Stenalderens spisekammer var spækket med grøntsager og stivelse
Studie fra Israel viser for første gang de planter, vores forfædre spiste i den ældre stenalder for 800.000 år siden – det afslører en meget avanceret 'palæo-kogebog'.
Palæo-kost stenalderen mad spiste grøntsager stivelse planter

Nyt studie giver første direkte bevis på, at planter var en betydelig del af menneskenes diæt i stenalderen. (Foto: Shutterstock)

Nyt studie giver første direkte bevis på, at planter var en betydelig del af menneskenes diæt i stenalderen. (Foto: Shutterstock)

I Israel har arkæologer fundet et 780.000 gammelt spisekammer, der giver et helt nyt syn på tidlige menneskers mad.

Stik imod det populære billede af, at palæo-menneskene kun spiste kød, viser det nye studie, at palæo-diæt var propfuld af grøntsager, frugter, frø og ikke mindst stivelsesholdige nødder og rødder.

»Er man tilhænger af palæo-diæten vil man nok blive meget overrasket over det her,« siger arkæologen Naama Goren-Inbar ved Hebrew University i Jerusalem, Israel, som har ledet studiet.

»Med det her åbner vi et vindue ind til et hidtil ukendt domæne - den vegetariske del af tidlige menneskers diæt, som var del af en holistisk tilgang til naturen.«

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Spiste planter tidligere end antaget

Naama Goren-Inbar har sammen med sine kolleger fundet næsten 10.000 plantelevn af mindst 55 spiselige arter.

»Fundene repræsenterer væsentlig ny viden om vores tidligere forfædres evne til, langt tidligere end vi generelt har formodet, at udnytte planteressourcer i deres kost,« siger lektor Mikkel Sørensen ved Københavns Universitet, der forsker i den ældre stenalder, men ikke har deltaget i studiet.

Palæo-kost stenalderen mad spiste grøntsager stivelse planter

Det nye studie gør det meget svært at hævde, at vores krop gennem evolutionen skulle være tilpasset en kødrig og ikke en vegetarisk kost. (Foto: Shutterstock)

»Det er superspændende og et meget vigtigt studie i den rolle, spiselige planter havde for tidlige mennesker i den geografiske overgangszone fra Afrika til Europa,« siger arkæobotaniker Sabine Karg, ekstern lektor ved Københavns Universitet, som har studeret stenalderkosten og bl.a. været med til skrive verdens første forhistoriske kogebog, En kulinarisk rejse gennem tiderne, baseret på arkæologiske fund.

Naama Goren-Inbars forskning er skelsættende

Naama Goren-Inbar har arbejdet med forhistorisk arkæologi i Israel gennem årtier, og hendes forskning regnes for skelsættende.

Hun har bl.a. ledet udgravninger i Golan Højderne, hvilket førte til fundet af Berekhat Ram Venussen, som regnes for den ældste kunstgenstand i verden.

Kronen på værket er den arkæologiske udgravning, Gesher Benot Ya’aqov, lokaliseret i Jordan-dalen, hvor tidlige mennesketyper - homininer - levede ved bredden af den forhistoriske Hula-sø for knap 800.000 år siden.

Naama Goren-Inbars mangeårig arbejde har givet et detaljeret indblik i menneskenes dagligliv tilbage i den ældre stenalder. 

Opsigtsvækkende fund af ildsteder

De første fund i området blev allerede gjort i 1935, og der har været udgravet i flere omgange siden.

»Min forskning begyndte med forundersøgelser i starten af 1980'erne,« siger Goren-Inbar.

Fra 1989-1997 ledte hun omfattende udgravninger, og lige siden har hun og kolleger arbejdet med et enormt materiale af f.eks. næsten 13.000 stenredskaber såsom håndøkser og flækker.

Det nok mest opsigtsvækkende resultat kom i 2004 med fundet af 'ildsteder' som dokumenterede den ældste brug af ild uden for Afrika. (Det næstældste er 400.000 år gamle fund Kina).

Man har desværre ikke fundet skeletter, som kan afsløre homininernes præcise identitet, men redskabstyperne og teknologien ligner ifølge Goren-Inbar den tidlige acheuleen-kultur, der normalt tilskrives Homo erectus. De var høje, oprejste mennesker med store hjerner, som var dygtige jægere og de første til kolonisere verden uden for Afrika.

Kæmpe sorteringsarbejde af plantelevn

Nu har forskerne møjsommeligt arbejdet sig gennem at klassificere ikke mindre end 100.000 plantelevn af over 100 arter, som er fundet i jordlagene, spændende over hele 34 meters dybde.

Palæo-kost stenalderen mad spiste grøntsager stivelse planter

780.000 gamle levn af spiselige planter - stumper af frugt, frø og nøddeskal - fra Jordan-dalen i det nordlige Israel. Plantelevnene har helt enestående overlevet de mange hundredetusinde år, formentlig fordi de har været begravet i vandmættede, iltfattige jordlag, lidt ligesom mosefund herhjemme. (Foto: Yaakov Langsam)

»Det slog os, hvor mange spiselige arter der var i blandt,« siger medforfatter og arkæobotaniker Yoel Melamed ved Bar-Ilan University, Ramat Gan, Israel.

I alt er næsten 10.000 plantelevn, fordelt på mindst 55 arter, spiselige planter.

Planterne må være indsamlet af mennesker

Men da de analyserede planternes fordeling i udgravningen nærmere, opdagede de en afgørende skævvridning.

Det viste sig, at de spiselige planter var overrepræsenteret i de lag, hvor der også er fundet arkæologiske levn af homininer - så hver gang, der er fundet homininer, har man også fundet mange flere spiselige planter.

Omvendt var der i lagene uden menneskespor blot den fordeling af planter, som man kan forvente langs en søbred.

Det får forskerne til at konkludere, at de spiselige planter må være indsamlet af menneskene.

»Det er første gang, vi ser planter, associeret med spor af mennesker, og nu har vi et direkte bevis på, at planter var en betydelig del af menneskenes diæt‚« siger Yoel Melamed.

Mangel på fund har skævvredet billedet

Forskerne peger på, at man hidtil har haft svært ved at finde planter i udgravninger fra den ældre stenalder, fordi planter let går til over hundrede tusinder af år. Derimod bevares tænder fra pattedyr og muslingeskaller langt bedre.

»Vi ved, at de spiste fisk og muslinger, og deres top 3-jagtbytte var elefant, flodhest og hjorte,« siger Naama Goren-Inbar.

Den mangel på beviser har formentlig været afgørende for at skævvride billedet af palæo-kosten.

Så på den måde åbner fundene et helt nyt vindue ind til vores tidlige menneskelige forfædres paleo-diæt og forståelsen af, hvordan vores forfædre har formået at tilpasse sig gennem evolutionen.

»De her mennesker har været højt sofistikerede og kognitivt veludrustede - for at kunne overleve må de have haft en meget god forståelse af omgivelserne, og hvordan man fik ressourcer,« siger Naama Goren-Inbar.

Forstod fordelen ved at varmebehandle mad

Noget af det mest interessante ved det nye studie er, at forskerne har fundet mange planter, der er uspiselige eller ligefrem giftige, hvis ikke de f.eks. ristes over ild.

Palæo-kost stenalderen mad spiste grøntsager stivelse planter

De nye fund antyder, at vores forfædre ikke bare må have mestret ilden, men også må have vidst, hvordan man kan forme og tilpasse naturens ressourcer vha. varmebehandling. (Foto: Shutterstock)

»Det er bemærkelsesværdigt, at flere af de arter, som, forskerne mener, er overrepræsenteret i de arkæologiske lag, er toksiske, ind til de er varmebehandlede, såsom agern fra eg,« siger Mikkel Sørensen.

Og Sabine Karg peger på, at flere af de stivelserige rødder - eller 'underjordiske lager-organer', som forskerne kalder dem - bliver lettere at fordøje eller gemme, hvis man rister dem.

Dermed peger fundene på, at vores forfædre ikke bare må have mestret ilden, men også må have udviklet en meget avanceret forståelse af, hvordan man kan forme og tilpasse naturens ressourcer.

Kan have opdaget planternes medicinske egenskaber

Man kan ligefrem spekulere på, om de havde et palæo-cuisine, hvor de bugte planter til at krydre maden og ikke kun indtog dem for at få energi, men også optimerede nydelsen.

Og hvis de har kunnet forvandle de giftige til spiselige planter, hvorfor så ikke tro, at de også har opdaget nogle af planternes medicinske egenskaber?

»Det er bestemt en mulighed, der er værd at undersøge, men vi har ikke lavet analysen endnu,« siger Naama Goren-Inbar.

Tid til en ny palæo-diæt?

Fundene peger på, at homininerne var væsentligt mere avancerede, end de fleste har troet. Stenredskaberne støtter op om en højt udviklet mennesketype, og det samme gør både ilden, dyre- og plantelevnene.

»Fundet viser overensstemmelse med, hvordan jæger-samlere i dag under et tilsvarende miljø og klima også udnytter en stor mængde planteressourcer i diæten, herunder stivelsesholdige planter,« siger Mikkel Sørensen.

Palæo-kost stenalderen mad spiste grøntsager stivelse planter

Vores forfædre har været imponerende opfindsomme og spist alverdens ressourcer, bl.a. oliven, agern, vindruer, siv, tidsler (f.eks. Marietidsel), åkander, stivelsesholdige frø og vandkastanjer. (Foto: Shutterstock)

»Der er påvist lignende fund af planteressourcer, som har indgået i diæten fra Danmarks Jægerstenalder for 6-10.000 år siden, hvor klimaet var ca. som det nuværende.«

Palæo-menukortet skal udvides

Om de har været ligeså højt udviklede som neandertalere eller jæger-samlere af moderne mennesker er stadig et åbent spørgsmål, men vores forfædre har så langt tilbage som for 800.000 år siden spist grøntsager, nødder, frugt, rødder, dyr og fisk og i det hele taget udvist en imponerende opfindsomhed, som tillod alverdens ressourcer at passere igennem fordøjelseskanalen.

Det gør det meget vanskeligt at hævde, at vores 'stenalderkrop' gennem evolutionen dybest set er tilpasset en kødrig og ikke en vegetarisk kost.

»Det, der måske er værd at bemærke i forhold til den omdiskuterede stenalderdiæt, er, at mennesket selv i den ældste del af stenalderen sandsynligvis ikke levede fuldstændig uden stivelse, men inkluderede det, så snart det var muligt for dem,« siger Mikkel Sørensen.

For tilhængere af palæo-diæten er det nok tid til at tilføje et par sider til menukortet.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk