Slip hjernens superkræfter løs: Dufte og musik genopliver minder
Din hjerne har en fantastisk evne til at rejse i tiden. Her får du et forsker-råd, der hjælper dig med at gemme nye minder.

Om det er knasende efterårsblade under fødderne, nyslået græs i næsen eller evergreens i radioen, så bringer vores sanser hurtigt minder frem, fortæller forsker.

Om det er knasende efterårsblade under fødderne, nyslået græs i næsen eller evergreens i radioen, så bringer vores sanser hurtigt minder frem, fortæller forsker.

Du kender nok til fænomenet. 

Hvad enten det er duften af nybagt brød eller en sang fra din ungdom, der bringer dig tilbage, så kan dine sanser på et splitsekund aktivere dine minder og sende dig på en mental tidsrejse. 

Det kan næsten virke, som om du er der i virkeligheden, og langsomt, men sikkert husker du flere og flere detaljer. Hvem var til stede. Hvordan lugtede der. Hvordan så det ud.

Hjernen er fantastisk god til at frembringe minder ved hjælp af vores sanser, og i denne artikel undersøger vi sammen med Brainstorm og Asmus Vogel, der er neuropsykolog og forskningslektor ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, hvordan hjernen gør.

Han fortæller også, hvordan du selv kan hjælpe hjernen med at huske bedre.

Brainstorm giver dig hjernetips til weekenden

Tredje sæson af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast- og artikelprojekt om hjernen - er lige gået i gang.

I den anledning får du miniserien 'Slip din hjernes superkræfter løs'. Seks artikler, der forsyner dig med tips til at udnytte din hjernes utrolige kræfter i dagligdagen. 

Du kan glæde dig til en ny artikel hver søndag mellem den 26. september og den 31. oktober. 

Hvis du bare ikke kan få nok af hjernen, så følg Brainstorm på Instagram for endnu mere ny, fascinerende og brugbar hjerneviden.

Derfor får sanser og musik os til at huske

I hjernen ligger et område ved navn Hippocampus, som også kaldes hjernens hukommelses-center.

Det skal ikke forstås, som om den er en harddisk, der lagrer alting, men den filtrerer vores oplevelser og udvælger, hvad der skal gemmes, når vi oplever noget.

De oplevelser, som ender med at blive gemt - altså minderne - lagres overalt i hjernen.

Fordi minderne ligger mange steder i hjernen, bliver de nemmere aktiveret, når de er koblet til følelser og sanser. Det er også derfor, at musik, som påvirker følelserne, ofte bringer minder frem. Det fortæller Asmus Vogel.

»Musik påvirker mange systemer i hjernen og rører ved følelserne. Det gør erindringen stærkere,« siger han i Brainstorm.

Han fortæller desuden, at barndomsminder typisk står stærkt i hukommelsen, fordi alt var nyt, første gang man oplevede det, men også fordi, at hjernen var mere formelig og sanselig i barndommen.

Du husker bedre, hvis du ikke er optaget af flere ting på én gang

Lige så fantastiske vores hjerner er, når det kommer til at have plads til de mange minder, lige så dårlig er den, når det gælder om at multi-taske.

Når vores opmærksomhed er fordelt på flere ting på én gang, bliver vi dårligere til at huske, hvad vi har lavet, forklarer Asmus Vogel:

»Vi kan cirka være opmærksomme på fire ting på én gang, når det kommer til visuelt input. Det betyder blandt andet, at hvis du kører bil, så er det meste af din opmærksomhed allerede optaget. Så sandsynligheden for, at du lagrer noget her, er meget lille.«

Det betyder blandt andet, at hvis nogen sidder ved siden af dig, og fortæller noget, mens du kører bil, så vil du typisk huske det dårligere, end hvis I sad hjemme på sofaen, hvor der ikke foregik meget andet, fortæller Asmus Vogel.  

Rådet lyder altså, at det er smartest ikke at have for mange bolde i luften på én gang, hvis du gerne vil kunne huske oplevelsen senere.

Du kan høre mere om vores fantastiske hukommelse i hjernepodcasten Brainstorm herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker