Slip hjernens superkræfter løs: Sådan sætter du gang i din fantasi
Tager du altid mobiltelefonen frem, når du sidder på toilettet? Stop det, og lad din hjerne 'stene'.

»Fantasien kommer desværre sjældent til os, når vi har rigtig travlt og alting trækker i vores opmærksomhed,« fortæller lektor Andreas Lieberoth (Illustration: Shutterstock)

»Fantasien kommer desværre sjældent til os, når vi har rigtig travlt og alting trækker i vores opmærksomhed,« fortæller lektor Andreas Lieberoth (Illustration: Shutterstock)

Fantasien er menneskets evne til at forestille sig noget, som ikke er til stede lige nu og her. Og det gælder både stort og småt.

Når vi tænker over, hvad vi skal købe ind til aftensmad, hvordan vi skal forberede os til at holde en tale eller få den geniale idé til en bog, vi gerne vil skrive, så er det fantasien, der er på spil.

Fantasi er med andre ord verdens bedste redskab til at få idéer, planlægge og se ud i fremtiden. Og hvem vil ikke gerne være god til det?

Desværre er der meget i et moderne hverdagsliv, som spænder ben for vores fantasi. Det fortalte Andreas Lieberoth, da han medvirkede i Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm:

»Fantasien kommer desværre sjældent til os, når vi har rigtig travlt og alting trækker i vores opmærksomhed. Hvis vi ikke har ro til at sidde og kigge ud af vinduet og lade dagdrømmene komme til os, så er vi ilde stedt som mennesker,« sagde Andreas Lieberoth, der er lektor på Aarhus Universitet, i podcasten.

Brainstorm giver dig hjernetips til weekenden

Tredje sæson af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast- og artikelprojekt om hjernen - er lige gået i gang.

I den anledning får du miniserien 'Slip din hjernes superkræfter løs'. Seks artikler, der forsyner dig med tips til at udnytte din hjernes utrolige kræfter i dagligdagen. 

Du kan glæde dig til en ny artikel hver søndag mellem den 26. september og den 31. oktober. 

Hvis du bare ikke kan få nok af hjernen, så følg Brainstorm på Instagram for endnu mere ny, fascinerende og brugbar hjerneviden.

Giv dig selv lov til at stene

Derfor lyder hans råd, at man skal tillade sig at have lidt flere frirum, hvor vi ikke har travlt, men i stedet giver os selv lov til at lave ingenting - eller opgaver, som kræver meget lidt af os.

»Det, at kigge ud af vinduet og sidde og stene lidt er vigtigt for, at de tanker, vi får i løbet af dagen, får lov til at bundfælde sig i vores hukommelse. Det er vigtigt at have nogle steder, hvor man ikke skal bruge sit hoved til noget. Om det så er havearbejde eller at sidde og male en rollespilsfigur,« anbefaler Andreas Lieberoth.

Så næste gang, du sidder på toilettet eller venter på bussen, kan du jo tænke over, om du nu behøver at hive telefonen op af lommen, eller om dig og din fantasi har brug for lidt kvalitetstid.

Hør mere om hjernen og fantasi i denne udgave af Brainstorm.

 

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker