Skal raske tage D-vitamintilskud?
Vi skal ikke følge i englændernes fodspor og anbefale D-vitamintilskud til alle, mener dansk ekspert, mens en anden ekspert efterlyser en nuanceret dansk debat om D-vitamin.
Tilskud D-vitamin forebyggelse England d-vitamintilskud

Alle englændere bliver anbefalet at tage D-vitamintilskud i vinterhalvåret. Eksperter er dog uenige om, hvorvidt det er en god idé. (Foto: Shutterstock)

De engelske sundhedsmyndigheder, Public Health England, anbefaler hele befolkningen at tage et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram i vinterhalvåret.

Det har affødt en hed debat blandt eksperter om, hvorvidt der er belæg for en anbefaling om tilskud til alle.

Det anerkendte tidsskrift British Medical Journal har netop bragt et debatindlæg, hvor eksperter fra New Zealand og Skotland taler de engelske myndighederne imod. Og de har bragt et andet såkaldt head-to-head-indlæg, hvor to eksperter tørner sammen – den ene fra de engelske myndigheder.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark kan lære noget af den engelske debat? 

»Den nuværende evidens understøtter ikke brugen af D-vitamin som tilskud til at forebygge sygdom,« konkluderer forfatterne i debatindlægget, som blandt andet tæller lektor Mark J. Bolland fra University of Auckland.

De understreger, at de omtalte studier primært vedrører raske mennesker uden egentlig D-vitaminmangel.

Ingen evidens for øget skeletmuskulatur

»Der er ingen konsistent evidens, der peger på, at det at give D-vitamintilskud eller at øge D-vitaminniveauet i blodet forbedrer skeletmuskulaturen (knogler og muskler, red.),« uddyber Mark J. Bolland og hans kolleger.

D-vitamin påvirker netop muskelfunktionen og knoglerne og kan ved mangel føre til knogleskørhed hos voksne og bløde knogler, også kaldet engelsk syge, hos børn.

Konklusionerne er lavet på baggrund af en omfattende litteratursøgning.

Den engelske anbefaling om tilskud til alle bunder i en bekymring for, at befolkningen i vinterhalvåret, hvor vi ikke kan danne D-vitamin fra solens stråler, langt fra når op på et D-vitaminindtag på 10 mikrogram om dagen, som både de engelske og danske myndigheder anbefaler.

Engelske myndigheder: Der er grund til bekymring

D-vitamin om vinteren

I sommerhalvåret får vi dækket det meste af vores D-vitaminbehov, fordi vi danner vitaminet, når vi rammes af solens strålerm.

Om vinteren er vi dog afhængige af D-vitamin fra det, vi spiser, og det er svært at få dækket de 10 mikrogram ved kosten alene.

De engelske myndigheder giver svar på tiltale i det andet head-to-head-indlæg i British Medical Journal, i en debat under overskriften 'Skal raske mennesker tage D-vitaminsupplement i vintermånederne?'.

Den videnskabelige komité, som rådgiver de engelske myndigheder, the Scientific Advisory Committee on Nutrition, konkluderer modsat forskerne fra New Zealand og Skotland, at der er god grund til at være bekymret for befolkningens knogle- og muskelrelaterede helbred.

Louis Levy fra den engelske sundhedsmyndighed, Public Health England, som står bag fastsættelsen af den daglige anbefalede mænge D-vitamin på 10 mikrogram, forklarer:

»Risikoen for dårlig knogle- og muskelrelateret helbred stiger ved blodværdier for D-vitamin på under 25 nanomol per liter blod, så den værdi repræsenterer et beskyttende niveau i forhold til D-vitaminmangel i befolkningen.«

Ja-siger: Tilskud er nødvendigt

Han forklarer, at komitéen efter grundige beregninger, baseret på evidens, kom frem til, at 10 mikrogram om dagen er nødvendigt for at sikre, at stort set hele befolkningen er dækket ind og dermed ikke ryger under grænsen for et beskyttende niveau af D-vitamin i blodet.

Begrundelsen for at anbefale tilskud til hele befolkningen om vinteren er derfor simpel.

»D-vitamin findes kun i et begrænset antal fødeemner, for eksempel fede fisk, så det er ikke nemt at få det, du behøver fra kosten alene. I løbet af vintermånederne, hvor den eneste kilde er kosten, skulle alle derfor overveje et dagligt supplement med 10 mikrogram,« siger Louis Levy.

Fede fisk D-vitamin kilder D-vitamin vitamin-d-tilskud d-vitamintilskud

I Danmark er det meget svært at få dækket D-vitaminbehovet om vinteren, hvor det udelukkende skal dækkes af kosten. (Foto: Shutterstock)

Nej-siger: D-vitaminmangel er en pseudosygdom

Hovedargumentet mod D-vitaminberigelse til alle går på, at anbefalingen fra Public Health England ikke hviler på et evidensbaseret grundlag. Det fremføres af den engelske professor Tim D. Spector, som forsker i genetisk epidemiologi ved King’s College London.

»Overbevisende evidens for en klar rolle for D-vitamin eksisterer ikke,« hævder han.

Blandt andet anfægter han, at grænsen for blodværdier af D-vitamin, i forhold til hvornår vi skal bekymre os om helbredet, er både dårligt definerede og forvirrende.

»At stemple folk som havende mangel, baseret på vage flytbare grænseværdier, som ikke tager højde for den store genetiske påvirkning, der forklarer halvdelen af variationen, vil give mange potentielle overbehandlinger,« fremfører han.

Han kalder bekymringen for D-vitaminmangel i befolkningen for en pseudosygdom.

»Selvom D-vitaminbehandling stadig spiller en rolle for folk med konstateret mangel eller for dem, som er i højrisikogruppen, skulle resten af os undgå at blive behandlet for denne pseudosygdom og spare på sundhedsressourcerne og fokusere på at få solskin og have en sund livsstil og en kostmæssig diversitet,« siger Tim D. Spector.

De danske anbefalinger er gode nok

Hvordan passer den engelske debat ind her i Danmark, og betyder udmeldingerne fra Mark J. Bolland og hans kolleger, at D-vitamintilskud overhovedet ikke nytter noget?

Professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitet mener bestemt, at D-vitamintilskud kan være virksomme.

»For dem, som har egentlig D-vitaminmangel, er der ingen tvivl om, at D-vitamintilskud afhjælper mangeltilstanden. Derfor er de danske anbefalinger fornuftige, fordi de anbefaler tilskud til dem, som har høj risiko for at få mangel,« siger han.

I Danmark anbefaler myndighederne ikke tilskud til alle, som i England, men kun til særligt udsatte personer som ældre, plejehjemsbeboere, gravide, børn under tre år og personer, der går tildækket og derfor ikke får sol i sommerhalvåret.

»Der skal skelnes mellem den brede befolkning og dem, som er i høj risiko for mangel,« forklarer Lars Rejnmark.

Ifølge Mark J. Bolland og hans kolleger, viser litteraturen da også, at den brede befolkning som sådan ikke vil have gavn af tilskud, mens dem med egentlig D-vitaminmangel godt kan.

D-vitaminkilder fra kosten

D-vitamin findes i større mængder i fede fisk som laks, sild og makrel og i begrænset mængde i kød, mælk og æg. I planteriget findes D-vitamin kun i små mængder i visse svampe.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen.

Kilde: Alt om kost

Vi skal ikke følge i englændernes fodspor

Lars Rejnmark er dog ikke enig med Mark J. Bolland i, at D-vitamintilskud slet ikke virker over en bred kam.

»Der er evidens for, at kalk og D-vitamintilskud i kombination virker forebyggende på knoglebrud i den generelle ældre befolkning, og det anerkender forfatterne også,« siger han.

»Den evidens, som Bolland henviser til, når han siger, at der ingen effekt er, omhandler D-vitamintilskud alene uden kalk, svarende til det, som de engelske myndigheder anbefaler. Og der er resultaterne rigtig nok mere tvivlsomme, fordi knoglerne også har brug for kalk for at mineralisere ordentligt,« forklarer han.

Lars Rejnmark mener ikke, at vi i Danmark skal følge englændernes eksempel med at anbefale D-vitamin til den brede befolkning.

»Jeg er ikke tilhænger af, at hele den danske befolkning skal tage tilskud af D-vitamin. Langt de fleste klarer sig fint ved at have en rimelig sund livsstil med sol om sommeren og fed fisk engang imellem,« siger han.

»Hvis man sundhedsmæssigt skal gøre noget for dem, der har egentlig D-vitaminmangel i Danmark, skal man målrette indsatsen ved for eksempel obligatorisk fødevareberigelse. Man når ikke den gruppe ved at anbefale D-vitamintilskud,« siger Lars Rejnmark.

Efterlyses: D-vitamindebat i Danmark

Der er delvis enighed med Mark J. Bolland og hans kolleger at spore hos klinisk professor Allan Linneberg fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

»Evidensen for, at D-vitamintilskud forebygger knogle- og muskelsygdomme er og bliver usikker, og det er netop det, som forskerne påpeger i debatindlægget i British Medical Journal,« siger han.

»Ligesådan er der svag eller mangelfuld evidens for, at D-vitamintilskud forebygger andre sygdomme som for eksempel kræft og hjertekarsygdomme.«

Han efterlyser, at vi i Danmark får en mere nuanceret debat mellem forskere, læger og myndigheder om D-vitamin.

»Vi bør erkende, at evidensen for at anbefale D-vitamintilskud til raske mennesker uden risiko er usikker. D-vitamin er blevet udråbt til universalløsning på stort set alle sygdomme, og derfor efterlyser jeg en mere nuanceret debat,« siger han.

Allan Linneberg peger på, at vi heller ikke ved nok om betydningen af, at vi får lavere værdier af D-vitamin i blodet om vinteren.

»Vi ved, at D-vitaminniveauet i blodet falder om vinteren, men vi ved ikke, om dette sæsonudsving er farligt, eller om det er noget, vi skal forebygge, hvis man ellers er sund og rask og spiser en sund varieret kost. Vi nordboere har jo levet under de betingelser i tusinder af år,« siger han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud