Spændingshovedpine, migræne eller Hortons: Sådan genkender du de tre primære hovedpiner
Otte ud af ti danskere lider af hovedpine, som ofte er træls men ikke ulidelig. Nogle hovedpiner kan dog være så pinefulde, at det er som at få en syl gennem øjet.
spændingshovedpine migræne hortons hovedpine symptomer

Spændingshovedpine, migræne og Hortons hovedpine er de tre primære hovedpiner. I artiklen får du svar på, hvorfor de opstår, hvad i hjernen, der udløser smerten, samt hvad du skal gøre, hvis du tror, du lider af en af dem. (Foto: Shutterstock) 

Spændingshovedpine, migræne og Hortons hovedpine er de tre primære hovedpiner. I artiklen får du svar på, hvorfor de opstår, hvad i hjernen, der udløser smerten, samt hvad du skal gøre, hvis du tror, du lider af en af dem. (Foto: Shutterstock) 

En vedvarende dunken, der omslutter kraniet, pludselige jag i den ene side af hovedet eller en ulidelig smerte, der spidder dig fra et sted inde bag øjet. 

Måske genkender du nogle af symptomerne, for hovedpine kommer i en syndflod af ubehagelige versioner. Der eksisterer hele 200 forskellige hovedpinediagnoser, men kun tre af dem opstår uden en underliggende sygdom: Spændingshovedpine, migræne og Hortons hovedpine. 

Du kan kalde dem den milde, den onde og den rigtig grusomme, for symptomerne spænder over irriterende murren i baghovedet til en ulidelig 'selvmordshovedpine', der kan få ofrene til at slå sig selv bevidstløse for at få smerten til at stoppe. 

I de seneste år er de primære hovedpiner kommet i forskernes rampelys. Blandt andet modtog hovedpineforskere for nylig The Brain Prize, hjerneforskningens svar på en Oscar-statuette, for deres forskning i årsager til og behandling af migræne.

For det er netop det, man gerne vil vide, når man lider af hovedpine: Hvad udløser de djævelske smerter, og hvad skal du gøre, hvis du tror du lider af det? Det kan du læse mere om i denne artikel, som tager dig på en tour de force gennem spændingshovedpine, migræne og Hortons hovedpine.

Hvis du hellere vil lytte dig klogere på de tre primære former for hovedpine, finder du tre afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk's podcast, der handler om netop det:

Du ved, at du har spændingshovedpine, når…

Den mest udbredte hovedpine er spændingshovedpine, som rammer en million danskere en gang imellem, og som udgør 'den milde' i trioen, som også tæller den onde og den rigtig grusomme.

»Normalt kan du ved spændingshovedpine godt fortsætte med de ting, du gør. Det er kun ved de mest alvorlige spændingshovedpiner, du ikke kan klare daglige gøremål,« siger Helge Kasch, som er forskningsoverlæge på Regionshospitalet Viborg og klinisk lektor i neurologi på Aarhus Universitet.

Udover at spændingshovedpine typisk er mildere end de to andre hovedpiner, genkender du spændingshovedpine sådan her:

  • Du er typisk spændt i nakken
  • Du kan have smerter over panden
  • Hvis du trykker dig langs kraniekanten, kan der være ømme steder
  • Kæben og området over øjenbrynene kan også være ømme

Sidst men ikke mindst sidder spændingshovedpine oftest i begge sider af hovedet. På det punkt adskiller den sig fra den onde og den rigtig grusomme - mere om dem senere.

Hvorfor opfattes spændinger som smerte i hovedet?

Spændingshovedpine skyldes ofte spændinger i nakken, så hvorfor oversætter vores hjerne det til smerter i hovedet? 

  • Hjernen i sig selv kan ikke føle smerte, men hinder omkring hjernen, kraniet og musklerne uden på kraniet kan føle smerte via smertereceptorer.
  • Når du har spændinger, mener forskere derfor, at der bliver sendt signaler fra den øvre del af nakken til flere af de smertereceptorer.
  • Det drejer sig om smertereceptorerne i de små blodkar i midthjernen, der går igennem den hårde hjernehinde, og om smertereceptorerne i de vener, der sidder langt de større arterier i midthjernen.

Kilde: Helge Kasch

Videnskabelige råd mod spændingshovedpine

Hvis du selv lider af spændingshovedpine, er der nogle råd, der videnskabeligt har vist sig at have en vis positiv effekt. 

Det er selvfølgelig vigtigt at få god søvn, motionere, være opmærksom på arbejdsstilling, bordhøjde, belysning og støjniveau samt at spise sundt og varieret, men hvis du vil gøre endnu mere, kan du lave afspændingsøvelser, der findes på apotekernes hjemmeside Apoteket.dk, foreslår Helge Kasch. 

Derudover bør du undgå en af de ting, der ellers intuitivt ville give mening at gøre:

»Pas på med for meget medicin mod hovedpine, for ellers giver den hovedpine,« siger Helge Kasch. Det anbefales generelt, at man maksimalt tager hovedpinepiller to dage om ugen.

Hvis du har fulgt alle rådene og stadig har en nakke fuld af spændinger, har du nok brug for professionel hjælp og bør gå til fysioterapeut. 

I nogle tilfælde kan smerten også stikke dybere. Studier har vist, at angst og depression kan øge smertebevågenheden, så hvis du har af en af de to lidelser, bør du overveje, om det kan være kilden til din hovedpine. I så fald skal problemet tackles af en psykolog eller psykiater.

Den onde: Synsforstyrrelser, kvalme og jagende smerte

Lad os bevæge os videre op ad smerteskalaen, så vi kommer til migræne, som i de fleste tilfælde er en mere smertefuld hovedpineform end spændingshovedpine. 

Der er også flere andre ting, der klart adskiller migræne fra spændingshovedpine:

  • Ved migræne har du oftest ondt i den ene side af hovedet, hvor spændingshovedpine giver smerter i begge sider.
  • Migrænesmerter dunker typisk i takt med pulsen, hvor spændingshovedpine generelt er mere konstant. 
  • Migræne bliver tit forværret, hvis du går op ad en trappe. 
  • Udover selve hovedsmerten, får folk med migræne tit kvalme og kan kaste op. 
  • Migræne kan også give overfølsomhed overfor lys, lyde og lugte. 
  • Migræne med aura kan give syns-, føle- og tale-forstyrrelser. Størstedelen har dog migræne uden aura.

»Jeg siger nogle gange til folk, at det er ligesom at have forbandet ondt et sted og være søsyg samtidig,« opsummerer Jes Olesen, professor på Københavns Universitet, overlæge og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter.

En usynlig sygdom
  • EEG og blodprøver kan ikke vise, at der er noget fysisk galt i migræne-patienters hjerner. Derfor er sygdommen usynlig.
  • Forskere har dog teorier om, at migrænesmerterne enten bliver genereret i de nervefibre, der findes rundt om blodårerne i hjernen eller i nervefibre i det væv, der ligger udenfor hjernen i hovedet. 
  • De nervefibre sender impulser ind i hjernen, og det skaber oplevelsen af smerte, mener forskere. 
  • Teorien om at smerten bliver genereret uden for hjernen, nyder stigende tilslutning, for det har vist sig, at forskere kan udløse migræneanfald med migrænemedicinen CGRP, som ikke kommer ind i hjernen. 
  • Selve den udløsende faktor, altså det, der får nervefibrene til at generere smerte, kan dog sagtens foregå inde i hjernen. For eksempel mener man, at stress, som stammer fra hjernen, kan udløse migræne.

Kilde: Jes Olesen

Hvis du har migræne, så opsøg din læge

600.000 danskere svarende til ti procent har haft et migræneanfald indenfor det seneste år. Heraf lider en til to procent af rigtig alvorlig migræne, som kan give anfald mere end to gange om ugen, fortæller Jes Olesen.

Hvis du er en af danskerne i statistikken, så »tag det alvorligt. Vær ikke genert for at presse dig på, for du har en sygdom, som er meget ubehagelig og har store sociale konsekvenser,« lyder Jes Olesens råd.

Gå først til din praktiserende læge. Hvis de ikke kan hjælpe dig, så bed om at blive henvist til en praktiserende neurolog. Hvis det ikke virker, kan du blive henvist til et af de hovedpinecentre, der findes i hele landet, siger han.

Udover at søge behandling, kan du muligvis undgå nogle af dine migræneanfald ved at sove og spise regelmæssigt og undgå stress. Men de foranstaltninger fjerner måske kun ti procent af anfaldene, vurderer Jes Olesen. Derfor er behandling med medicin ofte nødvendig.

Den rigtig grusomme får folk til at overveje selvmord

Nu bevæger vi os videre til Hortons, også kaldet klyngehovedpine, som sammenlignet med migræne og spændingshovedpine befinder sig langt højere oppe på smerteskalaen. Så højt, at den kan udløse selvmordstanker under anfaldene.

»Det er ikke en almindelig hovedpine eller migræne, men en meget voldsom smerte, der er helt ufattelig slem. Derfor overvejer flere under anfaldet, om der kun er en udvej for at slippe for det,« siger Rigmor Højland Jensen, professor på Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter.

Hun arbejder med Hortons på Dansk Hovedpinecenter og fortæller, at mere end halvdelen af centrets patienter kortvarigt har overvejet selvmord under et anfald. De vil væk fra de smerter, der er så stærke, at det kan være svært at forstå, hvis du ikke lider af Hortons.

»Lige pludselig kommer der en voldsom smerte, hvor det føles som om, jeg får stukket en syl i øjet, og nogle gange føles det som om, den går direkte ud gennem nakken,« beskriver Trine Hansen, der selv lider af Hortons-anfald. Hele hendes beretning kan du høre i Brainstorms podcast-afsnit om Hortons hovedpine.

Årsgen til Horton's er ukendt
  • Forskerne kender ikke den grundlæggende mekanisme bag Horton’s hovedpine, men under et anfald, kan de se, at kraniets store følenerve trigeminus 'kortslutter'. De nerver, der styrer ansigtets autonome nervesystem, er også involveret.

Kilder: Rigmor Højland Jensen og Sundhed.dk

En rammende beskrivelse

Trines beskrivelse stemmer godt overens med typiske Hortons-patienter, fortæller Rigmor Højland Jensen:

  • Det er en brændende eller borende smerte bag det ene øje
  • Øjet bliver ofte rødt, løber i vand og begynder at hænge
  • Næsen kan blive stoppet
  • Anfaldene varer typisk fra 15 minutter til halvanden time, og kommer ofte flere gange efter hinanden i perioder på fire til 12 uger. Deraf navnet klyngehovedpine. 
  • En ud af ti har den kroniske form med anfald hele året uden pauser.  
  • Under et anfald kan smerten gøre folk rastløse, få dem til at slå hovedet ind i væggen eller slå sig bevidstløse for at komme væk
Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen.

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Der er behandling, der virker for mange 

I Danmark skønnes omkring 6000 mennesker at have Hortons hovedpine, men der er højst sandsynlig et mørketal. Mange kender nemlig ikke til den grusomme hovedpine, og kan fejlagtigt tro, at de har migræne eller tandproblemer, siger Rigmor Højland Jensen.

Men det er vigtigt, at du straks opsøger din læge, hvis du tror, du har Hortons hovedpine. Der er nemlig behandling i form af blandt andet ilt og migrænemedicin, som kan lindre smerterne hos de fleste.

Alkohol og manglende søvn lader til at kunne sætte gang i nogle af anfaldene, så det, du selv kan gøre, er, at undgå alkohol og sørge for at få god søvn i klyngeperioderne, skriver Sundhed.dk.

Der er dog mange spørgsmål forbundet med sygdommen, for forskerne har stadig ikke fundet ud af, hvor hovedpinen kommer fra. Ligesom den milde og den onde hovedpine, er der fortsat mange åbne spørgsmål om årsag og behandling, der venter på at blive besvaret.

Gå til læge, hvis du har ondt i hovedet

Det var en gennemgang af de primære hovedpiner, men som nævnt findes der også et væld af sekundære hovedpiner, der er afledt af andre sygdomme såsom piskesmæld.

Uanset om du tror, du lider af den ene eller den anden slags hovedpine, er det vigtigt at tage hovedpinen alvorligt og gå til læge, mener både Jes Olesen, Rigmor Højland Jensen og Helge Kasch.

Hovedpine er en lidelse, der rammer mange, så problemets omfang og konsekvenserne for din hverdag og livskvalitet kan hurtigt blive bagatelliseret.

Derfor opfordringen: Gå til læge, hvis dit hoved gør ondt!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk