P-pille, som kun skal tages én gang om måneden, er testet på grise med succes
piller_graviditet_p-piller_medicin_uønsket_

I stedet for at skulle tage en p-pille dagligt, har forskere udviklet en pille, som kun skal indtages én gang om måneden. Pillen er dog stadig kun testet på grise. (Foto: Shutterstock)

I stedet for at skulle tage en p-pille dagligt, har forskere udviklet en pille, som kun skal indtages én gang om måneden. Pillen er dog stadig kun testet på grise. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
05 december 2019

Glemmer du at tage din p-pille i ny og næ, eller kender du nogen, som gør? Så er der måske godt nyt på vej.

For en gruppe forskere fra Massachusetts Institute of Technology har udviklet en slags p-pille, som kun skal indtages én gang om måneden. 

Den lille pille, som indtil videre kun er blevet testet på grise, opløses langsomt i maven og transformeres til en seksarmet, stjerneformet struktur, som sætter sig i maven i tre uger.

Her udskilles syntetiske hormoner, der forhindrer graviditet.

Herefter kommer der ifølge forskerne en hormonfri uge med en blødning, hvilket fungerer som en påmindelse om den næste pille.

LÆS OGSÅ: Reproduktionsforsker: Derfor skal vi have p-piller til mænd

Studiet om den månedlige p-pille er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine, og her kan man blandt andet læse om formålet med pillen. 

Ifølge forskerne bag er det nemlig at undgå, at kvinder glemmer en daglig p-pille og derved risikerer at opnå uønsket graviditet.  

Forskerne skriver i studiet, at en tidligere spørgeskemaundersøgelse har fundet, at mellem 40-50 procent kvinder misser mindst en p-pille i løbet af 3 måneder med daglige piller.

LÆS OGSÅ: P-piller kan gøre det vanskeligere at tolke andres følelser

Tidligere har samme gruppe forskere afprøvet lignende metoder for at docere medicin over en længere periode. Men det er første gang, at det både er lykkedes så godt og med svangerskabsforebyggende medicin.

Professor Robert Langer fra Massachusetts Institute of Technology er medforfatter på studiet. Han håber, at denne metode til at dosere medicin ikke bare skal være et tillæg til de allerede talrige muligheder, der findes med svagerskabsforebyggende medicin.

»Forhåbentlig udvikles der lignende piller, som virker over lang tid, til forskellige sygdomme. Det kan være til psykiske sygdomme, AIDS eller Alzheimers,« siger forskeren.

LÆS OGSÅ: Skal jeg holde pause med p-pillerne?

Andre, nuværende former for langvarige svagerskabsforebyggende medicin, såsom en p-stav, skal indopereres i kvinden. Fordelen ved denne nye pille er, at der ikke skal foretages et indgreb, men at man blot sluger den oralt. 

Ifølge forskerne er pillen både interessant for mennesker i Vesten, men i den grad også for de lande, hvor der er mangel på ressourcer og sundhedsklinikker.

Den nye pille kan dog, ligesom al anden medicin, vise sig at have uønskede bivirkninger, og pillen mangler stadig at blive testet på mennesker.

LÆS OGSÅ: Skal jeg lægge p-pillerne på hylden for at undgå brystkræft?

LÆS OGSÅ: Forskere afliver udbredt myte om, at du bør holde pause med p-pillerne hver måned

LÆS OGSÅ: P-pillen forandrede kvinders liv for altid

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.