Snot er en uundgåelig del af en forkølelse, men hvordan håndterer du snottet bedst, så du undgår, at forkølelsen udvikler sig til en ubehagelig bihulebetændelse?

Spørg Videnskaben forsøger i denne uge at afgøre en snot-diskussion mellem en læser og en af hendes bekendte.

»Min trofaste pædagog mener, at når man snøfter snot op, så skaber man et undertryk, der trækker snot ud af bihulerne, og når man pudser næse, så laver man et overtryk, som kan sende snottet i bihulerne. Jeg mener, at når man snøfter snot op, så snøfter man det op i bihulerne, og at man bør pudse næse for at få tømt ud,« skriver lærer Joanna Tjørnelund i en mail til os.

»Hvad siger videnskaben?«

Spørgsmålet er altså, om snottet bliver suget tilbage i bihulerne, hvis vi snøfter, eller presser vi det omvendt ud i bihulerne, hvis vi pudser næse?

Fimrehår er vigtigst for transport af slim og snot

Først skal du lige vide, at det er de såkaldte slimhinder i bihulerne og næsen, der producerer det slim, som til daglig fanger partikler som bakterier og pollen.

Når vi er forkølede bliver slimet 'overproduceret' og bliver til snot som et resultat af en betændelsesreaktion i næsen. Det kan du læse mere om i artiklen Hvor kommer alt snottet fra?

Det er de såkaldte fimrehår, som transporterer slim og snot ud af bihulerne, hvor det bliver produceret.

Slimen ryger derefter ned i svælget og ned i vores maver.

Men bliver der produceret meget snot på grund af en forkølelse, ryger snottet altså også ud igennem næsen.

Snotsnøftning kan måske skabe 'et lille undertryk'

Fimrehårenes bevægelser er den vigtigste forudsætning for, om slim og snot bliver transporteret væk fra bihulerne og ud af næsen, forklarer overlæge og ph.d. ved Aalborg Universitetshospital Michael Gaihede, som er specialist i øre-næse-halssygdomme.

»Du kan måske skabe et lille undertryk ved at snøfte snottet op og på den måde få snot ud af bihulerne. Men det allervigtigste for transporten af snot er fimrehårenes bevægelser,« siger øre-næse-halsforskeren.

Har man en betændelsestilstand i næsen, kan fimrehårene dog blive ramt og deres funktion blive nedsat.

Og hvis slimhinden i næsen på grund af hævelse har lukket hullet mellem næse og bihuler til i sin bekæmpelse af betændelsestilstanden, så kan der opstå den meget ubehagelige bihulebetændelse, fordi snot og bakterier har hobet sig op i hulrummene ved siden af næsen, og fordi fimrehårene ikke kan transportere skidtet væk.

Bihulerne sidder på siden af næsen og er forbundet til næsen via små huller, hvorigennem der flyder snot ud og ud igennem næsen, når vi er forkølede. (Illustration: OpenStax College)

Hip som hap, hvad vi gør

Bihulernes placering som hulrum ved siden af næsens hulrum er forklaringen på, at overlæge Michael Gaihede også afviser, at det skulle være specielt forebyggende at pudse næse.

»Rent fysisk ville hverken det ene eller andet give nogen mening,« forklarer overlægen.

I det øjeblik du snøfter, passerer luften ind igennem næsen og ned i svælget, og det kan ikke udelukkes, at det vil trække en smule snot fra bihulen.

Men bihulerne ligger som små kugleformede hulrum på siden af næsen – som en slags appendiks, så det vil være begrænset, hvor meget et snøft igennem næsen kan påvirke trykket i bihulerne.

»Hvis du så tilsvarende tænker på bihulerne, når du puster luft ud igennem næsen, så er det rigtigt, at du danner et overtryk i næsen, og det vil presse snottet ud igennem næseborene, og det vil teoretisk også danne et lille overtryk i bihulerne. Men det overtryk vil hurtigt stoppe, fordi det ikke kan komme noget sted hen,« fortæller Michael Gaihede.

Han mener altså, at det er hip som hap, om man gør det ene eller andet.

Forskeren mener ikke, at der foreligger videnskabelig litteratur, hvor spørgsmålet er blevet undersøgt i forsøg. Rent fysiologisk giver diskussionen nemlig næppe mening, siger han.

Da der ikke er nogen videnskabelig dokumentation i forbindelse med næsepudsning, skal man i virkeligheden bare lytte til sig selv og gøre det, der virker bedst, opfordrer øre-næse-halslæge Bibi Lange. (Foto: Shutterstock)

Læge: Vær ikke for hård mod din næse og dine bihuler under forkølelse

Ph.d. og øre-næse-halslæge Bibi Lange er ansat ved Odense Universitetshospital og har ligeledes uden held forsøgt at finde videnskabelig litteratur om emnet, efter Spørg Videnskaben henvendte sig til hende.

»Men hvis man pudser næse med et hårdt tryk, må man jo formode, at der kan presses snot tilbage i bihulerne. Derfor vil jeg anbefale, at man blot skal tørre snottet væk, når det løber ud af næsen,« siger lægen og forklarer, at hendes ræsonnement bygger på hendes patienters personlige erfaringer.

»Når der ikke foreligger videnskabelig dokumentation i forbindelse med næsepudsning, er det vigtigt at lytte til sig selv og gøre sine egne erfaringer, for det, som ikke virker for den ene, kan måske virke for en anden.«

Du kan ikke provokere produktionen af snot

Bibi Lange understreger dog ligesom Michael Gaihede, at det er fimrehårene og ikke vores pusten og snøften, som er afgørende for snottransporten under en forkølelse.

Og vi kan heller ikke komme til at provokere snotproduktionen ved at pudse for meget næse eller snøfte snot op igen.

»Produktionen af snot foregår helt af sig selv, uanset om vi snuser snottet op i næsen eller pudser næse,« siger Bibi Lange.

Læser får T-shirt som tak for spørgsmålet

Spørg Videnskaben takker de to læger, fordi de afsatte lidt til at svare på argumenterne i en forkølet diskussion.

Og vi takker også vores læser Joanna Tjørnelund for, at hun bragte et evigt vinter-aktuelt emne til torvs. Joanna Tjørnelund modtager som tak en fed T-shirt.

Sådan én kan du også være heldig at få, hvis du sender et godt spørgsmål til vores mailadresse sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Influenzaen kommer! Sådan undgår du at blive smittet

LÆS OGSÅ: Piv! Derfor lider mænd mere under influenza