Stort dansk studie: Ældre er i størst risiko for at blive smittet med corona flere gange
Det understreger, at vi har valgt den rigtige strategi i at vaccinere ældre først, siger flere forskere.

Coronainfektion giver 47 procent beskyttelse mod at blive smittet igen, hvis man er over 65 år, estimerer nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Coronainfektion giver 47 procent beskyttelse mod at blive smittet igen, hvis man er over 65 år, estimerer nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

 

 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

 

 

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Hvis du allerede har været lagt ned af en omgang COVID-19, er det desværre ingen garanti mod at blive smittet igen.

Mens unge er ret godt beskyttet mod reinfektion, har ældre en større risiko for at blive ramt af corona for anden gang.

Det konkluderer et nyt dansk studie, der er det største til dato.

»Nu har vi konkrete tal, der peger på, at immuniteten er dårligere hos ældre. Derfor giver det ekstra god mening, at vi har en strategi, hvor vi netop vaccinerer de ældre først. Både fordi deres risiko for at få alvorlige sygdomsforløb er større. Og det samme er altså deres risiko for at blive smittet igen,« siger Steen Ethelberg, der er seniorforsker på afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse hos Statens Serum Institut.

Han har været med til at lave det nye studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Sjældent at blive smittet to gange

Forskerne fra Statens Serum Institut har gennemgået testresultater, testresultater og atter testresultater.

Mere præcist har de kortlagt, hvor mange der blev konstateret smittet under både første bølge (marts-maj 2020) og anden bølge (september-december).

  • Under første bølge blev lidt over 11.000 personer testet positive. 72 af dem - svarende til 0,65 procent - blev også testet positive under anden bølge.
  • Blandt de, der blev testet negative under den første bølge, er 3,27 procent blevet testet positive i anden bølge.
  • Folk, der allerede havde været smittet, var altså fem gange mindre tilbøjelige til at blive smittet igen i løbet af et halvt år, sammenlignet med dem der ikke havde været inficeret og dermed ingen immunitet havde.

Yngre er bedre beskyttet

Forskerne har desuden set nærmere på forskellige aldersgrupper og regnet sig frem til, at hos yngre under 65 år giver en corona-infektion 80 procent beskyttelse mod at blive smittet igen.

Hvis man er over 65 år er beskyttelsen blot 47 procent, lyder forskernes estimat.

»Hvis du forestiller dig, at du har 100 mennesker over 65 år, som har haft COVID-19, og du slipper dem løs i samfundet, så tyder vores undersøgelse på, at 53 af dem ville kunne få COVID-19 igen, hvis de blev udsat for smitte,« siger Steen Ethelberg.

»Det er altså særligt, hvis du er ældre, at du stadig skal passe på, selvom du har været smittet. Men jeg synes også, det understreger meget fint, at selv om du er yngre, kan du ikke bare give los,« siger professor i immunologi Jan Pravsgaard fra Københavns Universitet.

Læs flere deltajer og forbehold i faktaboksene.

138 har været smittet to gange

I studiet har forskere undersøgt, hvor mange af de i alt 11.068 personer, der blev testet positive under første coronabølge i Danmark (marts-maj 2020), der også blev testet positive under anden bølge (september-december 2020).

Undersøgelsen viser, at 72 personer blev testet positive under begge bølger.

Derudover har forskerne for hele året - altså inklusive sommerperioden - opgjort, hvor mange der blev testet positive to gange med mere end tre måneders mellemrum.

»Ud fra det når vi frem til, at i alt 138 danskere har været testet positive to gange og dermed formentlig har været smittet to gange,« siger Steen Ethelberg.

Et vigtigt forbehold er, at det ikke er alle de 11.068, der blev testet positive under første smittebølge, der nødvendigvis er blevet testet igen.

Der kan altså være flere, som faktisk har været smittet igen, men uden at blive testet igen. Måske fordi de ikke havde symptomer. Måske fordi de troede, de ikke kunne få corona igen.

Stort datasæt afslører tydelig alderseffekt

Jan Pravsgaard har ikke været med til at lave det nye studie, men har han læst studiet og vurderer, at det er meget solidt.

»De har kunnet udnytte, at vi har rigtig gode registre og meget omfattende testning i Danmark. Så de har kunnet få et stort og meget sikkert datasæt, og det er en stor styrke,« siger han.

Han bakkes op af lektor Christian Wejse fra Aarhus Universitet.

»Det er særligt ret interessant og nyt, at der er en alderseffekt, og at tiden mellem de to infektioner ikke betyder så meget. At alder spiller ind er ikke så overraskende, for immunforsvaret svækkes med alderen, men jeg har bare ikke set det så tydeligt vist før i forhold til reinfektioner,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Han hæfter sig desuden ved, at risikoen for at blive smittet igen tilsyneladende ikke ændrer sig i løbet af op til ni måneder, forskerne har data fra.

»Vi ved at immunitet aftager over tid, men det er så måske bare længere periode, der skal til for at se en forskel,« uddyber han.

Passer med viden om forkølelses-corona

Ifølge Jan Pravsgaard passer studiet godt med, hvad man ville forvente af en coronavirus:

»Vi ved fra de typer coronavirus, som giver forkølelse, at de ikke giver ret god immunitet. Så det overrasker mig egentlig ikke så meget,« siger han.

Han hæfter sig desuden ved, at det nye studie naturligt nok kun har undersøgt immunitet i ni måneder.

»Her ligger beskyttelsen altså på 80 procent for yngre. Men hvis du undersøger igen om fem år, vil den beskyttelse formentlig være blevet dårligere,« siger han.

17 over 65 år blev smittet to gange
  • Under første bølge blev knapt 2.000 over 65 år testet positive.
  • 17 af dem fik et positivt testsvar igen under anden bølge. Det svarer til 0,88 procent.
  • Blandt personer over 65 år, som var testet negativ under første bølge, blev 2 procent testet positive under anden bølge.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen har på samme måde som Jan Pravsgaard læst det nye studie, men ikke selv taget del i det.

Efter hans mening er det godt at få konkrete tal på noget, der tidligere har været baseret på væsentligt mindre studier og gisninger ud fra generel viden om immunsustemets nedsatte funktion hos ældre

»Selv om det ikke er så overraskende, at ældre er dårligere beskyttet, er det rigtig godt at få dokumenteret. Det havde været ekstra spændende, hvis de også havde haft nogle data omkring folks forløb. En ting er, at flere ældre bliver reinficeret, men hvis det ikke giver anledning til alvorlige forløb, så er det mindre bekymrende,« siger han.

Kun oprindelig coronavirus

Til gengæld er det også vigtigt at være opmærksom på, at forskerne i det nye studie kun har set på de perioder, hvor den oprindelige corona-variant var den dominerende i Danmark.

Det skriver forskerne selv i Lancet-artiklen, og det bemærker Jan Pravsgaard også:

»Man kan forestille sig, at den britiske variant, som spreder sig hurtigere, vil øge risikoen for, at man kan blive smittet igen. Så man skal nok se det her studies resultater som best-case scenario, hvis vi fortsat havde den oprindelige variant,« siger han.

Alle fire forskere understreger, at det nye studie peger på, at Danmark har valgt den rigtige strategi med at satse på vaccination og starte med de ældre og sårbare grupper.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.