Stressede dropper træningen
Føler du dig stresset på jobbet, er det mindre sandsynligt, at du orker at træne.

Er du stresset på arbejdet, er der større sandsynlighed for, at du ikke træner så meget. Dette gælder også for dem, der plejer at træne til hverdag. (Foto: Colourbox)

Er du stresset på arbejdet, er der større sandsynlighed for, at du ikke træner så meget. Dette gælder også for dem, der plejer at træne til hverdag. (Foto: Colourbox)

Der er en sammenhæng mellem stress i arbejdslivet og fysisk aktivitet i fritiden, konkluderer en europæisk analyse.

Studiet blev publiceret i American Journal of Epidemiology tidligere i november.

»Jo mindre kontrol man havde over sit arbejde, jo større var sandsynligheden for, at personen var fysisk inaktiv i fritiden,« siger professor i folkesundhed Anders Knutsson fra Mittuniversitetet i en pressemeddelelse.

Resultaterne kommer fra et metastudie – en undersøgelse, som kombinerer resultater fra mange mindre studier. Totalt har man data fra 170.000 arbejdstagere i 14 europæiske lande, blandt andre Danmark, Sverige og Finland.

Folk med kontrol dyrkede mere motion

For at definere arbejdsstress, delte forskerne alle personerne ind i fire kategorier, baseret på to kriterier: Hvor stor kontrol du føler, du har i arbejdshverdagen, og hvor stor er arbejdsmængden.

  1. Lav belastning (god kontrol, lav arbejdsmængde)
     
  2. Aktiv (god kontrol, høj arbejdsmængde)
     
  3. Passiv (lidt kontrol, lav arbejdsmængde)
     
  4. Høj belastning (lidt kontrol, høj arbejdsmængde)

De med god kontrol på arbejdet klarede sig bedst mht. stress, uafhængigt af, om de havde meget eller lidt at lave.

De med kun lidt kontrol klarede sig værst. Også her spillede det kun en lille rolle, om de havde meget eller lidt at lave på arbejdet.

Disse personer havde omtrent 25 procent mindre fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med de to bedste kategorier.

Hvad kom først?

Selv efter at have påvist en sammenhæng mellem stress i arbejdslivet og fysisk aktivitet, kan man ikke være sikker på årsagen. For hvad kom først? Det kan være, at arbejdsstresset gør folk mindre fysisk aktive, men det kan også være, at de, som træner til hverdag, oplever mindre stress i arbejdslivet.

Derfor så forskerne også på opfølgningsstudier.

Stressede dropper fysisk aktivitet

Forskerne fandt, at der var øget fare for, at man gik fra at være fysisk aktiv til at være fysisk inaktiv, når man var i et stressende job: Det tyder på, at det er arbejdsstress, som påvirker træningsmængden.

Resultaterne bekræfter tidligere teorier om, at arbejdstagere med høj belastning har brug for mere hvile og restitution.

For passive arbejdstagere er problemet, at man får mindre tro på egen mestringsevne, som igen kan føre til en inaktiv livsstil.

»Dette er et kæmpestort studie i et velrenommeret tidsskrift,« siger medicinprofessor Egil Wilhelm Martinsen ved Universitetet i Oslo.

Han fortæller, at metoden til at definere arbejdsstress er fornuftig og almindelig. Selvstændighed, krav og støtte er nøgleord for begrebet. Har du lidt selvstændighed, høje arbejdskrav og kun lidt støtte, har du nok meget arbejdsstress.

Flere aktive end inaktive

I totale tal – altså uafhængig af sammenligninger – var der 19 procent med lav belastning, som var fysisk inaktive, mod 25 procent af dem med høj belastning.

Kvinder udgjorde 50 procent af udvalget i studiet, og gennemsnitsalderen var 43,5 år.

Arbejdet er en del af et større samarbejde mellem flere europæiske universiteter, kaldt IPD-Work Consortium.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.