Slut med voldsom hovedpine
Forskere fra Lunds Universitet har udviklet en ny type lægemiddel, der kan lindre migræne og hjælpe patienter, der ikke kan tåle den medicin, der er på markedet i dag

Migræne er smertefuldt, og den medicin, man kan få i dag, giver ofte bivirkninger. (Foto: Colourbox)

Migræne er smertefuldt, og den medicin, man kan få i dag, giver ofte bivirkninger. (Foto: Colourbox)

 

Migræne er en yderst smertefuld tilstand, og det bliver ikke bedre af, at den medicin der er på markedet, giver bivirkninger hos et flertal af brugerne. Men nu har forskere fundet frem til et stof, der griber behandlingen af hovedpinesmerter helt anderledes an.

»Det markerer en helt ny æra hvad angår migrænebehandling,« siger Professor Lars Edvinsson fra Lunds Universitet i Sverige. Sammen med sine kolleger har han fået et gennembrud i jagten på et lægemiddel, der blokerer de signalstoffer, der er skyld i den voldsomme hovedpine.

Forstørrede blodkar trykker på nerverne

Den direkte årsag til migræne er endnu ukendt. Men smerterne forårsages af, at blodkar i hjernen irriteres og udvider sig.

»Jeg mærker, at et anfald er på vej, når jeg pludselig bliver helt svimmel af træthed. Efter en times tid begynder jeg at få ondt ved tindingen i den ene side af hovedet. Smerterne bliver voldsommere og voldsommere over de næste par timer, og jeg får kvalme og sorte prikker for øjnene. I de værste tilfælde kaster jeg op hver halve time i op til 12 timer,« fortæller Maja, der er en af den ca. halve million danskere, der jævnligt lider af migræne.

Selve hjernen kan ikke føle smerte, men blodkarrene trykker på hjernehinden, og det opfattes uden for hjernen af den store ansigtsnerve (trigeminus). Andre symptomer er kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser og øget følsomhed over for lys, lyde og lugte.

Migrænemedicin med bivirkninger

Den migrænemedicin, der findes på markedet, indeholder triptaner. Det er stoffer, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Problemet med denne type medicin er, at effekten ikke kun holder sig til hjernen.

Det gælder hele kroppen. Derfor kan personer, der har problemer med kredsløbet ikke bruge medicin med triptaner, og mange almindelige patienter oplever bivirkninger som trykken for brystet, åndenød samt syns-, tale- og føleforstyrrelser.

Flere studier viser også, at benytter man triptaner ofte, kan det føre til overmedicinering, som i sig selv fremprovokerer migræne.

For Maja føles det som om, at hun ikke længere kan få den optimale effekt ud af medicinen. Migrænen dulmes, men forsvinder ikke, medmindre hun spiser stadigt flere piller. Den eneste måde hun i sidste ende kan blive migrænen helt kvit, er ved at afgifte kroppen, ved at boykotte medicinen i en periode. Med et slemt migræneanfald til følge.

»Jeg kan regne ud, at det er virkelig stærke sager, jeg spiser, når min krop reagerer så stærkt. Det bryder jeg mig ikke om,« siger hun.

Nyt lægemiddel hæmmer smertesignalerne i hjernen

Migræneforskere har længe ledt efter alternative stoffer, der kan lindre sygdommen. I 25 år har man vidst, at når trigeminusnerven aktiveres, dannes et signalstof i hjernen der kaldes CGRP (Calcitonin gene-related peptide). Dette stof er nødvendigt for, at smertesignalerne sendes videre og opfattes af hjernen.

På Lunds Universitet har man nu fundet frem til et konkret stof, telcagepant, der effektivt hæmmer optagelsen af CGRP. Man forhindrer ikke selve dannelsen af CGRP, men man afskærer hjernecellernes receptorer i at modtage det.

Dermed dæmpes smertesignalet, og hovedpine og andre forstyrrelser mindskes. Telcagepant har ingen effekt på blodkarrene, og hvis stoffet virker lige så effektivt som lægemidler med triptaner, kan medicinen være løsningen for de migrænepatienter, der samtidig lider af hjerteproblemer eller oplever mange bivirkninger af den traditionelle medicin.

Færre bivirkninger

Et nyligt forsøg med 1380 migrænepatienter viste, at effekten i smertelindring, kvalme og sanseforstyrrelser var nogenlunde ens hos de forsøgspersoner, der fik telcagepant og dem, der fik zolmitriptan, et traditionelt migrænemiddel med triptaner. 37 procent af telcagepant-spiserne rapporterede om bivirkninger, i modsætning til 51 procent af de, der havde fået zolmitriptan.

»Der er stadig er mange spørgsmål omkring virkningen af CGRP-hæmmere, der skal undersøges, før vi fuldt ud forstår mekanismerne bag migræne. Det nye lægemiddel er et stort skridt på vejen, og vi mener, at der er potentiale for at forbedre medicinen yderligere i takt med, at vi kommer længere med forskningen,« siger Lars Edvinsson.

Jeg mærker, at et anfald er på vej, når jeg pludselig bliver helt svimmel af træthed. Efter en times tid begynder jeg at få ondt ved tindingen i den ene side af hovedet. Smerterne bliver voldsommere og voldsommere over de næste par timer, og jeg får kvalme og sorte prikker for øjnene. I de værste tilfælde kaster jeg op hver halve time i op til 12 timer

Maja, migrænepatient

Medicinalfirmaet Merck, der står bag forsøget, forventer at ansøge om godkendelse af produktet i 2009. Dermed vil det formodentlig være på markedet i løbet af 2010.

Interessant alternativ

Maja har inden for de seneste år reduceret sine migræne anfald væsentligt ved at omlægge sin kost og dyrke mere motion. Alligevel er telcagepant et interessant alternativ til den medicin, hun bruger i dag, når hun ind imellem oplever optræk til et nyt anfald:

»Hvis det betyder, at jeg kan undgå et migræneanfald uden at skulle bekymre mig om ophobning af medicin, og uden de bivirkninger jeg oplever i dag, så siger jeg pænt ja tak.«

 

Klik på videoen og se hør professor Lars Edvinsson fortælle om det nye lægemiddel

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk