I Hørsholm i Nordsjælland findes et grønt helle fra den hektiske hverdag. 

Her ligger haven Nacadia, der strækker sig over en hel hektar og er indrettet som en vild skovhave fyldt med grønne træer, vandløb, bålsteder og hængekøjer.

Havens indretning er designet af forskere fra Københavns Universitet, der blandt andet bruger den til at behandle stressramte med en naturbaseret terapiform, hvor alle sanser stimuleres af de behagelige omgivelser.

»Vi bruger de naturlige omgivelser til at skabe gode og trygge sanseoplevelser. Stressramte har et nervesystem, der er i alarmberedskab, og derfor kan det være smerteligt for dem at mærke sin egen krop. Her kan et trygt naturmiljø hjælpe dem med at falde til ro,« siger Sus Sola Corazon, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

I et videnskabeligt studie har hun sammen med sine kollegaer de seneste år undersøgt, hvordan den naturbaserede terapi virker mod stress, og ifølge resultaterne fører den naturbaserede terapi til større psykisk velbefindende og mindre udbrændte patienter, samt færre sygedage og lægebesøg.

Studiet er udgivet i de to videnskabelige tidsskrifter British Journal of Psychiatry og International Journal of Environmental Research and Public Health.

Bevægelse og nærvær i naturen

Den naturbaserede terapi foregik udenfor i havens grønne omgivelser. Her blev grupper på fem til otte personer ad gangen, der led af stress, behandlet med blandt andet nærværs-øvelser og samtale-terapi.

»Vi starter altid ved bålstedet. Det fungerer som et fælles tredje (et samlingspunkt, red.), der er rart at mødes omkring. Her guider terapeuten patienterne igennem en nærværsøvelse, der giver ro i kroppen,« Sus Sola Corazon.

Det er for eksempel en øvelse, hvor opmærksomheden ledes hen på behagelige sansestimuli fra omgivelserne og afspænding af kroppen.

»En anden nærværsøvelse kan være, at gå i skoven på det ujævne underlag eller ligge på engen og deltage i en guidet afspænding af kroppen. Dette er eksempler på nærværsøvelser, som er blevet integreret i naturmiljøet, og som kan hjælpe med at genetablere en positiv kontakt med kroppen,« siger Sus Sola Corazon.

Når deltagerne har fået de første redskaber til at slappe af rent kropsligt, taler terapeuterne også med dem om deres oplevelser med stress, på samme måde som man kender det fra klassisk kognitiv adfærdsterapi.

»Vi taler med dem om, hvad der er vigtigt i deres liv, og hvad det har betydet for dem at blive ramt af stress. Men vi gør det, mens vi går en tur i haven, og derfor bliver forholdet mellem behandler og patient mere jævnbyrdigt, da vi er fælles om oplevelserne i naturen. For mange kan det virke angstprovokerende i sig selv at skulle ind på et kontor hos en psykolog,« siger Sus Sola Corazon.

Metaforer inddrages også i behandlingen for at skabe bindeled mellem det abstrakte og konkrete. Det gælder for eksempel egetræets måde at håndtere kriser på:

»Egetræet har en særlig egenskab. Når det stormer, smider den nogle af sine grene for at holde sig rodfæstet. Det er en god indgang til at lade deltagerne reflektere over, hvilke ting de har mistet på grund af stress, samt hvilke nye grene de gerne vil have til at vokse frem, og hvordan de kan hjælpe dette på vej,« siger Sus Sola Corazon.

Naturterapi sammenlignet med anerkendt behandling

Forskerne har i studiet sammenlignet virkningen af den naturbaserede terapi mod stress med en mere bredt anerkendt behandling, der bygger på kognitiv adfærdsterapi, som foregår gennem samtaler med en psykolog.

De i alt 76 deltagere, som gennemførte hele forløbet, var tilfældigt fordelt i to cirka lige store grupper. Den ene gruppe fik 20 timers kognitiv adfærdsterapi indendørs på private psykologklinikker over 10 uger.

Den anden gruppe deltagere fik den naturbaserede terapi i terapihaven Nacadia tre timer ad gangen tre gange om ugen i ti uger.

Forskerne undersøgte deltagernes psykologiske velbefindende og følelse af udbrændthed gennem spørgeskemaer før behandlingen og kort tid efter. De gentog undersøgelserne 3, 6 og 12 måneder efter behandlingen, og kiggede på deltagernes sygeorlov og lægebesøg i samme tidsrum.

»Vi kan se, at begge terapiformer havde god effekt, og den naturbaserede var faktisk lidt bedre i forhold til deltagernes psykologiske velbefindende lige efter forløbet. Statistisk set var begge terapier lige virkningsfulde – også 12 måneder senere,« siger Sus Sola Corazon.  

Begge behandlinger havde god effekt

Begge behandlinger havde en positiv effekt på deltagernes psykologiske velbefindende, udbrændthed, sygefravær og lægebesøg, der varede ved i 3, 6 og 12 måneder efter behandlingen.

• I spørgeskemaer svarede deltagerne i begge grupper, at de havde fået det bedre efter deltagelsen og følte sig mindre udbrændte.
• Samtidig var der en måned inden forløbet startet 23 patienter i naturgruppen, som var på sygeorlov. 12 måneder efter behandlingen var der 7.
• I gruppen, som udelukkende fik kognitiv adfærdsterapi, var der 15 patienter på sygeorlov. 12 måneder senere var der 9.
• Antallet af lægebesøg var også faldet signifikant i begge grupper efter behandlingen.

»Vores forsøg viser, at begge behandlinger har god effekt, som varer ved. Typisk vil man se en bedring lige efter forløbet i det fleste behandlinger, men her fortsætter det også 12 måneder efter. Effektstørrelsen var endda lidt større for den naturbaserede terapi, end den kognitive adfærdsterapi,« siger Sus Sola Corazon.

Haven er afskærmet fra det omgivende samfund, for at dens gæster kan føle sig beskyttet i frirummet. (Foto: Nacadia, Københavns Universitet)

Cochrane-forsker: Gode resultater, men grupperne er for små til at vurdere effekten på sygeorlov

Asger Sand Paludan-Müller, der er post doc på Center for Evidensbaseret Medicin Odense og Cochrane Denmark, har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og han vurderer blandt andet, at det havde stået stærkere med flere forsøgsdeltagere.

»De skulle have haft en del flere personer i hver gruppe for at kunne sige noget om virkningen i forhold til sygeorlov med sikkerhed, men i forsøget har de kun 30,« siger Asger Sand Paludan-Müller og uddyber:

»Det er problematisk, for det betyder at deres konfidensinterval (usikkerhed for effekten, red.) er ganske bredt. Hvis man kigger på sandsynligheden for at komme tilbage fra sygeorlov, er den naturbaserede behandling i værste fald 15 procent dårligere og i bedste fald 74 procent bedre end den kognitive adfærdsterapi. Det er et meget stort spænd,« siger han.

Sygeorlov er dog kun ét delparameter i studiet, og Asger Sand Paludan-Müller er enig i, at studiet er stærkere på andre parametre og overordnet tyder på, at der kan være en effekt af den naturbaserede behandling.

Forsker: Naturterapi skal ikke udkonkurrere andre behandlinger

Sus Sola Corazon er enig i, at det havde været bedre med flere deltagere til den del, hvor de undersøger effekten på sygeorlov, men hun fortæller samtidig også, at studiet har en pæn størrelse i forhold til andre studier om naturbaseret terapi.

»Jeg er godt klar over, at man kan få helt andre antal deltagere i de store medicinske studier, men indenfor det terapeutiske område, især inden for naturbaseret terapi, så er vores studie altså ret stort,« siger Sus Sola Corazon og uddyber:

»I den del, hvor vi ser på de psykologiske effekter af den naturbaserede terapi, står vores resultater stærkt. Da vi lavede studiet, var der ikke tidligere blevet foretaget et randomiseret kontrolleret forsøg med naturbaseret terapi, som er 'guldstandarden' inden for forskning. Primært var forskningen på området kvalitativ, det vil sige interviews og observationer med små deltagerantal.«

Dorthe Varning Poulsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og har været med til at lave det ene studie, tilføjer desuden, at det ikke er meningen, at naturbaseret terapi skal udkonkurrere kognitiv adfærdsterapi.

»Kognitiv terapi skal ikke skydes ned. Det er ikke meningen med studiet. Vi ville gerne undersøge, om naturbaseret terapi fungerer som en tilføjelse til de tilbud, der allerede eksisterer. Der er det her studie et første trin i rækken, som tyder på, at det godt kan bruges til stressramte,« siger hun.

Naturbaseret terapi kan blive et behandlingstilbud for stressramte borgere

I Danmark er studiet her det første trin i rækken, som ifølge forskerne bag underbygger, at naturbaseret terapi er effektivt og kan benyttes som tilbud til stressramte.

»I Sverige har man i flere år kunnet få henvisning til naturbaseret terapi fra regionerne, som i Sverige er ansvarlige for offentlige sundhedstilbud til borgere,« fortæller professor MSO Ulrika K. Stigsdotter fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der var projektleder på studiet.

Når nu naturbaseret terapi kræver helt bestemte omgivelser, flere timer end traditionel psykologbehandling og endnu ikke med sikkerhed kan siges at være mere effektiv, kan det måske være svært at se, hvorfor vi skal bruge tid på det.

»Selvom der umiddelbart bruges mere tid i naturbaseret terapi, er konfrontationstimerne med behandleren faktisk færre end i traditionel stressbehandling. Derudover kan der være flere deltagere i behandling i en terapihave samtidig. Taler man om kommunale terapihaver, kan de ses som ressourcer for andre borgere, som kan bruge den til andre rekreative aktiviteter, når der ikke er behandling,« uddyber Ulrika K. Stigsdotter.

Det findes der eksempler på rundt om i landet, blandt andet i Kolding Kommune, der gennem de seneste år har udviklet en terapihave og behandlingsprogrammer til forskellige borgergrupper.