videnskabelige tidsskrifter. I stedet finder man tallene i rapporten 'Utviklingen i Norsk kosthold' fra Helsedirektoratet.

Datamængden kommer fra statistikker over madforsyningen i Norge – altså summen af mad, som er tilgængelig for befolkningen. Der bliver også jævnligt udført undersøgelser af, hvad husholdningerne handler ind.

»Statistikken er ikke nødvendigvis værre end de tidligere publicerede studier, men det er svært at vide,« siger Edvard Sagelv.

Det er i det hele taget vanskeligt at måle energiindtaget i befolkningen, mener forskeren. Alligevel er det et emne, som man bør forske mere i i fremtiden. Kan der være andre årsager?

Andre mekanismer på spil?

Edvard Sagelv udelukker ikke, at andre mekanismer kan have effekt. Måske kan hormonelle forandringer eller andre faktorer spille ind? Bård Kulseng går et skridt længere. Han tror, svaret er langt mere kompliceret, end at vi som individer vælger at spise mere.

Et studie fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU sammenlignede for eksempel vægtstigning blandt personer med gener, som gjorde dem sårbare overfor overvægt, og personer uden disse gener.

I 1960'erne var der næsten ingen forskel i vægten blandt personerne med sårbare gener og personer uden. Men i senere undersøgelser var det næsten kun personerne med de sårbare gener, som havde øget BMI.

»Det indikerer, at noget i miljøet har ændret sig. Noget udenfor viljen,« siger Bård Kulseng.

Vi skal se på, hvad som har forandret sig i miljøet siden begyndelsen af 1980’erne.

Forurening og nanoplast

Den globale fedmeepidemi er dukket op sideløbende med store forandringer i miljøet. Vi omgiver os for eksempel med andre stoffer end før, i de materialer vi bruger til tøj og andre produkter.

Bård Kulseng tror, vi skal se nærmere på forurening fra stoffer, som kan påvirke kroppen.

»Det er for eksempel spændende med mikro- og nanopartikler af plast, som vi får i os via mad og luft. Man kan undre sig over, om de mon kan starte betændelsesreaktioner, som kan påvirke insulinniveauet og regulering af appetit.«

Bård Kulseng mindes resultater fra sit ph.d-arbejde. Han studerede, hvordan musekroppe reagerede på stoffer i alginatkugler, et kulhydrat som udvindes fra tang og brunalger.

Det viste sig, at nogle af alginatkuglerne producerede betændelse i musene. Det var afhængigt af alginatets type og kvalitet.

»I nogle af musestudierne blev kuglerne, som blev sat ind i bughulen, efterhånden omgivet af nydannet fedt. Vi antog, at det skyldtes en betændelsesreaktion, som omformede fibroblaster (celletype i bindevæv, red.) til fedtceller.«

Unuanceret syn på overvægt

Bård Kulseng har planer om at starte nye studier ved NTNU for at se bredere på, hvad der kan påvirke udviklingen af overvægt og fedme.

»Vi skal væk fra at tænke, at det skyldes én ting. Vi skal tænke multifaktorielt og individuelt. En faktor kan have effekt på én person, og en anden kan virke på andre.«

Bård Kulseng mener, at synet på overvægt har været alt for unuanceret, og at tiltagene mod fedme er udformet på et forkert grundlag.

Før har man sat søgelys på individet og sagt: Du skal træne mere og spise mindre. Vi har ikke set på de store sammenhænge.

»Men de nye studier fra Tromsø kan blive drivkræft bag, at vi overvejer andre årsager.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.