Myrer som kræft-specialister?

Det lyder måske langt ude, men ikke desto mindre oplyser et nyt studie, at myrer rent faktisk kan sniffe sig frem til kræft.

En gruppe franske forskere har trænet myrer til at genkende kræft i urinprøver fra mus med brystkræft, og de mener, at insekterne måske i fremtiden kan udgøre en hurtig og billig måde at opspore kræft hos mennesker.

»Myrers følehorn er ekstremt sensitive, og de er designet til at kunne opfange selv meget små koncentrationer af duftstoffer. Så i mit hoved giver det god mening, at myrer også kan lugte duftstoffer, som er forbundet med kræft,« siger Joachim Offenberg, som er ekspert i myrer og seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Dygtigere end hunde

Idéen med at bruge dyr i sygdomsopsporing er ikke helt ny. Tidligere forskning har indikeret, at hunde er i stand til at snuse sig frem til sygdomme som kræft, epilepsi, diabetes og stress.

»Sammenlignet med en hunde kan myrer faktisk lære at lugte sig frem til kræft på meget kortere tid. Hele deres liv er baseret på duftstoffer. Mange myrer er nærmest blinde, så næsten al deres kommunikation foregår via dufte,« forklarer Joachim Offenberg.

Spørger man kræftforsker og overlæge Stig Bojesen skal du dog ikke håbe på (eller være nervøs for) at møde myrer hos lægen i fremtiden.  

»Jeg har stor respekt for dyrs næser, men vi kommer ikke til at rekruttere myrer eller hunde på hospitalerne,« siger Stig Bojesen, som er overlæge ved Herlev Gentofte Hospital og klinisk professor ved Københavns Universitet.

Han kalder de nye myreresultater »meget imponerende, men svære at bruge i praksis«.

»Men det betyder ikke, at vi ikke kan lære noget af den slags studier. Det viser os, at urinen afgiver nogle molekyler til luften, som altså kan detekteres af myrer eller af en hundenæse. Så hvis vi kan udvikle teknologi i fremtiden, som kan gøre det samme, vil det helt klart være brugbart,« siger Stig Bojesen.

Forskerne har trænet myrer af arten sort slavemyre til at opspore urin fra kræftramte mus. Sort slavemyre er udbredt i naturen i Danmark, men overlæge Stig Bojesen mener ikke, de vil blive udbredt på hospitalerne. (Foto: By Mathias Krumbholz /CC BY-SA 3.0)

Forskerne trænede slavemyrer

Det nye studie bygger på eksperimenter med myrer af arten sort slavemyre (Formica fusca), som også er udbredt i Danmark.

Myrearten har en god hukommelse, er nem at træne og bider ikke – i hvert fald ikke hårdt, siger studiets førsteforfatter, Baptiste Piqueret til Washington Post.

Sammen med sine kolleger trænede han 35 sorte slavemyrer til at kunne genkende urin fra mus med kræft. Musene havde fået transplanteret kræftceller fra mennesker med brystkræft, sådan at kræftcellerne voksede videre i musene.

Herefter indsamlede forskerne urin fra raske mus og fra musene med kræft. Og de placerede en dråbe sukkervand foran urinen fra de kræftramte mus, sådan at myrerne ville associere ’kræft-urinen’ med en belønning.

Myrer har en fantastisk lugtesans, og de kommunikerer i høj grad via duftstoffer. Lugtesansen består af en masse receptorer, som sidder på deres følehorn - her set i nærbilledet af en sort slavemyre (Foto: Jen Fogarty / © AntWeb.org / CC BY-SA 3.0)

Myrerne brugte mest tid ved kræfturin

Da forskerne efterfølgende fjernede sukkervandet, ville myrerne fortsat hellere hænge ud ved ’kræft-urinen’ end ved urinen fra de raske mus.

Overordnet ventede myrerne 20 procent længere tid ved urinen fra de kræftramte mus.  

Baptiste Piqueret påpeger over for mediet Scientific American, at træningen af myrerne gik langt hurtigere, end når andre forskere har trænet hunde i at opspore kræft.

Mens det har taget omkring seks måneder at træne kræftlugtende hunde, kunne myrerne lære at gå efter kræft-urinen i løbet af tre træningsrunder på i alt omkring 10 minutter, fortæller Piqueret.

»Vi havde ikke forventet, at det gik så hurtigt,« siger Baptiste Piqueret, som er postdoc ved Max Planck Institute for Chemical Ecology i Tyskland til Scientific American.

Svært at overføre til praksis

I et tidligere studie har Baptiste Piqueret også påvist, at myrer kunne skelne mellem raske celler og kræftceller, som blev dyrket i en petriskål i laboratoriet.

Dermed mener han, at resultaterne er lovende i forhold til at bruge myrer til at opspore kræft hos mennesker, men han understreger, at det kræver langt mere forskning, før det måske kan ske engang i fremtiden.

»Det er vigtigt at vide, at vi er langt fra at kunne bruge dem på daglig basis til at detektere kræft,« understreger Baptiste Piqueret over for Washington Post.

Kræftlæge Stig Bojesen påpeger, at en udfordring ved at bruge myrer eller hunde til at opspore kræft er, at det kræver, at man altid skal kunne stole 100 procent på dyrenes evner.

Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.

Klik her for at ændre dit samtykke

Myren foretrækker at opholde sig ved urinprøver, som stammer fra mus med kræft frem for urin fra raske mus. Den bliver trænet ved at få en belønning i form af sukkervand, når den besøger urinen fra kræftramte mus (Video: Piqueret et al)

Vi kan lære af dyr

»Vi kan ikke lægge vores patienters skæbne i hænderne på en hund eller en myre,« siger Stig Bojesen og uddyber:

»Når vi har med patienter at gøre, er vi nødt til at være meget krakilske. Hvis nu myrernes evner til at skelne mellem raske og syge patienter bliver forstyrret af andre dufte, for eksempel parfumen fra en rengøringsdame, som kommer forbi, eller andre ting, vi ikke har styr på, så giver det alt for stor usikkerhed for patienterne.«

Han har mere tiltro til, at vi måske en dag kan aflure, hvilke duftstoffer hunde og myrer bruger til at genkende kræft og dermed udvikle teknologi, som kan gøre dyrene kunsten efter.

Videnskab.dk har eksempelvis tidligere skrevet om danske forskere, som udvikler et apparat, der kan fungere som en 'kunstig næse' til erstatning af hunde, der bruges til at snuse sig frem til bomber.

»Der er ingen tvivl om, at vi kan lære noget fra dyrene,« understreger Stig Bojesen.