Snooze-knappen gør dig mere søvnig
Hvis du hver morgen har problemer med at komme ud af fjerene, kan det være, du skal stoppe venskabet med din snooze-knap. Den afbrudte søvn om morgenen kan nemlig gøre dig endnu mere træt.

Det er fristende at snooze.. Men det gør dig ikke mere vågen. (Video: AsapSCIENCE)

Det er fristende at snooze.. Men det gør dig ikke mere vågen. (Video: AsapSCIENCE)

Du ligger og sover nok så trygt, men midt i drømmen sniger sig en ubehageligt kimende lyd ind.

En ny dag truer, øjnene er tunge, og du trykker på snooze-knappen for at sove bare 10 minutter mere.

Næste gang vækkeuret ringer, er det dog ikke mere attraktivt at kaste dynen af, end det var lige før. Så du snoozer igen. Og måske igen-igen..

Kroppen gør sig klar til at vågne

Din krop er indrettet med en søvncyklus. Den sidste time af den cyklus bruger kroppen på at gøre dig klar til at stå op.

De traditionelle 5 søvnstadier

En klassisk søvncyklus bevæger sig gennem fem stadier.

  1. Vågen - Hjerne aktiviteten består af overvejende hurtig aktivitet, som er højere end 12 Herz (svingninger per sekund red.), der ændres til mellem 8-12 Hz, når vi lukker øjnene.
  2. Døs - Stadig vågen, men med langsommere aktivitet 4-7 Hz aktivitet.
  3. Let søvn - Der tilkommer lavfrekvente bølger og fænomenet søvnspindler opstår.
  4. Dyb søvn - Hjerneaktivitet præget af lavfrekvent aktivitet ved 1-2 Hz.
  5. REM-søvn - Hjerneaktiviteten ligner en blanding mellem vågen og døs med samtidg forekomst af hurtige øjebevægelser. Det er her, vi drømmer.

Det gør den ved at hæve din kropstemperatur og gå fra en dyb til en lettere søvn.

I den fase bliver også udløst hormoner som dopamin og kortisol, som gør dig klar til at stå op.

Når vækkeuret ringer, kan den fase blive afbrudt, og hvis det sker, så føler du dig træt og fortumlet, når du vågner.

Læs også: Sådan foregår en god nats søvn

Din søvncyklus starter forfra, når du falder i søvn

Så kunne man måske fristes til at tro, at hvis man sover videre i 10 minutter, så vil vækkeuret ringe senere i opvågningsfasen.

Men tværtimod risikerer du faktisk at starte din søvncyklus forfra og falde i en endnu dybere søvn, end da du blev vækket første gang. 

Derfor vil det bedre kunne betale sig for dig at stå op, første gang vækkeuret ringer.

Læs også: Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?

Fast døgnrytme kan gøre dig morgenfrisk

I stedet for at kæmpe mod vækkeuret hver morgen kan du prøve at få en mere fast døgnrytme. 

Hvis din krop er vant til at blive lagt i seng og blive vækket på samme tidspunkt hver dag, vil din søvncyklus indrette sig efter det.

Læs også: 10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner

Med lidt held kan du ende med helt at slippe for vækkeuret.

Er du interesseret i søvn, og hvad forskningen viser, så dyk ned i Videnskab.dk's store søvn-tema.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk