Sponseret af Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykiatrien i Region Syddanmark har betalt for produktionen af dette indhold.

Stamcelleteknik med minihjerner skal målrette medicin til psykiatriske patienter
Forskere fra Psykiatrien i Region Syddanmark vil helbrede og finde årsager til psykisk sygdom ved hjælp af minihjerner fra en stamcellelinje. Teknologien skal mindske forsøgsperioden med medicin for patienter med psykisk sygdom.

Tanja Sheldrick-Michel, overlæge og professor i Psykiatrien ved Region Syddanmark og SDU, fortæller, at håbet med studiet er, at de psykiatriske patienter kan møde op på sygehuset og få taget en hudbiopsi, hvorefter forskerne kan bruge den helt særlige stamcelleteknik til at finde den rette medicin til lige netop denne patient. (Video: Videnskab.dk)

Tanja Sheldrick-Michel, overlæge og professor i Psykiatrien ved Region Syddanmark og SDU, fortæller, at håbet med studiet er, at de psykiatriske patienter kan møde op på sygehuset og få taget en hudbiopsi, hvorefter forskerne kan bruge den helt særlige stamcelleteknik til at finde den rette medicin til lige netop denne patient. (Video: Videnskab.dk)

Længe har forskere vredet deres hjerner for at finde måder at helbrede psykiske sygdomme.

Og måske kan den gråhvide masse, vi kalder hjernen, faktisk også være løsningen.

I et laboratorium på Syddansk Universitet arbejder forskere nemlig med meget små miniature-hjerner af menneskeceller, som flyder rundt i en lyserød væske i petriglas.

Ved hjælpe af mini-hjernerne vil forskerne finde frem til den helt rette medicin til patienter med psykiske sygdomme.

»Vi arbejder på at finde en måde at helbrede psykiske sygdomme og på at afdække de neurobiologiske årsager til psykiatriske lidelser,« siger Tanja Sheldrick-Michel, overlæge og professor i Psykiatrien i Region Syddanmark og SDU.

Mini-hjernerne har samme struktur som en rigtig hjerne

Minihjernerne dyrkes ved at tage hudceller fra patienter med psykiske sygdomme. Hudcellerne programmeres herefter til at omdanne sig til såkaldte stamceller. Cellerne klynger sig sammen, og forskerne producerer på den måde såkaldte hjerneorganioder.

Organioder er små cellestrukturer, som ligner hjerner, da de har samme struktur som en hjerne. Forskellen er bare, at hjerneorganioderne er mindre end en ært.

»Vi ønskede at se, hvordan netop disse patienters hjerner udviklede sig. Problemet med psykiatrien er, at patienterne allerede er syge, når vi ser dem, og når vi foretager vores forskning. Vi ved ikke, hvad der er sket før, og det er meget vigtigt at vide,« siger Tanja Sheldrick-Michel.

Men da forskere fra Psykiatrien i Region Syddanmark dyrker minihjernerne fra en stamcellelinje fra patienterne, betyder det, at de kan skrue tiden tilbage og på den måde følge udviklingen af patienternes hjerner – også før, de blev syge.

Målrettet medicinering er visionen

Alle patienter er forskellige. Det betyder også, at én bestemt type medicinering ikke virker for alle patienter, selvom de måske har samme psykiske sygdom.

Ved hjælp af stamcelle-teknikken med minihjernerne ønsker forskerne at udvikle målrettet medicin til patienter med psykisk sygdom samt afdække, hvad der kan ligge til grund for hvert enkelt individs udvikling.

»Vores drøm og vision er, at i stedet for at behandle patienten med flere lægemidler, hvor det godt kan tage lang tid at finde den rette medicin, så bruger vi denne avancerede teknologi til at sætte en stopper for eller til at minimere forsøgsperioden,« siger Tanja Sheldrick-Michel.

Patienten ville så kunne møde op på hospitalet, hvor lægerne eksempelvis kunne tage en hudbiopsi (hudprøve).

Og med stamcelleteknikken ville forskerne hurtigt vide, hvilken medicin der ville være den helt rigtige for netop den patient.

 
Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk