Søvnforsker: Tung dyne hjælper mod søvnløshed
Mennesker, der er plaget af kronisk søvnløshed, sover bedre, når de ligger under noget tungt, viser et forsøg. Professor vil ikke anbefale behandlingen uden yderligere forskning.

Forsøgspersonerne fortalte, at de havde lettere ved at falde til ro, følte sig tryggere, og at de følte sig mere udhvilede om morgenen. (Foto: Somna)

Forsøgspersonerne fortalte, at de havde lettere ved at falde til ro, følte sig tryggere, og at de følte sig mere udhvilede om morgenen. (Foto: Somna)

Søvnbehandling uden sovepiller. Det var målet, da Gaby Badre - der driver flere søvnklinikker i Sverige og er forsker ved Göteborgs Universitet - begyndte eftersøgningen.

»Jeg leder altid efter farmakologiske alternativer. Nogle gange er det nemlig ikke kun medicin, som kan hjælpe,« fortæller han.

Sov under en otte kilo tung dyne

I første omgang behandlede han 31 patienter med langvarige søvnproblemer (kronisk insomni). De skulle sove under en kædedyne - en dyne, der er gjort tungere ved hjælp af kæder.

Den første uge sov patienterne under en almindelig dyne eller et tæppe. Så sov de to uger under den otte kilo tunge kædedyne, før de igen gik tilbage til den sædvanlige dyne.

Patienterne førte dagbog og fortalte, hvor længe og hvor godt de sov. Samtidigt blev søvnen målt med flere instrumenter. Det viste sig, at resultaterne stemte godt overens med, hvordan hver enkelt oplevede nætterne under den tunge dyne.

»Blandt de patienter, der oplevede det som positivt, fik vi også målbare resultater. De, som ikke var overbevist om, at det havde hjulpet, viste heller ikke resultater, der var gode nok. Det viser sig, at det havde en effekt - men ikke hos alle,« fortæller Gaby Badre til forskning.no.

Mere end halvdelen rapporterede en positiv effekt

Ifølge Gaby Badre oplevede over halvdelen af forsøgspersonerne en positiv effekt - og det var en effekt, han kunne måle. De sov længere og bevægede sig mindre. De forsøgspersoner, som mente, at dynen havde en positiv effekt, vågnede også sjældnere, når de først var faldet i søvn.

Forsøgspersonerne fortalte desuden, at de havde lettere ved at falde til ro, at de følte sig tryggere, og at de følte sig mere udhvilede om morgenen. Flertallet blev ikke plaget af den ekstra vægt.

»Enkelte mente, at det blev for varmt, og nogle kunne ikke lide at ligge under noget tungt. Det var her, vi fandt store kønsforskelle: Mænd er mere skeptiske over for at have noget tungt over sig, når de skal sove,« forklarer Gaby Badre.

Han har ikke grundlag for at sige med sikkerhed, hvorfor metoden virker, men nogle forsøgsdeltagere fortalte, at de følte sig tryggere - som om de lå i en kokon. Gaby Badre foreslår, at kædernes stimulering kan have haft en positiv effekt på hjernen hos nogle af forsøgsdeltagerne.

Behandling kan måske bruges ved ADHD og stresslidelse

Gaby Badre tror, at de tunge dyner også kan hjælpe i behandlingen af andre lidelser. Han uddyber:

»Det virker på patienter med ADHD, og vi bruger også denne tilgang blandt demente.«

Den otte kilo tunge dyne var gjort tungere ved hjælp af kæder.
(Foto: Somna)

Oslo Universitetshospital har vurderet vægtdynerne for patienter med blandt andet ADHD, epilepsi og demens og har konkluderet, at metoden foreløbig kun bør bruges i forskningsøjemed for at se, hvor godt den virker.

»Vi vil gerne efterforske det - også med andre patienter, for eksempel posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Der findes få tilfælde, hvor det er blevet afprøvet, men der er ikke blevet forsket i det,« fortæller Gaby Badre.

Behandler patienter i Storbritannien med kædedynen

For tiden arbejder Badre i Storbritannien - nærmere bestemt privathospitalet The London Clinic. Her er han begyndt at bruge vægtdynerne i praksis.

»Det står helt og aldeles klart, at det virker. Vi har mere end 50 procent positive resultater - både hér og i forsøget,« forklarer han.

Professor: Behandlingen virker ikke logisk

Professor Bjørn Bjorvatn, som er leder af Det nationale kompetencecenter for søvnlidelser ved Haukeland Universitetshospital, er overrasket over fundene.

»Som udgangspunkt er det en interessant tanke, men jeg vil gerne se en undersøgelse, der dokumenterer, at det har en effekt, før jeg vil sige, at det er noget, vi skal overveje.«

Ifølge Bjørn Bjovatn lyder det ikke logisk, men han synes samtidigt, at det er spændende, at nye teorier bliver afprøvet.

Sammenligner behandlingen med husmandsråd

På spørgsmålet om det er i orden at tilbyde behandlingen til de patienter, som havde oplevet, at den virkede, da den har jo ikke negative bivirkninger, svarede Bjorvatn:

»Vi kan ikke anbefale noget uden, at vi kan sige med en vis sikkerhed, at det har en effekt.«

Han påpeger, at der findes mange husmandsråd om søvn, og afslutter med at sige:

»Bare dét, at man får et råd, vil altid have en vis effekt.«

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.