Storforbrugere af alkohol får langt oftere demens
Især tidlig demens er knyttet til massivt alkoholforbrug, viser et stort, fransk studie.
Demens sammenhæng risiko alkohol hjerneskade kausalitet årsag studie yngre tidlig tidligindsættende forbrug indtag risiko rygere diabetes depression højt blodtryk registerdata Verdensundhedsorganisationen WHO

Personer med et stort alkoholforbrug forkorter i gennemsnit deres liv med mere end 20 år ifølge et stort, nyt stuide. (Foto: Shutterstock)

Personer med et stort alkoholforbrug forkorter i gennemsnit deres liv med mere end 20 år ifølge et stort, nyt stuide. (Foto: Shutterstock)

Forskere har undersøgt registerdata over hospitalsindlæggelser i Frankrig i årene 2008-2013.

De ledte især efter personer, der blev indlagt med alkoholrelaterede sygdomme.

Forskerne fandt cirka 57.000 personer under 65 år, som udviste tegn på demens, og ud af dem havde 57 procent et stort alkoholforbrug.

Verdensundhedsorganisationen WHO definerer et stort alkoholforbrug som 60 gram ren alkohol per dag for mænd og 40 gram per dag for kvinder.

Det svarer til henholdsvis fire til fem genstande om dagen for mænd og tre genstande om dagen for kvinder.

Den vigtigste risikofaktor

Det nye studie er det største af sin slags ifølge pressemeddelelsen fra Centre for Addiction and Public Health i Canada. 

Fundene indikerer, at et massivt alkoholindtag er den vigtigste risikofaktor for alle demenstyper, men især tidlig demens, der rammer personer under 65 år, fortæller Jürgen Rehm ved Institute for Mental Health Policy Research, Canada, i pressemeddelelsen.

Personer med et stort alkoholforbrug forkorter i gennemsnit deres liv med mere end 20 år.

Og demens er én af de vigtigste årsager, fortæller han.

Forfatterne bag studiet mener, at læger og andre klinikere bør være meget mere opmærksomme på alkohol som en risikofaktor for demens, end de er i dag.

Behandling for alkohol-afhængighed og mindre alvorlige alkoholskader er effektive tiltag, ifølge forskerne.

Demens sammenhæng risiko alkohol hjerneskade kausalitet årsag studie yngre tidlig tidligindsættende forbrug indtag risiko rygere diabetes depression højt blodtryk registerdata Verdensundhedsorganisationen WHO

Sammenhængen mellem et stort alkoholforbrug og demens er kompliceret, da personer, der drikker meget, ofte også gør andre ting, der øger risikoen for demens, f.eks. ryger. (Foto: Shutterstock)

»Ikke overraskende«

At alkoholmisbrug er en stor risikofaktor for demens, kommer ikke som en overraskelse for professor Geir Selbæk. Han er forskningschef ved Norges Nationale Kompetancecenter for aldring og helse.

Han mener, at denne risikofaktor ofte står i skyggen af diskussioner om, hvorvidt et lille eller et moderat alkoholindtag kan have en beskyttende effekt i forbindelse med en række sygdomme.

»Der er al mulig grund til at advare mod et stort alkoholforbrug; også ud fra et demensperspektiv,« forklarer Geir Selbæk til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Resultatet skal tolkes med varsomhed

Geir Selbæk mener, at studiets fund er overordentlig vigtige, men at de skal fortolkes med forsigtighed.

Alkoholmisbrug er associeret med en række andre risikofaktorer for demens. Det advarer forfatterne bag studiet også om.

Sammenhængen mellem et stort alkoholforbrug og demens er derfor kompliceret.

Personer, der drikker meget, har ofte andre karakteristika, der øger risikoen for demens. For eksempel er der mange, der samtidigt ryger, eller har højt blodtryk, diabetes eller depression.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk