Hvem bliver især ramt af coronavirus? Hvordan opfører sygdommen sig? Og hvilke konsekvenser har den?

Den slags spørgsmål optager rigtig mange mennesker lige nu, og når forskere skal søge svar, sker det igennem tal og statistikker.

Nu er nogle af de mere solide tal blevet analyseret og publiceret i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases af en forskergruppe fra britiske Imperial College. 

Forskerne har set nærmere på et datasæt, som tæller 70.117 personer, der er testet positive for COVID-19 i den kinesiske Hubei-provins.

De præsenterer deres arbejde som nogle af det mest »omfattende« tal på to områder:

• Virussens såkaldte IFR-dødelighed (se faktaboksen), som de vurderer til at være 0,66 procent, når der er taget højde for ikke-bekræftede smittetilfælde.
• Hospitalsindlæggelser som følge af virussen, der især rammer den ældre del af befolkningen. Hver femte indlagte er over 80 år, mens kun 1 procent er under 30 år.

»Vores estimater kan overføres til ethvert land, for at informere om hvilke beslutninger der er de bedste, når det kommer til COVID-19-inddæmningsstrategier,« siger en af forskerne bag studiet, epidemiologi-professor Azra Ghani fra Imperial College London, i en pressemeddelelse.

Tal om hospitalsindlæggelser er særligt interessante

Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, har skimmet studiet for Videnskab.dk.

»Gruppen fra Imperial College er dem i verden, der har bedst adgang til tallene fra Kina, så det her er især et vigtigt bidrag, hvis man vil se på, hvordan virussen har ramt Hubei-provinsen og Kina. Men nogle af resultaterne er også relevante for andre lande,« siger han.

Viggo Andreasen fremhæver, at studiets kortlægning af indlagte, som er fordelt i forskellige aldersgrupper, er særlig nyttig. 

Kortlægningen, der bygger på et udpluk af 3.665 patienter fra det store datasæt, bekræfter, at det især er den ældre del af befolkningen, der har brug for hospitalsindlæggelse:

 

Loading...

»Tallene er, som man havde regnet med, men det, at de bliver konkrete og bygger på pålidelig data, er vigtigt. Det fortæller os, hvem der er i risikogruppen, og hvordan vi kan forvente, at virussen belaster vores sundhedssystem,« vurderer Viggo Andreasen.

Studiet bekræfter, at vi er på rette spor

Det er vigtigt at få solide tal på, hvem virussen rammer så slemt, at de skal på hospitalet, da det kan hjælpe os med at forudse, hvor stor belastningen på vores sundhedsvæsen vil blive. 

I Danmark forventer Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at cirka 8.700 danskere vil have behov for sygehusbehandling, og cirka 2.900 danskere vil have behov for intensiv sygehusbehandling, i de 13 uger, myndighederne vurderer, epidemiens første bølge vil vare. 

Det vurderes desuden, at man vil få brug for 1.034 mellem 1.239 intensiv-sengepladser og mellem 827 eller 991 respiratorer, når epidemien topper. 

Ifølge Viggo Andreasen bekræfter sygdomsbilledet fordelt på alder fra det nye studie, at de danske myndigheders fremskrivelser er realistiske. 

»De bekræfter, at vi gør det rigtige i Danmark, når vi har særligt fokus på ældre som en del af risikogruppen. Og det bekræfter egentlig bare, at der ikke skal handles anderledes, og det er rart.«

Anslået dødelighed skal stadig tages med et gran salt

Nogle af de mest upræcise og forskellige tal, der florerer om den nye coronavirus, er procenttallet for sygdommens dødelighed - altså, hvor mange af dem, der er smittet med virussen, der dør.  

IFR-dødeligheden, som altså er det udregnede forhold mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (diagnosticerede såvel som ikke-diagnosticerede), er blevet estimeret til at være alt mellem 0,2 procent til 1,6 procent. 

I Danmark regner vi med en dødelighed på mellem 0,5 til 1 procent.

Det nye studie slår sig op på at give en meget detaljeret anslået IFR-dødelighed på 0,66 procent, men den del af studiet fortæller os ikke noget afgørende nyt, ifølge Viggo Andreasen:

»Spørgsmål om dødelighed er stadig meget vanskelige. Det skyldes, at vores billede af, hvor mange der egentlig er smittede, stadig er meget upålidelige - også i Kina. Derfor har jeg svært ved at se nytten i lige præcis det tal,« siger han. 

Shigui Ruan, der er professor i medicinsk matematik ved University of Miami og ikke har været involveret i studiet, påpeger også, at tallet for dødelighed er en dynamisk størrelse:

»Forudsigelser om dødelighed vil variere fra land til land, fordi forskelle i forebyggelse, kontrol og inddæmning, samt sundhedsmyndighederndes beredskab i forskellige lande har en effekt på det,« kommenterer han i en pressemeddelse.