Skider fostre i mors mave?
Det er sådan et spørgsmål, som selv mødre kan komme i tvivl om svaret på: Hvad bliver der af det, som babyen i maven spiser og drikker?

Enhver forælder kan skrive under på, at spædbørn ikke laver stort andet end at sove, skrige, spise og skide. Sidstnævnte aktivitet har afledt en undren hos folkene bag YouTube-kanalen MinuteEarth: Skider fostre?

Denne undren er helt reel. Hvis babyer udviser samme adfærdsmønster på indersiden af maven, som de gør på ydersiden, går deres mødre så rundt med en livmoder fyldt med babytis og -bæ?

Svaret er kvalmende nok ja.

Den første bæ er helt steril

Som det fremgår af videoen øverst i artiklen, starter fostre allerede efter to måneder med at tisse, men en stor del af de giftstoffer, der findes i urin, transporteres tilbage til moren via navlestrengen.

Fakta

Det er langt fra alle fostre, der skider i mors mave, men jo længere moren går over tid, jo mere stiger risikoen. Ved 42 uger - lidt over 9,5 måned - forekommer der mekonium i fostervandet i omkring 30 procent af alle fødsler. Det er i mange tilfælde ganske harmløst.

Kilde: e-dok, Region Midtjylland

Men selvom moren tager sig af størstedelen af nedbrydelsen, af det hun indtager, udvikler der sig faktisk lort i tarmene hos fostre. Det er primært næringsstoffer og meget få affaldsstoffer, som transporteres til fostret.

Der udvikles dog en lille smule bæ i et fostres tarme, men det minder ikke om den, du kender fra toilettet. Der er tale om en lugtfri, klæbrig og grønsort substans, der kaldes mekonium. 

Der er dog ingen grund til at vrænge på næsen. Fostres afføring er nemlig ulig din egen fuldkommen steril.

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk