Skattesnyd kan sidde i vores gener
Gener har måske en større betyder for, om du smilende giver penge til diverse hjælpeorganisationer - eller om du snyder med skatten, så det driver. Det hævder forskere fra Skotland.

Spiller vores gener ind, når vi snyder i skat? Er det generne, der styrer os, når vi giver til velgørenhed? Det har forskere fra Edinburgh undersøgt. (Foto: colourbox)

Spiller vores gener ind, når vi snyder i skat? Er det generne, der styrer os, når vi giver til velgørenhed? Det har forskere fra Edinburgh undersøgt. (Foto: colourbox)

Det er ikke kun miljøfaktorer, men også vores gener, der afgør, hvor stærkt vi føler sociale forpligtelser. I hvert fald når det gælder kvinder.

Det konkluderer forskere fra University of Edinburgh. De har undersøgt de genetiske og miljømæssige faktorer, der spiller ind i vores såkaldte prosociale adfærd. De skotske forskere brugte næsten 1.000 tvillingepar som forsøgspersoner.

I undersøgelsen skulle tvillingerne svare på, hvordan de anså deres pligtfølelse inden for tre områder: I forhold til samfundet, på arbejdspladsen, og i forhold til fordelingen af velfærdsydelser.

Grundmekanisme for pligtfølelse

På en skala fra ét til ti definerede tvillingerne hver især, hvor forpligtede de følte sig i særlige situationer - som for eksempel:

  • vilje til at vidne i en retssag
  • vilje til at yde mere end de fleste andre ville gøre i et specifikt job
  • vilje til at betale mere for lægehjælp, hvis det samtidg betød, at alle borgere ville modtage hjælpen

Tvillingeparrene i forsøget var både enæggede og tveæggede. Enæggede tvillinger har helt samme sæt gener, hvor tveæggede tvillinger er forskellige i samme grad, som søskende er i almindelighed.

Fordi tvillinger som oftest vokser op i nogenlunde ens miljøer, vil en undersøgelse af begge typer af tvillinger være en måde at måle indflydelsen fra gener og miljø.

Resultaterne fra undersøgelsen får forskerne til at hævde, at sociale pligtfølelser sandsynligvis er bestemt af en fælles genetisk betinget faktor. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters.

Gener bestemte halvdelen af forskellene

Når det gjaldt kvinderne, kunne den arvelige faktor forklare næsten halvdelen af forskellighederne i pligtfølelsen.

Når det kom til mænd i undersøgelsen, kunne forskerne ikke helt skelne mellem, hvad der skyldtes den arvelige faktor, og hvad der skyldes miljøindflydelse.

Mænds pligtfølelse også genetisk påvirket

På et område blev mændene tydeligt påvirket af deres genetiske arv, nemlig når det gjaldt deres pligtfølelser i forhold til distribution af velfærdsydelser.

Kvinderne blev derimod kraftigst påvirket af deres gener, når det gjaldt pligtfølelsen over for samfundet og deres arbejdsplads.

Forskerne bag undersøgelsen forsøger ikke at give nogen forklaring på, hvorfor det ser ud som om, at der er forskel på, hvad der styrer mænd og kvinders pligtfølelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.