Stort studie: Din højde påvirker din risiko for en række sygdomme
I et nyt, stort studie af højdens indvirkning på sygdomme bruger forskere genetik til at afgøre risiko for bestemte sygdomme. Det er »godt gjort«, men får nok ingen klinisk relevans lige med det samme, mener dansk forsker.
Højde måling læge årsagssammenhæng sygdom studie genetik

I et studie med over 200.000 deltagere har forskere nu forsøgt at kortlægge årsagssammenhængen mellem højde og en række sygdomme - og med hver højde kommer sine egne fordele og ulemper. (Foto: Shutterstock)

I et studie med over 200.000 deltagere har forskere nu forsøgt at kortlægge årsagssammenhængen mellem højde og en række sygdomme - og med hver højde kommer sine egne fordele og ulemper. (Foto: Shutterstock)

Der er mange fordele ved at være høj. Blandt andet til koncerter har høje mennesker et godt overblik og kan ofte se mere end de fleste - også selvom de står bagved.

Men ifølge et nyt studie er der også en del ulemper ved at være høj.

For er du høj, er din risiko for perifære nervesygdomme og bestemte hud- og knogleinfektioner større. Dog er din risiko for hjertesygdom mindre.

Studiet, der er publiceret i PLOS Genetics, peger også på, at lave mennesker også er i højere risiko for en række bestemte sygdomme. Blandt andet forskellige former for hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.

Konklusionen på det store studie, der er blevet til på baggrund af data fra flere end 250.000 mennesker, lyder altså, at uanset om du er høj eller lav, påvirker din højde din risiko for at udvikle en række sygdomme.

Det er »godt gjort«, mener Thomas Folkmann Hansen, lektor fra Københavns Universitet, Novo Nordisk Fondens center for Protein Research.

»Vi kan i hvert fald i fremtidige studier indtænke det at bruge højde som en vigtig parameter, når vi undersøger sygdomme, som bliver påvirket af højden. Det er det vigtigste at få ud af det her studie,« siger han og tilføjer:

»Det gør, at vi bedre kan kigge på biologien bag de her sygdomme. Er det noget af sygdomsårsagen, der skyldes en ren fysiologisk ting - altså at være højere. Man kunne tænke sig noget med, at årerne bliver trukket mere og derved gør, at man bliver mere sårbar overfor andre risikofaktorer.«

Helt anden skala end tidligere studier

Ifølge Bjarke Feenstra, seniorforsker og sektionsleder fra Statens Serum Institut, bekræfter studiet tidligere studier, der finder en sammenhæng mellem højde og risiko for bestemte sygdomme.

For tidligere studier har nemlig antydet, at der er en sammenhæng mellem højde og bestemte sygdomme, fra hjerte- til kræftsygdomme. Dét, der er nyt, er studiets store skala, påpeger han.

»De benytter genetiske data fra det amerikanske veteranprogram med over 200.000 deltagere med europæisk-amerikansk baggrund og 50.000 deltagere med afro-amerikansk baggrund blandt tidligere ansatte i det amerikanske forsvar. Det nye er den skala, de gør det i, hvor de ser på tusindvis af forskellige sundhedsudfald, de har fra helbredsregistre,« forklarer Bjarke Feenstra.

»Det er desuden nyt at de analyserer data fra så mange med afro-amerikansk baggrund, da mange tidligere studier har været begrænset fortrinsvis til deltagere med europæisk baggrund,« tilføjer seniorforskeren.

Forskerne har forsøgt at matche tusinder af genetiske variationer, som der er viden om kan påvirke en persons højde med mere end tusinder karakteristisk associerede sygdomme.

Det gør det til det største studie af sin slags.

Ny teknik: Er der årsagssammenhæng mellem højde og sygdom?

Forskerne har i studiet brugt teknikken mendelsk randomisering for at undersøge mulige årsagssammenhænge; altså om det er højden, der øger risikoen for en række sygdomme, eller om det snarere er andre faktorer, som for eksempel kost eller socioøkonomiske forhold, som både kan have en betydning for højde og for sygdomsrisiko.

De har forsøgt at fjerne de såkaldte confoundere ved separat at se på forbindelser mellem forskellige sygdomme og en persons aktuelle og forudsete højde baseret på deres genetik, forklarer Bjarke Feenstra.

»De har brugt en teknik, som kaldes mendelsk randomisering, hvor de ser på, hvad vi ved om, hvordan genetikken påvirker vores højde. De bruger den viden til at se på, om højde kan være kausalt associeret med forskelige sygdomsudfald. En teknik, der er rigtig meget forskning og udvikling i,« siger han.

Og deres resultater har som sagt bekræftet tidligere fund: At være høj er forbundet med en række højere risici for hjerteflimren og åreknuder, men en lavere risiko for hjertesygdom, højt blodtryk og højt kolesterol.

Men studiet viser også nye sammenhænge mellem at være høj og en øget risiko for perifære nervesygdomme, som er forårsaget af skader på nerver i for eksempel tæer, fødder, underben og hænder samt bestemte hud- og knogleinfektioner; såsom ben- og fodsår.

Ingen grund til bekymring for høje mennesker

Men selvom du er høj, er der ingen grund til at bekymre dig, skynder Thomas Folkmann Hansen sig at slå fast.

»Ingen skal bekymre sig om det. Det, studiet giver os, er en bedre forståelse for de her sygdomme, hvor højde bidrager til biologiske mekanismer. For eksempel hvorfor man får atriumflimmer. Er man ryger og har et højt BMI, men også høj, så er der en samlet større risiko,« siger han og tilføjer:

»Men i en klinisk sammenhæng får det nok ikke så stor en effekt.«

Heller ikke Bjarke Feenstra mener, der er grund til bekymring.

»Der er lidt øget risiko for nogle bestemte typer sygdomme ved at være høj; åreknuder for eksempel. Men samtidig er der en lavere risiko for andre sygdomme. Så hvad er bedst? Man kan ikke sige, at det er farligt at være 1,90 meter,« siger han.

Forfatterne er da også selv lidt forbeholdne. Og de mener derfor også, at der er brug for flere studier - der er endnu større, mere diverse og også mere internationale - for at undersøge årsagssammenhæng mellem højde og risiko for bestemte sygdomme.

»Normalt når man laver den her type studier, laver man sensitivitets-analyser, hvor man undersøger, om de metodemæssige forudsætninger, der skal til for at konludere om kausalitet/årsagssammenhænge, er opfyldt. Det har de ikke meget af her i studiet,« siger Bjarke Feenstra.

»Det ville man normalt gøre, men som forskerne selv skriver, den skala de laver studiet i, med over 1.000 forskellige udfald, har gjort, at de har lavet den prioritering. Et oplagt næste skridt vil være at følge op på studiets resultater i andre store datasamlinger og at undersøge mulig kausalitet af associationerne grundigere ved hjælp af sensitivitetsanalyser,« tilføjer han.

Dansk parallel

Og selvom det er et amerikansk studie, er der gode muligheder for at lave den her type undersøgelser baseret på danske biobanker og store landsdækkende registre, der går langt tilbage i tid, mener Bjarke Feenstra.

»Ja, det er noget, der er super gode muligheder for i Danmark. Der er et enormt potentiale, som kunne benyttes i langt højere grad end det bliver i øjeblikket.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk