Søvn påvirker vægt og aktivitetsniveau
At gå tidligt i seng om aftenen og stå tidligt op dagen efter er noget, der får de færreste til at juble. Men det kan faktisk både gøre det nemmere for dig at styre din vægt og give dig mere energi.

Forskning viser, at det ikke kun er antal timers søvn, der kan påvirke børn fysisk – det er også afgørende, hvornår søvnen finder sted. (Foto: Colourbox)

Forskning viser, at det ikke kun er antal timers søvn, der kan påvirke børn fysisk – det er også afgørende, hvornår søvnen finder sted. (Foto: Colourbox)

Det antyder nye resultater som australske forskere netop har publiceret i udgaven af tidsskriftet Sleep. 

»Over de seneste år har man indset, at børn, der sover for lidt, oplever dårligere resultater, hvad angår en række sundhedsmæssige problematikker, såsom øget risiko for overvægt og fedme.« 
»Vores studie antyder, at tidsrammen, hvor søvnen finder sted, er endnu vigtigere.« 
Det siger postdoc Carol Maher ved University of South Australia i en pressemeddelelse fra American Academy of Sleep Medicine.

De sene aftener byder på mere tid ved tv og computer

Det kan altså have betydning, hvornår på døgnet man sover ifølge forskerne.
Maher mener, morgener i større grad end aftentimer leder til fysisk aktivitet hos unge, siden tv, computerspil og sociale medier stadig er på programmet, når mørket falder på.
Forskernes fund viser for eksempel, at de, der både gik i seng tidlig og stod tidlig op, var aktive i 27 minutter mere end unge, som gik sent i seng - og stod sent op. 
Natteravnene brugte betydelig mere tid om aftenen på at spille computerspil og se tv - aktiviteter som er meget lidt fysisk krævende og som let sluger adskillige aftentimer. 
Kun 12 procent af sidstnævnte havde et dagligt snit på to timer eller mindre foran diverse skærme. 

Natteravnenes chance for overvægt og inaktivitet forøges

Forskerne ville vide, hvad der skete, hvis et udvalg af børn og unge fik samme antal timers søvn hver nat, men gik i seng enten tidlig eller sent om aftenen.
Et hovedfund var en øget sandsynlighed for positive udfald med hensyn til både vægt og aktivitetsniveau hos gruppen, der gik tidligt i seng - og stod tidlig op. 
Typiske natteravne havde en betydelig forhøjet risiko for inaktivitet og overvægt ifølge resultaterne.
Undersøgelsen blev lavet med 2.200 børn og unge i alderen 9 til 16 år.

Søvn og rutine påvirker indlæring

Om det er det bedste for alle kroppe at hoppe ud af sengen klokken 06.00 hver morgen er en anden sag. 
Tidligere forskning har vist, at tidspunktet for søvn, og andre rutiner, også kan påvirke forhold som eksempelvis indlæring.
I 2010 udkom et studie fra Stanford Research Institute, som rapporterede, at førskolebørn med faste rutiner opnår bedre resultater i sprog- og talprøver.

Elektroniske dippedutter er en stor tidstyv

»I større undersøgelser har man set, at elektroniske dippedutter i soveværelset er en af de helt store søvntyve.«
»Børn og unge, der har meget af den slags på deres værelse, har større søvnvanskeligheder, end dem der ikke har det,« siger søvnforsker og overlæge Eli Sørensen ved Haukeland Universitetssykehus i Bergen.
»Siden forskning viser, at teenagere har en tendens til at være sent oppe og stå sent ud af sengen, kan resultaterne af vores studie stå som en advarsel,« mener postdoc Carol Maher.
 

© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk