Studie af skakspillere antyder, at hjernens kognitive evner topper i en alder 35 år
magnus_carlsen_skak_hjerne_topper_kognitive_funktioner_35_år_bedste_alder.jpg

Måske har 29-årige Magnus Carlsen stadig sine bedste år forude? Forskere har brugt skakspilleres præstationer til at lave en model, som beskriver, hvordan menneskers kognitive evner udvikler sig med alderen. (Foto: Shutterstock)

Måske har 29-årige Magnus Carlsen stadig sine bedste år forude? Forskere har brugt skakspilleres præstationer til at lave en model, som beskriver, hvordan menneskers kognitive evner udvikler sig med alderen. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
22 oktober 2020

Forskningen har længe peget på, at vores kognitive evner og mentale færdigheder begynder at forringes, når vi er midaldrende.

Nu har et nyt studie fastlagt 35 år, som alderen, hvor vores hjerner kognitivt set er i topform, skriver Medical Xpress.

De tre forskere bag studiet kom frem til tallet ved at følge 20 stormestre i skak over en periode på næsten 125 år, fra 1890 til 2014.

Ved at analysere omtrent 24.000 profesionelle skakspil gennem stormestrenes karrierer, mod i alt 4.274 modstandere, og sammenligne hvert eneste af spillernes træk via optimerede computermodeller kunne forskerne lave en generel model for menneskets kognitive evner gennem livet.

Fælles for næsten alle spillerne var, at deres præstationsevner udviklede sig med høj hastighed frem til 20-årsalderen, skriver Medical Xpress.

Herefter bliver udviklingen langsommere indtil 35-årsalderen, hvor den topper.

Den topform kan vedligeholdes i godt og vel ti år, før det så begynder at gå den anden vej.

data studie optimale skæktræk alder

Den ‘pukkelformede’ data, som viser antallet af optimale træk over en skakspillers karriere. (Anthony Strittmatter, Uwe Sunde, Dainis Zegners/CC BY-NC-ND 4.0)

Forskningen blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.