Omkring 20.000 danskere bliver hvert år ofre for en hjerneskade. Den kan med ét udviske deres evne til at tale, huske eller finde vej.

Er du først blevet ramt af en hjerneskade, tager det lang tid at blive genoptrænet. Men overraskende, ny dansk forskning viser, at en kombination af motion og stress måske kan forkorte den tid, genoptræningen tager.

»Vi har opdaget, at kombinationen af motion og stress ændrer kemien i forskellige dele af hjernen, og at det fremmer genoptræning. Vi vidste allerede, at ændringerne kan ske ved motion alene – men blev overraskede over, at stress faktisk kan være gavnligt,« fortæller professor Jesper Mogensen, der forsker i genoptræning efter hjerneskader ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Stress er normalt skidt for hjernen

Normalt siger man, at motion er godt for vores kroppe – og stress er skidt. Lang tids stress får da også hjernen til at fungere dårligere. Vi bliver dårligere til at huske, læse og tale.

»Men nu har det vist sig, at kombinationen af stress og motion faktisk gavner genoptræningen af hjernen hos hjerneskadede forsøgsdyr – de lærer hurtigere at huske og løse problemer,« siger Jesper Mogensen.

De nye resultater stammer primært fra forsøg med rotter. Men i øjeblikket er forskerne i færd med at finde ud af mere om de overraskende sammenhænge – snart skal det undersøges, om de også gælder for mennesker.

Mål: Bedre genoptræning

Jesper Mogensen er leder af grundforskningsafdelingen UCN – the Unit for Cognitive Neuroscience – og director for det internationale forskningscenter ReCBIR – Research Centre for Brain Injury Rehabilitation. I den forbindelse går en del af hans forskning ud på at undersøge, hvordan vores hjerner kan komme sig over en hjerneskade.

Målet er, at vi i sidste ende bliver bedre til at genoptræne patienter, der for eksempel har mistet evnen til at tale efter et slagtilfælde.

Men det vil stadig tage noget tid, før forskerne finder ud af, hvorfor en kombination af stress og motion utroligt nok ser ud til at hjælpe patienter med hjerneskader.

»Der er stadig huller i vores viden. Men vi ved nu, at stress på ingen måde ødelægger virkningen af motion. Snarere tværtimod,« siger Jesper Mogensen.

Forskerne pillede ved rotte-hjerner

Motion har forskerne til gengæld allerede undersøgt meget nøje. Og de ved nu, at ren motion – uden stress – er utrolig godt for vores hjerner. Forsøg med rotter har vist det med største tydelighed.

Forskerne samlede en flok forsøgsrotter og ødelagde de dele af deres hjerner, som de bruger, når de orienterer sig. På den måde mistede rotterne deres evne til at finde vej i en labyrint.

Derefter delte forskerne rotte-flokken i to:

• En gruppe, som blev sat til at bevæge sig meget. Forskerne lod dem pile rundt i musehjul til den store guldmedalje.
   
• En gruppe, som ikke motionerede. De tog en slapper i deres bure.

Det viste sig, at de rotter, der dyrkede motion, ret hurtigt igen blev gode til at finde vej i labyrinten – selvom deres ’vejfinder-del’ i hjernen var ødelagt. De rotter, der fik lov til at dandere den, fór derimod hele tiden vild i labyrinten.

Mysterium at ødelagte hjerner kan lære på ny

Det er et mysterium, hvorfor rotter kan genlære at finde vej igennem en labyrint, selvom deres ’vejfinder-del’ af hjernen er ødelagt.

Hjerneforskerne har nemlig i mange år vidst, at forskellige dele af hjernen er specialiseret til at udføre bestemte opgaver. Forskerne ved, at en bestemt hjernedel er skyld i, at vi kan gå. En, at vi kan tale. Og en, at vi kan finde vej, når vi går en tur.

Men rotte-forsøgene viste, at hjernen forbløffende nok kan genlære evnen til at finde vej – selvom de forskellige ’vejfinder-dele’ af hjernen er stendøde.

På det punkt ligner rotters og mennesker hjerner hinanden. Også mennesker kan genoptrænes til at finde vej, selvom de har haft en hjerne-ødelæggende blodprop.

Motion gør hjernen lærenem

Rotteforsøgene på Jesper Mogensens afdeling kan forklare det store mysterium: Hvorfor kan mennesker genlære at tale eller finde vej, selvom vigtige dele af deres hjerner er blevet ødelagt?

Det viste sig nemlig, at de motionerende rotter havde langt flere såkaldte ’neutrofiner’ i deres hjerner. Neutrofiner er nødvendige for hjernen. De holder hjernens celler i live og støtter dens evne til at lave nye forbindelser mellem sine forskellige dele – det fænomen, som forskere kalder ’hjernens plasticitet’.

»Når vi giver hjernen ekstra neutrofiner via motion, bliver den mere plastisk. Hjernen får simpelthen lettere ved at lære at gøre ting på en anden måde,« fortæller Jesper Mogensen.

Motion top-tuner alle hjerner

Har du tilpas mange neutrofiner i din hjerne, kan den omarrangere sig ved at skabe nye forbindelser mellem sine uskadte dele. Uanset om man er en rotte eller et menneske.

»Man kan sige, at hjernens forskellige dele er som Lego-klodser. De kan sammensættes på mange forskellige måder. Det vil sige, at hjernen evner at tale og finde vej på mange forskellige måder,« siger Jesper Mogensen.

Det er en forbløffende opdagelse, som ikke kun er godt nyt for hjerneskadede patienter.

»Vi ved, at motion er godt for alles hjerner. Også intakte hjerner får via motion øget deres plasticitet – altså evnen til at lære nyt,« siger Jesper Mogensen.

Jesper Mogensen og ReCBIR, har publiceret mange artikler om genoptræning af hjernen og den såkaldte REF-model, der på en banebrydende måde forklarer, hvordan vores hjerner fungerer.

Under artiklen kan du læse om REF-modellen i artiklen om Sanne Salomonsen. Og du kan følge links til nogle af Jesper Mogensens forskningsartikler.