Smilet er den korteste vej mellem mennesker
Danske hjerneforskere har påvist, hvilken information der hurtigst når vores bevidsthed.

Den gamle folkelære om, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil, er nu bekræftet af hjerneforskere fra universiteterne i Aarhus og Oxford. (Foto: Colourbox)

Den gamle folkelære om, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil, er nu bekræftet af hjerneforskere fra universiteterne i Aarhus og Oxford. (Foto: Colourbox)

Hvis vi hurtigt vil fange andres opmærksomhed, så er den mest effektive måde med et smil.

Den gamle folkelære om, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil, er nu bekræftet af hjerneforskere fra universiteterne i Aarhus og Oxford.

»Vi ville undersøge, om der er en sammenhæng mellem emotion og vores bevidste oplevelse. Om det, at noget er positivt eller negativt, påvirker, hvor godt og effektivt vi opfatter det. Og der er et eller andet ved den positive information, der gør, at vi er bedre til at opfatte det,« siger Kristine Rømer Thomsen, psykolog og ph.d.-studerende.

Sammen med Hans Lou, Morten Kringelbach og Tipu Aziz fra Aarhus Universitet og University of Oxford står hun bag artiklen Impact of emotion on consciousness: Positive stimuli enhance conscious reportability.

Husker glæde bedst

Som noget helt unikt, havde de danske forskere mulighed for at optage aktivitet direkte i et område af hjernen, der hedder anterior cingulate cortex, som er involveret i emotionel bearbejdning og bevidsthed.

Med den mængde information vi dagligt bliver bombarderet med, er det væsentligt for hjernen at kunne filtrere, hvad vi skal være bevidste om, og hvad vi ikke behøver at tage notits af.

Hjerneforskere har længe beskæftiget sig med, hvilken information der er mest tilbøjelig til at fange vores opmærksomhed.

Det har længe stået klart, at emotionel information som smil, vrede, tårer, komplimenter eller skæld ud trænger bedre gennem til vores bevidsthed end grå neutral beigefarvet hverdag.

Men det har ikke tidligere stået klart, om den negative emotion, som for eksempel kan gøre os bekymret, fordi den truer vores eksistens, eller positiv information, som i sidste instans kan forbedre vores liv, trænger bedst og mest effektivt gennem til vores bevidsthed.

I forsøget viste de først raske forsøgspersoner billeder af glade, neutrale og triste ansigter og bad dem om at angive, hvor sikre de var på, at de havde set et ansigt, samt hvilket ansigt de havde set ud fra tre muligheder.

Resultaterne viste, at forsøgspersonerne var mere sikre på, hvad de havde set, og mere nøjagtige til at rapportere det, hvis det var glade ansigter, frem for triste eller neutrale.

»Men i realiteten kunne det skyldes andet, end at ansigterne på billederne var glade. Det kunne have noget med letgenkendelige ansigtstræk at gøre. For eksempel, at man viser tænder, når man smiler,« siger Kristine Rømer Thomsen.

Derfor gentog forskerne forsøget med ord i stedet for billeder af ansigter. Igen var resultatet det samme.

Forsøgspersonerne klarede sig bedre med de positive ord end de negative og neutrale.

Måling direkte på hjernen

Med den viden gik de videre til den enestående del af forsøget.

Som noget helt unikt havde de danske forskere nemlig adgang til at måle aktiviteten direkte i et bestemt område af hjernen, anterior cingulate cortex, hos en patient, som havde fået indopereret elektroder for at afhjælpe behandlings-resistent kronisk smerte. 

Før elektroderne blev internaliseret, optog forskerne aktivitet direkte fra dette område, mens patienten udførte den samme opgave med ansigterne.

»Patienten klarede sig også bedre med de glade ansigter sammenlignet med de triste, og derudover kunne vi se, at effekten af de smilende ansigter var direkte afspejlet i hjerneaktiviteten i anterior cingulate cortex. Ca. 500 millisekunder efter ansigterne var blevet vist, var der forskel i den neurale aktivitet, når patienten kiggede på glade og triste ansigter,« fortæller Kristine Rømer Thomsen.

Det er første gang, forskere har kunnet måle reaktionen på emotionelle og neutrale stimuli direkte fra denne del af hjernen.

»Vores opdagelse udfordrer den konventionelle opfattelse om, at negativ information er mere fremtrædende, og peger i stedet på, at selvom vi måske bruger mere tid på negativ information, så bliver vi i første omgang mere tiltrukket af positive stimuli såsom smil og positive ord,« siger Kristine Rømer Thomsen.

Hun har netop afsluttet forsøg i Oxford, hvor forsøgspersoner bliver skannet i en såkaldt MEG-scanner, mens de løser samme opgave med ansigter.

Forsøgene skal vise, hvordan effekten af positive stimuli er repræsenteret i andre dele af hjernen. Samme type scanner, er fornylig blevet installeret i Århus, som den første i Danmark.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.