Sommerferie mod dødsfald?
I forhold til resten af året er der færre, der dør sidst på sommeren. Nogle forskere mener, at det kan skyldes sommerferien.

Færre dør lige efter sommerferien. (Foto: Colourbox)

Færre dør lige efter sommerferien. (Foto: Colourbox)

En lang sommerferie kan være godt for helbredet. Det er i hvert fald, hvad et hold forskere spekulerer i. For det viser sig nemlig, at dødsraten falder betragtelig henover sensommeren og det tidlige efterår i en række lande.

Forskere fra Alfa Institute of Biomedical Science i Marousi i Grækenland har undersøgt dødsfald i løbet af en 60-årsperiode. De lande som indgår i undersøgelsen er blandt andet Grækenland, Frankrig, Spanien, Sverige, USA, Australien og Japan.

Resultaterne viser, at dødsraten falder i flere middelhavslande i september. Nordamerika og Sverige ligger i bund i august, Japan har en nedgang i juli og Australien i marts. Marts regnes som en sensommer-måned i Australien.

Lidt mindre varmt

Ændringer i antallet af dødsfald ses ofte i sammenhæng med ekstremt koldt eller varmt vejr. Der er meget som tyder på, at det er skadeligt for helbredet at blive udsat for både kulde og varme i lang tid.

»Den faldende antal af døde henover sensommeren kommer nok af, at den varmeste periode er ovre,« siger hovedforfatteren bag undersøgelsen, Dr. Matthew Falagas, i en pressemeddelelse.

Noget som er mindre diskuteret blandt forskere er sommerferiens mulige indvirkning på statistikkerne. Forfatterne bag rapporten mener, at dette kan spille ind.

Fakta

DØDE I DANMARK

Også i Danmark er der færrest, der dør i sensommeren. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2008 var dødstallet lavest i august, mens det var lavest i september i 2007.

»Et højt indtag af D-vitaminer og mindre stress som følge af ferie kan have en gunstig virkning på helbredet,« foreslår forskerne i undersøgelsen, som for nylig blev publiceret i Canadian Medical Association Journal.

Norge i bund i juni

Helge Brunborg, der er forsker ved 'Seksjon for demografi og levekårsforskning' i 'Statistisk sentralbyrå' i Norge, kender ikke den græske undersøgelse. Han ved heller ikke, om der findes tilsvarende undersøgelser for Norge. Men han tvivler på, at sommerferien alene spiller ind.

»Det er ikke foretaget ret mange systematiske årsberegninger omkring dødsfald i Norge over tid. Men seneste statistik viser, at fra januar 2007 til februar 2008 var der færrest som døde i juni,« fortæller Brunborg til forskning.no.

»Der døde flest i januar 2008. Kvartalstallene for årene 1990-2008 viser, at der i Norge døde færrest i 3. kvartal (23,5 procent) og flest i 1. kvartal (26,8 procent),

Komplekst årsagsbillede

Ifølge Brunborg var det formentlig en tættere sammenhæng mellem en stigning i dødsfald og fødevarebeholdningen før år 1800. Når lagrene af mad begyndte at løbe tør i marts og april måned, steg dødeligheden ofte. »I dag er årsagsbilledet mere komplekst. Lungebetændelse og influenza i december og januar slår helt klart igennem i et højere dødstal i vintermånederne,« siger han.

»Det er selvsagt logisk, at et højt indtag af D-vitaminer virker gunstigt for helbredet. Og at mangel på lys og sol i vinterhalvåret kan have en modsat virkning. Men jeg stiller mig mere tvivlende over for, at sommerferien i sig selv giver en bedre psyke som modvirker dødsfald,« fortsætter han.

Helge Brunborg.

»Jeg tror snarere, at natur og klima spiller ind. Hedebølgen i Frankrig for nogle år siden tog for eksempel mange liv. Det er klart, at det er hårdt, især for gamle mennesker, at skulle klare temperaturer over 40 grader.«

»Hvis de ældste og svageste dør på grund af heden i sommermånederne, kan dette føre til at dødeligheden bliver lavere, når den varmeste periode er forbi.«

Vigtig viden

Forskerne bag rapporten efterlyser nu ny forskning, som kan forklare dødsraterne. Helge Brunborg forklarer, hvorfor der er så vigtig med sådanne undersøgelser: »Med viden er det lettere at gøre noget. Vi kan bede folk om at spise sund mad og tage vitaminer, og skulle ferien spille ind, så er det netop vigtig at holde ferie.«

»Endvidere kan sundhedssystemet være forberedt med vacciner og lignende, såfremt de ved, at det kommer epidemier med høj dødelighed,« slutter han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk