Størstedelen af de første kliniske COVID-19-forsøg har betydelige mangler, ifølge studie
corona studier forsøg mangler svagheder

Mange af de kliniske forsøg, der blev igangsat i marts, er designet med basale mangler, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Mange af de kliniske forsøg, der blev igangsat i marts, er designet med basale mangler, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

18 juni 2020

De fleste af de registrerede kliniske forsøg, som blev igangsat i slutningen af marts med potentielle behandlinger mod COVID-19, er ifølge et nyt studie designet på måder, som begrænser deres videnskabelige værdi. Det skriver Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.

Forskerne bag studiet tog udgangspunkt i forsøg, som var registreret i det amerikanske forsøgsregister før 26. marts i år.

Forskerne analyserede i alt 201 kliniske forsøg med medicin eller plasma.

De fandt, at mange af forsøgene manglede videnskabelige nøglefaktorer – for eksempel inddragelse af kontrolgrupper og blinding af patient og behandler.

Ifølge analysen manglede en tredjedel af forsøgene kliniske endepunkter såsom hospitalsudskrivelser eller raskmeldinger for sikkert at kunne afgøre resultaternes succesgrad.

Næsten halvdelen af studierne inkluderede færre end 100 patienter, hvilket begrænser deres brugbarhed.

I to tredjedele af forsøgene vidste patienter og læger, hvem der modtog behandling, og hvem der ikke gjorde, og dermed kan placebo og både lægernes og patienternes underbevidsthed have påvirket resultaterne, skriver Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.

Hemalkumar Mehta, forfatter bag studiet og assisterende professor (sammenligneligt med adjunkt på dansk, red.) ved Afdelingen for Epidemologi ved Bloomberg School, påpeger, at studiernes svagheder kun gør dem i stand til at bidrage med foreløbige beviser. Og det er problematisk, mener han.

»Det haster at kunne identificere definitive fund om potentielle behandlinger mod COVID-19, og derfor er det et område, hvor vi ville ønske, vi ikke behøvede at sige, at ’yderligere undersøgelser er nødvendige’ på grund af basale mangler i forsøgsdesigns og smalle forsøg,« udtaler han til Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.

Mehta understreger ligeledes, at det er afgørende, at man anvender de bedste videnskabelige metoder, når man tester effektiviteten og sikkerheden ved brug af potentielle behandlingsformer mod COVID-19.

I alt blev 92 forskellige typer medicin samt antistofholdig blodplasma testet i de 201 forsøg.

mvh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.