Skynd dig at lægge is på, når du får et hårdt spark over skinnebenet i fodboldkampens hede, vrider om på anklen i lidt for høje hæle eller belaster håndleddet ved et fald på rulleskøjter.
Videnskab.dk’s læser Niels Randrup-Thomsen har fulgt rådet om at lægge is på skader, siden han var barn. Men for nyligt læste han i en artikel, at kølende isposer ikke virker.
Is-pålæggelse kan ligefrem være skadeligt, fremgår det af artiklen ‘Slut med isposer, når du bliver skadet’, som er publiceret på DGI’s side vorespuls.dk. Når man afkøler en skade, er den ifølge DGI’s artikel længere tid om at hele.
»Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om det holder vand,« skriver Niels Randrup-Thomsen til Spørg Videnskaben.
Brug bare isposen
Spørg Videnskaben kontakter en af Danmarks førende forskere i sportsskader, Michael Kjær, der er professor på Københavns Universitet og leder af Institut for Sportsmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Professoren afviser øjeblikkeligt, at afkøling af en beskadiget legemsdel kan være skadeligt.
Videnskab.dk’s læser kan roligt stole på sin børnelærdom om, at is kan lindre, forsikrer Michael Kjær.
»Is bremser hævelsen, som er en ansamling af væske og en betændelsestilstand, der opstår, lige efter man er kommet til skade. Og forskning viser, at man kommer sig hurtigere, jo mindre hævelsen er,« siger han.
Ikke alle er enige
Michael Kjær læner sig ligesom Dansk Idrætsmedicinsk Selskab op ad en metode til behandling af sportsskader, der kaldes RICE. RICE står for:
-
Rest (hvile)
-
Ice (is)
-
Compression (bandage)
-
Elevation (hold skaden opad)
Metoden blev udviklet af den amerikanske sportsmediciner Dr. Gabe Mirkin i 1978. Siden har den været bredt accepteret overalt i verden.
Men ikke alle idrætsmedicinere og fysioterapeuter er enige i, at RICE-metoden virker. I årenes løb har et stigende antal forskningsresultater sået tvivl blandt andet om evidensen bag rådet om at lægge is på skader.
RICE-metodens ophavsmand, Dr. Gabe Mirkin, har sågar trukket sine oprindelige anbefalinger tilbage blandt andet på grund af mistanke om, at isposer kan være skadelige.
»Trænere har brugt min RICE-vejledning i årtier, men det viser sig, at både is og hvile kan forsinke helingen i stedet for at hjælpe den på vej,« skriver Dr. Gabe Mirkin i en blog på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Sådan kan håndboldpigerne undgå knæskader
Inflammation fremmer helingen
Teorien om, at is-behandling er skadeligt, bliver forklaret således:
-
Når man forstuver foden, får en fibersprængning eller en anden akut skade, opstår en inflammation, der hvor man har slået sig.
-
Inflammationen får immunforsvaret til at sende såkaldte reparationsceller til det forulykkede område.
-
Reparationscellerne sørger for, at skaden heler. Hvis man lægger is på, bremser man helingsprocessen.
Men professor Michael Kjær afviser, at der er hold i teorien.
»Det er rigtigt, at kroppen har brug for inflammation for at hele en skade. Det har vi også vist i vores forskning. Men der er ingen tegn på, at man fjerner inflammationen og forhindrer helingsprocessen, når man putter is på,« siger Michael Kjær.
»Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at is er skadeligt eller forbundet med negativ inflammation,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Kan man gnubbe smerte væk?
Hævelse skal holdes nede
Nogle hævder, at det er godt at hæve efter en skade, fordi hævelsen er en del af kroppens naturlige helingsproces. Men det er helt forkert, siger Michael Kjær.
»Hævelse opstår, fordi der samler sig væske omkring det beskadigede område. Væskeansamlingen kan give så meget tryk og spænd, at blodgennemstrømningen til skaden går i stå. Det er vigtigt, at man forsøger at holde hævelsen nede,« siger han.
Michael Kjær er ikke den eneste, Videnskab.dk har talt med, som afviser, at afkøling af skader kan bremse en helingsproces.
René Fejer, som er tidligere klinisk lektor på Syddansk Universitet, sports-kiropraktor og leder af klinikken Aktiv Sundhed, forkaster også teorien om, at man er længere tid om at komme sig, hvis man lægger is på.
»Der er ikke evidens for, at is bremser helingsprocessen. Forsøg på dyr viser godt nok, at noget af inflammationen bliver bremset ved is-pålæggelse, men forsøgene viser også, at helingsprocessen ikke går i stå af den grund,« siger han.
LÆS OGSÅ: Er det dumt at dyrke sex før sport?
Evidens for is er tvetydig
Selv om is ikke ligefrem skader, påpeger René Fejer, at der heller ikke er solid videnskabelig evidens for, at afkøling får en skade til at hæve mindre.
»Der er ikke entydig evidens for, at is har en rigtig god effekt på hævelser efter akutte skader. Når man ser på den samlede forskning, kan man ikke lægge hovedet på blokken og konkludere, om is dæmper hævelser eller ej,« siger René Fejer.
Nogle studier tyder på, at der kan være en effekt ved is-pålægning. Andre tyder på, at afkøling ikke reducerer hævelser.
LÆS OGSÅ: Ny forskning skal minimere idrætsskader
Is kan lindre
Men selv om is ikke har en påvist effekt på hævelser, kan afkøling af have en anden positiv virkning, så René Fejer fraråder det ikke.
»Is kan virke bedøvende og smertelindrende,« siger han.
Når det ikke gør ondt, kan man hurtigere komme i gang med at bruge det beskadigede led. Og det er godt.
»Alle er enige om, at et skadet væv regenererer hurtigere, jo tidligere man kommer i gang med at bevæge kroppen igen. Det er oftest en dårlig idé at smide sig på sofaen, hvis man er skadet.«
Lige efter man har fået en skade, og hvis det gør virkelig ondt, bør man holde den beskadigede legemsdel i ro, men så snart man kan bevæge den, skal man igang.
LÆS OGSÅ: Hvorfor får man sidestik?
Forbind skaden hurtigst muligt
Forskerne er også enige om, at man bør lægge en forbinding - en kompression - på en skade så hurtigt som muligt for at holde hævelsen nede, og så er det en god idé at holde den beskadigede legemsdel opad.
Hvis man vælger at lægge is på, skal man være påpasselig med frostskader, og så skal man vide, at is kun afkøler skader, der sidder lige under huden. Det kan være forstuvelser eller ledskader.
»Hvis skaden sidder dybere i vævet, for eksempel i en muskel, kan man lige så godt lade være med at lægge is på, for det kan ikke nå ind og køle, der hvor skaden er sket,« fortsætter Michael Kjær.
Is er ikke en mirakelkur, men ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, er der ikke evidens for, at det er decideret skadeligt. Ligegyldigt om man bruger is eller ej, skal man forbinde skaden og komme i gang med at bevæge sig så hurtigt som muligt, anbefaler de.
Vi takker forskerne for deres nuancerede svar og sender en t-shirt til Niels Randrup-Thomsen.
Sidder du også med et spørgsmål, som videnskaben skal svare på, er du som altid velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk.
Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?
LÆS OGSÅ: Studie: Fysioterapi virker ikke på forstuvede ankler
LÆS OGSÅ: Skadede motionister risikerer at blive deprimerede