Studie på 1 million israelere: Coronavaccine modvirker både sygdom og smitte
Nyt studie har undersøgt vaccinens virkning i Israel, som er det land i verden, der er nået længst med at vaccinere befolkningen.
covid-19 corona vaccine rna pfizer-biontech

Corona-vaccinen fra Pfizer-BioNTech virker lige så godt i virkeligheden som i videnskabeligt forsøg. (Foto: Shutterstock)

Corona-vaccinen fra Pfizer-BioNTech virker lige så godt i virkeligheden som i videnskabeligt forsøg. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er spørgsmål, studiet ikke giver svar på:  

  • Studiet fortæller ikke, hvor længe man er immun, efter at man er blevet vaccineret. For at kunne besvare, hvor længe vaccinens effekt holder, skal forskerne følge folk over en længere periode, end det hidtil har været muligt. 

  • Forskerne har ikke inkluderet folk på plejehjem og sundhedspersonale. 

  • Studiet indeholder ikke oplysninger om bivirkninger, hvilket kan skyldes, at forskerne ikke har haft adgang til oplysningerne.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Pfizer-BioNTechs coronavaccine, som var den første, der kom til Danmark, reducerer både sygdom og smitte i en befolkning markant, bekræfter nye analyser fra Israel. 

»Vaccinen er hamrende effektiv, viser studiet. Ikke kun mod at man bliver syg med COVID-19, men også mod at man bliver smittet med coronavirus,« siger professor Søren Riis Paludan, der forsker i vacciner.  

»Der er ingen tvivl om, at hvis man kunne sænke nok vaccinedoser til alle ned fra himlen i dag, så ville COVID-19 være yesterday,« tilføjer han.

Samme melding kommer fra lektor Christian Fynbo Christiansen. 

»Det er et enormt stort og elegant designet studie, som bekræfter det, man har fundet i de tidligere lodtrækningsforsøg, nemlig at Pfizers coronavaccine virker,« siger forskeren, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital samt klinisk lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet.

Studiet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine. Christian Fynbo Christiansen og Søren Riis Paludan har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk, men de har ikke været involveret i forskningen.

Studiet bekræfter resultater fra fase 3

Det nye studie vækker opsigt, fordi det er første gang, forskere har undersøgt i stor skala, hvilken effekt vaccinen har, når den rulles ud i samfundet.

»Israel har vaccineret nok mennesker til, at man her har kunnet skalere den tidligere forskning op til en hel befolkning,« siger Søren Riis Paludan, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Biomedicin.

I tidligere undersøgelser har forskere opstillet videnskabelige forsøg, hvor de under kontrollerede forhold har testet vaccinen på frivillige forsøgspersoner.

I december 2020 kom for eksempel vigtige resultater af et stort videnskabeligt forsøg, hvor Pfizer-BioNTechs vaccine var blevet testet på 21.000 deltagere. Forsøget, som lå til grund for, at vaccinen blev godkendt, viste, at Pfizer-BioNTechs vaccine i meget høj grad beskytter mod at blive syg med COVID-19.

I det nye studie har forskerne sammenlignet 596.618 israelere, som har fået vaccinen, med et tilsvarende antal, som ikke har fået den.

Resultatet viser, at vaccinen ikke kun beskytter mod alvorlig COVID-19-sygdom, men også mod at man bliver smittet med coronavirus og får milde eller ingen symptomer. Dermed kan vaccinen være med til at forhindre, at smitten spreder sig i samfundet. Hidtil har det været uvist, om det var tilfældet. 

Om resultatet

Forskerne har målt forskellen på antallet af smittede, forekomsten af alvorlig COVID-19-sygdom, indlæggelser og dødsfald i de to grupper på næsten 600.000 personer.

Blandt de vaccinerede er risikoen for at blive smittet, syg, indlagt eller dø som følge af coronavirus markant lavere end blandt de ikke-vaccinerede, viser studiet.

Allerede 14-20 dage efter at første vaccinedosis blev givet, havde de vaccinerede 72 procent lavere risiko for at dø af COVID-19 end de ikke-vaccinerede. 

Syv dage efter, at 2. dosis var givet, havde de vaccinerede 92 procents lavere risiko for at være indlagt med COVID-19 end de ikke-vaccinerede. Resultatet stemmer overens med resultatet fra det fase 3-forsøg, der ligger til grund for, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech blev godkendt i december 2020. 

Der er stadig ubesvarede spørgsmål

Selv om det nye studie inddrager en større og mere varieret del af befolkningen end de foregående forsøg, er der spørgsmål, det ikke giver svar på:  

  • Studiet fortæller ikke, hvor længe man er immun, efter at man er blevet vaccineret. For at kunne besvare, hvor længe vaccinens effekt holder, skal forskerne følge folk over en længere periode, end det hidtil har været muligt. 

  • Forskerne har ikke inkluderet folk på plejehjem og sundhedspersonale. 

  • Studiet indeholder ikke oplysninger om bivirkninger, hvilket kan skyldes, at forskerne ikke har haft adgang til oplysningerne.

Endelig er det vigtigt at bide mærke i, at studiets metode er ikke helt så stærk som det forsøg, der blev publiceret i december.

Lodtrækningsforsøg er bedst til at måle effekt

I Pfizer-BioNTechs forsøg fra 2020 blev over 43.000 deltagere tilfældigt inddelt i to grupper, der uden at vide det enten fik en vaccine eller en saltvandsindsprøjtning. 

Den slags forsøg kaldes lodtrækningsforsøg eller randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) og regnes for at være de bedste, når man skal måle effekten af et lægemiddel.

Det nye studie fra Israel er ikke et lodtrækningsforsøg, men et observationsstudie, hvor forskerne har analyseret data om over en million israelere. 

Forskerne har lavet kontrolgruppe

Forskerne har i studiet lavet en kontrolgruppe bestående af folk, der ikke er blevet vaccineret, enten fordi de endnu ikke har fået vaccinen tilbudt, eller fordi de har fravalgt den.   

De har sammenlignet de vaccinerede med de uvaccinerede således: Hver gang en person er blevet vaccineret, har forskerne i deres database stillet vedkommende overfor en ikke-vaccineret med samme alder, køn og helbredstilstand. 

Tre uger efter første vaccinedosis og fra en uge efter anden dosis har de sammenlignet de to gruppers risiko for at være testet positiv, være syg, indlagt eller død. 

Grupperne er måske ikke helt sammenlignelige

Men i et observationsstudie kan der være en risiko for, at de vaccinerede og de uvaccinerede ikke er 100 procent sammenlignelige.

Det kan for eksempel tænkes, at dem, der er vaccineret, i højere grad er folk, som i forvejen går meget op i deres sundhed og bruger sundhedsvæsenet mere, nævner Christian Fynbo Christiansen. 

Derfor kan det tænkes, at de vaccinerede i forvejen har mindre risiko for at blive smittet og syge med COVID-19, end dem der ikke er vaccineret. Eller det modsatte kan være tilfældet: At de vaccinerede i forvejen har et dårligt helbred og derfor skynder sig at få en vaccine. 

Pointen er, at man i et observationsstudie ikke kan være fuldstændig sikker på, at de grupper, man sammenligner er fuldstændig sammenlignelige. Samme risiko er der ikke i et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne er tilfældigt inddelt og ikke ved, om de får en vaccine eller ej.

Studiets styrke er størrelsen   

Den helt store styrke ved det nye studie er, at det er så stort, at det på trods af de metodiske svagheder giver en meget høj grad af sikkerhed for, at vaccinen virkelig er så effektiv, som det blev påvist i det videnskabelige forsøg fra december, siger Christian Fynbo Christiansen.  

»Over 500.000 vaccinerede er inkluderet. Når der er så mange, betyder det, at man kan sige med større sikkerhed, at vaccinen virker på alle, også ældre over 70 år og folk med kroniske sygdomme,« afslutter han. 

Grafer fra studiet i New England Journal of Medicine: Noa Dagan et al. / Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.