Stor forskel på dødfødsler blandt nydanskere
Nogle nydanske kvinder har dobbelt så høj risiko for at føde et dødfødt barn som andre, og det undrer forskerne

Libanesiske kvinder har færre dødfødsler end deres danske medsøstre, mens tyrkiske, pakistanske og især somaliske kvinder har op til dobbelt så stor risiko for at få dødfødte børn. (Foto: Colourbox)

Libanesiske kvinder har færre dødfødsler end deres danske medsøstre, mens tyrkiske, pakistanske og især somaliske kvinder har op til dobbelt så stor risiko for at få dødfødte børn. (Foto: Colourbox)

Tyrkiske, pakistanske og somaliske mødre har op til dobbelt så stor risiko for at føde dødfødte børn som danske kvinder. Derimod er tallene for eks-jugoslaviske mødre på niveau med deres danske medsøstre, mens libanesiske kvinder faktisk er dem af de fem nationaliteter, der har den laveste risiko for dødfødsler.

Sådan lyder den overraskende konklusion i et stort forskningsprojekt, som professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Syddansk Universitet har stået i spidsen for. Sammen med sine kolleger har hun gennemgået alle fødsler i Danmark fra 1980-2000 i den første undersøgelse herhjemme, der fokuserer på, om der er en sammenhæng mellem moderens etniske baggrund og barnets sundhed tidligt i livet.

Overraskende libanesere

Forskerne har også set på, hvor mange nyfødte der dør i deres første leveår, og også her har pakistanere, tyrkere og somaliere en overdødelighed, mens eks-jugoslaver og libanesere har en risiko, der svarer til danske babyer.

»Resultaterne er kommet bag på os. Især at libaneserne har klaret sig så godt, for socio-økonomisk er det en af de mest marginaliserede etniske grupper herhjemme. Desuden har det overrasket os, at der er så stor indbyrdes forskel mellem nationaliteterne. Og vi må jo erkende, at vi har en ulighed i vores sundhedssystem, når nogle grupper klarer sig så meget dårligere end andre,« siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Oprindeligt havde hun en forestilling om, at en stor etnisk forskel i dødfødsler og spædbørnsdødelighed kunne forklares med social ulighed. Men det tyder det ikke længere på:

»Libanesernes lave dødelighed taler ikke for det argument. Og når vi ser på de grupper, der oplever flere dødfødsler og har flere spædbørn, der dør, er der også mange velstillede indvandrerfamilier imellem. Vi har også statistisk gjort vores bedste for at tage højde for socio-økonomiske forhold (indkomst, uddannelse og erhverv), og det forklarer ikke forskellen. Derfor må vi konkludere, at det har med andre forhold at gøre,« siger hun.

Flere teorier

Fakta

OM STUDIET

Studiet er foretaget af Sarah Fredsted Villadsen, Laust Mortensen og Anne-Marie Nybo Andersen.

Undersøgelsen bygger på data fra de fem største etniske minoriteter i Danmark. Selv om antallet af dødfødsler er dobbelt så høj hos nogle grupper, er der fortsat tale om promiller. Således er det otte promille af somaliske børn, der er dødfødte. Forskningen, som er det første af sin art i Danmark, danner nu grundlag for et nyt projekt.

Hun og kollegerne hælder til, at en af årsagerne til den højere dødelighed er beslægtede forældre. At traditionen med at gifte sig inden for familien betyder, at der fødes flere med så alvorlige misdannelser, at de resulterer i spædbørnsdød.

»Men det er endnu ikke noget, som er undersøgt, for vi har ikke tallene for den type ægteskaber i Danmark. Det har man til gengæld i Norge, hvor en undersøgelse for ti år siden viste, at 44 procent af alle pakistanere havde beslægtede forældre,« fortæller Anne-Marie Nybo Andersen.

Hun tilføjer, at det tal nu er cirka halveret, men at det fortsat er vigtigt, at alle i forbindelse med seksualundervisningen bliver klar over, at der kan være risici ved at få børn med familiemedlemmer.

»En anden årsag til uligheden kan være, at grupper med indvandrerbaggrund enten ikke benytter - eller slet ikke får de tilbud, som alle ellers skal modtage under graviditeten. For eksempel kan muligheden for at få foretaget en nakkefoldsscanning være svær at forstå, og mange af tilbuddene bygger på, at man selv skal gøre noget aktivt ved for eksempel at tilmelde sig på nettet. Det er vanskeligt, hvis man ikke er helt fortrolig med det danske sprog og system i øvrigt,« påpeger Anne-Marie Nybo Andersen.

Hun understreger igen, at forskerne endnu ikke har nogen konkrete fakta, der kan forklare forskellen på dødeligheden. Men til gengæld håber hun, at den pågældende viden snart kommer.

Svar på vej

Det er hendes kollega ved Syddansk Universitet, cand.scient. Grete Skøtt Pedersen, som nu går i gang med et ph.d.-projekt om etniske forskelle i nydanske børns sundhed.

Resultaterne er kommet bag på os. Især at libaneserne har klaret sig så godt, for socio-økonomisk er det en af de mest marginaliserede samfundsgrupper herhjemme.

Anne-Marie Nybo Andersen

»Projektet fokuserer på børn mellem 0 og fem år. Jeg skal både se på forskellen i børnedødeligheden og på, hvilke slags sygdomme de får,« fortæller Grete Skøtt Pedersen.

Hun skal ligeledes undersøge, hvor ofte børnene kommer til lægen, og om de eksempelvis får de samme vaccinationer som danske børn.

»Desuden vil jeg se på moderens forløb under svangerskabet. Tager hun imod tilbuddene fra sundhedssystemet, og kommer hun tids nok til svangeromsorg? Benytter hun mulighederne for screening på samme både som etnisk danske kvinder,« spørger Grete Skøtt Pedersen.

Hun har også planer om at skabe et overblik over, om der rundt om i landet er forskel på hyppigheden af dødfødsler og børnedødelighed.

»Hvis der er betydelige udsving, kunne det være interessant at se på, hvilke tilbud de forskellige hospitaler har. Bruger de tolke og har de særlig fokus på etniske minoriteter. Det gælder om at finde de gode eksempler og se, hvad vi kan lære af dem,« siger Grete Skøtt Pedersen.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk