Snap! Forskere undersøger for første gang nogensinde fysikken bag et fingerknips
Bevægelsen er overraskende hurtig. Faktisk går et knips 20 gange hurtigere end et blink med øjet.

Fingerknips har den højeste acceleration, mennesket kan producere. Se forskerne fortælle om deres studie her. (Video: Georgia Tech)

Fingerknips har den højeste acceleration, mennesket kan producere. Se forskerne fortælle om deres studie her. (Video: Georgia Tech)

Forførende flamencodansere, beatede jazzpoeter og strenge undervisere, der kræver elevernes opmærksomhed.  

Fingerknipset er en universel bevægelse, som vi mennesker har brugt i årtusinder. Men fysikken bag den smældende fingerlyd er aldrig før udforsket i videnskaben.

Det er den nu. Et amerikansk forskerhold fra Georgia Institute of Technology har i et nyt studie sat knipset under lup, og de er med egne ord »chokerede« over, hvad de fandt ud af.

Særligt hastigheden bag bevægelsen sprang i øjnene, fortæller en af forskerne bag Saad Bhamla, der er lektor ved Georgia Institute of Technology: 

»Fingerknipset sker på kun syv milisekunder. Det er mere end 20 gange hurtigere end et blink med øjet, der tager mere end 150 millisekunder,« forklarer Saad Bhamla i en pressemeddelelse. 

Jesper de Claville Christiansen, der er professor i fysik og mekanik på Aalborg Universitet, har læst studiet for Videnskab.dk.

»De når frem til, at fingerknipset er den hurtigste bevægelse, der overhovedet er registreret i den menneskelige krop. Det er da sjovt,« siger han.

Også Søren Pape Møller, der er centerleder på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, finder arbejdet »sjovt og fascinerende«:

»Jeg var overrasket og imponeret over, at et knips er så kort - at det er helt nede på under en hundrededel af et sekund. Accelerationen er altså meget stor,« siger han. 

tenor

Hvorfor kan mennesker knipse?

Men hvorfor er vi mennesker overhovedet i stand til at lave den meget hurtige knipsebevægelse? Fra hvad vi ved, kan andre dyr ikke knipse, så der må være en særlig egenskab ved os mennesker, der er helt særlig. 

Forskerne opstiller to hovedforklaringer:

  1. Friktionen (gnidningsmodstand) mellem huden på vores fingre er perfekt til at knipse med. Friktionen er lige akkurat ikke for høj eller for lav.
  2. Kompressibilitet - det vil sige, hvor sammentrykkelig et materiale er - er ligeledes perfekt på vores fingre. 

Forskerne har lavet forsøg, hvor de har ændret på friktionen og kompressibilitet på vores fingre. Eksempelvis har de forsøgt at knipse med cremer eller gummihætter på fingrene. 

»Hvis du reducerer kompressibilitet og friktionen på huden, bliver det langt sværere at opbygge nok kraft i fingrene til at knipse,« forklarer i Saad Bhamla pressemeddelelsen. 

Som du kan se her, har forskerne udført fingerknipset i flere forskellige eksperimenter. Her med gummihandske med og uden creme:

tenor-1

Det perfekte knips

Det er påfaldende, tilføjer Jesper de Claville Christiansen, at det ikke blot handler om at få maksimal friktion og energi ind i fingrene, hvis man vil lave det højeste og bedste knips med fingrene: 

»Man kan sige, at hvis man vil lave det perfekte knips, så kræver det en optimal balance mellem kraft og friktion. Så fingeren må ikke være for tør eller våd. Og det nytter ikke bare at presse så hårdt, man overhovedet kan,« forklarer professoren.  

»Og så skal fingrene sidde rigtigt. Man skal have en tommelfinger og en tilstrækkelig muskelstyrke for at lave et fingerknips,« supplerer Søren Pape Møller, der er forundret over, hvor perfekte vores fingre tilsyneladende er designet til at lave den smældende knips-lyd:

»Det kan da godt få mig til at spekulere over, hvorfor vi overhovedet kan knipse. Jeg går ikke ud fra, at der er andre pattedyr, der kan knipse. Og vores forfædre har vel ikke udviklet fingrene, for at vi kan knipse. Så det virker som en sjov tilfældighed,« siger fysikeren. 

Avengers-film plantede idéen til studiet

Saad Bhamla leder et såkaldt nysgerrigheds-drevet laboratorium på Georgia Institute of Technology. 

Og det var da også en ret hverdagsagtig undren, der gav ham og hans forskergruppe idéen til det nyudgivne knipse-studie.

»Det var en fredag aften, og mine studerende og jeg var kommet tilbage efter at have set Avengers-filmen (Avengers: Infinity War, red.),« fortæller Saad Bhamla.

I filmen har skurken Thanos fået fingrene i en metalhandske - den såkaldte ‘Infinity Gauntlet’, som er det mest kraftfulde våben i verden. Når man knipser med handsken på, har det konsekvenser for hele universet. 

»Så vi kom ind i en hed debat, hvor vi prøvede at forstå, om han rent faktisk kunne knipse eller ej,« husker Saad Bhamla.

Konklusionen er altså, at Avengers-filmen - surprise! - måske ikke var helt virkelighedstro, når Thanos - en mutant-titan med overmenneskelige styrker, der mestrer telepatien - knipsede med fingrene i en handske af metal.

Du kan se Thanos knipse med handsken på her:

snap-thanos

Kan bruges til udvikling af robotter og proteser

Det er dog ikke kun en nørdet nysgerrighed, der nødvendigvis mættes med det nye studie. 

Forskerne bag håber, at deres forskning kan bruges til at forbedre proteser, så de kan minde endnu mere om naturlige menneskelige legemer i fremtiden. 

»Det er ét eksempel på, hvordan nysgerrighedsdrevet videnskab kan give os forunderlige indsigter i ting, der foregår lige for øjnene af os,« mener Saad Bhamla.

Jesper de Claville Christiansen kan ligeledes se perspektiver i det nye fingerknipse-fund. 

»Deres modeller kan for eksempel bruges, hvis man forsker i, hvordan robotter skal lære at føle og lave bevægelser, der minder om vores,« lyder det fra professoren.

Snip-SNAP-snude!

tyra-banks-finger-snap

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.