Sover vi bedre med tunge dyner?
Svaret er 'ja', ifølge svenske forskere. De har testet søvnhormonniveauet hos personer, der sov med tyngdedyner.
Tyngedyne tung vægt søvn søvnløshed behandling angst autisme psykologi kroppen

Kroppens naturlige søvnmedicin - hormonet melatonin - steg, når forsøgsdeltagerne sov eller slappede af under såkaldte tyngdedyner, viser et nyt svensk studie. (Foto: Shutterstock)

Kroppens naturlige søvnmedicin - hormonet melatonin - steg, når forsøgsdeltagerne sov eller slappede af under såkaldte tyngdedyner, viser et nyt svensk studie. (Foto: Shutterstock)

Tunge dyner blive allerede brugt som behandling til at forbedre søvn, lindre angst, fysisk uro og stress.

På Oslo Universitetshospital bruges tyngdedyner blandt andet af børn og unge med udviklingshæmning, autisme eller ADHD.

Men hvad med personer uden særlige diagnoser, som bare kæmper med at sove om natten?

Det kan være farligt med for lidt søvn; for eksempel ældes kroppens celler alt for hurtigt hos mennesker, der sover for lidt, og man risikerer at blive syg som følge.

Der er meget, vi stadig ikke ved om søvnløshed, og hvorfor nogle mennesker kæmper mere end andre, men et norsk studie fra 2019 viser, at personer, som har problemer med at falde i søvn, har mest angst.

Så hvad kan hjælpe de urolige, der ikke kan sove? En ret tung dyne, mener svenske forskere.

Ville tjekke melatonin og oxytocin

Forskerne, der arbejder ved Uppsala Universitet i Sverige, ville teste, hvilken effekt det har på niveauet af søvnfremmende og antistresshormoner som melatonin og oxytocin, når vi sover under såkaldte tyngdedyner.

En tyngdedyne er en tung dyne. Den har enten en kæde eller kugler af glas eller af kraftigt plast syet ind i dynen, der gør den tung.

Dynerne kan veje alt fra 5 til 12 kilo, og tanken er, at sådan en dyne kan hjælpe os til at sove bedre – og få en mere afslappende søvn hele natten. Det skal få os til at føle os trygge, omfavnede og give os øget ro i sindet om natten.

Forskerne ville også teste, om tyngdedynerne påvirkede produktionen af stresshormoner som kortisol, og om forsøgspersonerne blev mindre stressede af at bruge dem.

De samlede derfor 26 unge mænd og kvinder, som alle blev bedt om at give gentagne spytprøver, mens de sov eller hvilede under henholdsvis en almindelig dyne og en tyngdedyne.

De anvendte tyngdedyner vejede 12 procent af testpersonens kropsvægt.

Kroppens naturlige sovemedicin

Studiet viste, at deltagerne fik højere niveauer af hormonet melatonin under tyngdedynerne.

Melatonin har længe været kendt som kroppens naturlige sovemedicin – hjernen udskiller hormonet om aftenen og gør os søvnige.

Hormonet produceres naturligt i kroppen, men findes også i medicin, der kan bruges som sovemiddel for at normalisere døgnrytmen.

Det er vigtigt at nævne, at forskerne ikke er helt sikre på, hvilken effekt melatonin har på os mennesker, især blandt unge, fremgår det af denne artikel hos forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hvorfor sover nogle mennesker bedre med tunge dyner?

Det viste sig, at melatoninniveauet i spyttet steg med 30 procent hos de forsøgsdeltagere, der brugte en tyngdedyne. Men forskerne så ingen forskel i niveauet af de andre stoffer oxytocin og kortisol.

De nye resultater falder i tråd med tidligere forskning om tyngdedyner, som også har vist, at deltagerne sov bedre med tunge dyner.

Målet med det nye studie var dog at bidrage til en forklaring på de bagvedliggende faktorer, og hvorfor nogle personer føler, at de sover bedre under en tyngdedyne, oplyser forskerne bag studiet i en pressemeddelelse.

Det er ikke desto mindre værd at nævne, at det nye studie er udført med et relativt lille antal delatgere: 26 personer er ikke særligt mange.

Derudover undersøgte forskerne kun den umiddelbare effekt af tyngdedynerne, ikke den langsigtede effekt.

Derfor mener forskerne selv, at der er behov for større studier for med større sikkerhed at fastslå sammenhængen mellem melatoninniveauet og søvn.

Tyngedyne tung vægt søvn søvnløshed behandling angst autisme psykologi kroppen

De nye resultater falder i tråd med tidligere forskning om tyngdedyner, som også har vist, at deltagerne sov bedre under tunge dyner. (Foto: Shutterstock)

»Spændende forskning«

Professor Bjørn Bjorvatn ved Universitetet i Bergen er ekspert i søvn og søvnforstyrrelser.

Han har taget et kig på det nye studie og siger til forskning.no, at det er spændende med god forskning på området. Og den svenske forskergruppe er solid, mener han.

»Men der er for få studier til, at jeg kan anbefale sådan en behandling til folk, der døjer med søvnen,« påpeger han.

»Der er trods alt bedre dokumenterede behandlingsformer, som i hvert fald bør anbefales først.«

Med det mener han blandt andet kognitiv adfærdsterapi mod insomni (søvnløshed). Det er en form for psykologisk samtaleterapi, der har til formål at hjælpe folk med at ændre deres tankemønstre, hvilket igen kan have effekt på problemerne med at falde i søvn.

»Det har en veldokumenteret effekt gennem mange studier,« siger han.

Hvordan føles det at sove med tyngdedyner?

Bjørn Bjorvatn synes stadig, de svenske forskeres konklusion er interessant, nemlig at søvnhormonet melatonin stiger.

»Men det bliver mindst lige så vigtigt at høre, hvad patienterne føler efter at have brugt tyngdedyner,« siger han.

Føler de sig for eksempel roligere, tryggere, mere søvnige?

»Så jeg er enig med forskerne: Der skal mere forskning til,« siger han.

Hvad er en tyngdedyne?

Tyngdedyner bruges allerede i dag til behandling af søvnbesvær, stress og angst på Oslo Universitetshospital.

Trine Lise Bakken, der er professor ved OUS, mener, at der er mange, der har gavn af en tyngdedyne i behandlingen.

»Fælles for patienterne er, at de har uro i kroppen eller angst, og at de mangler god selvregulering af deres følelsesliv. Det er ikke et behandlingstilbud, der står alene, men et supplement til anden opfølgning og kan mindske både stofbrug og tvang,« siger Trine Lise Bakken i denne artikel på norsk på hospitalets egen hjemmeside. 

»Det kan i den forbindelse betyde meget for patienterne, både i forhold til oplevet tryghed, og fordi det er brugerstyret.«

Trine Lise Bakken har selv oplevet den beroligende effekt, som en tyngdedyne kan have på en patient, og fortæller om en dreng med autisme, der kun oplevede indre ro, når han lå i badekarret under vand.

»At være nedsænket i vand store dele af dagen medførte selvfølgelig nogle gener, så vi besluttede at prøve en tyngdedyne i stedet for. Det havde en god effekt, og patienten bad selv om en tung dyne i tiden bagefter.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 
 
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk