Studie: Rengøringsmidler kan skabe luftforurening på niveau med veje i storbyer
rengøring

De sundhedsmæssige konsekvenser af de skadelige rengøringsmidler går særligt udover folk i rengøringsbranchen. (Foto: Shutterstock)

De sundhedsmæssige konsekvenser af de skadelige rengøringsmidler går særligt udover folk i rengøringsbranchen. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
28 februar 2022

Et nyt studie peger på, at der kan være en sundhedsmæssig konsekvens ved at finde rengøringsbaljen frem. 

Studiet, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, viser, at duftrige rengøringsprodukter kan generere lige så mange luftbårne partikler som et køretøj på en travl vej i en amerikansk eller europæisk storby. 

Det skriver Science

»Jeg var fuldstændig forbløffet over, at gulvrengøring producerer potentielle skadelige aerosoler på samme niveau som trafik på en travl gade,« siger Nicola Carslaw, der forsker i indendørs luftforurening ved University of York i Storbritannien men ikke er involveret i studiet, til Science.

Studiet var designet til at vise minut for minut, hvad der sker med luftbårne reaktioner i løbet af en typisk rengøring af gulvet. 

I studiet rengjorde forskerne gulvet i 12 til 14 minutter i et lukket test-værelse med en kommercielt, terpen-baseret rengøringsmiddel. 

Derefter monitorerede de molekylerne og partikler, og hvordan de reagerede over de næste 90 minutter.

»Det er det først studie, som undersøger hele den kemiske proces under realistiske indendørs forhold,« siger en af forskerne bag studiet Philip Stevens, en atmosfærisk kemiker ved Indiana University i USA, ifølge Science.

Science skriver, at forbindelsen limonen (C10H16), der dufter af citrus og ofte bliver brugt i rengøringsmidler, et af dem, der udgør en sundhedsmæssig risiko. 

For når limonen møder ozon, der er en udendørs forurenende luftart, sker der en kemisk reaktion, som former luftbårne partikler, ifølge Science.

De små partikler kan trænge ned i lungerne, hvor de irriterer celler, og ved høj eksponering kan de lede til problemer som for eksempel astma. Ifølge Science, kan de endda hos svækkede mennesker føre til hjerteanfald og slagtilfælde.

Videnskab.dk har også tidligere skrevet om andre studier i rengøringsmidler og deres sundhedseffekter, heriblandt artiklerne ‘Husholdningsprodukter forurener luften lige så meget som biler’ og ‘Sådan får du et godt indeklima derhjemme’.

mhj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.