Skader kulsyre tænderne?
Spørg Videnskaben ser på, om den kulsyre, der findes i adskillige typer boblevand, skader bisserne.

Flere unge får syreskader på tænderne - men er kulsyre synderen? (Foto: Shutterstock) 

Flere unge får syreskader på tænderne - men er kulsyre synderen? (Foto: Shutterstock) 

Da Spørg Videnskaben for nyligt behandlede et læserspørgsmål om, hvorvidt kulsyreholdige drikke kan være sundhedsskadelige, kvajede journalisten (undertegnede) sig. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Han glemte at undersøge, om kulsyre også skader tænderne, som det blev påpeget fra flere sider af observante læsere.

Man skal nemlig ikke bruge mange sekunder på Google for at finde læsning, som fortæller, at særligt unges høje forbrug af sodavand, som jo indeholder meget brus, har skabt et omfattende problem med syreskader på tænderne. 

Så Spørg Videnskaben fatter atter engang telefonen og rækker ud til forskerne for svar. 

Og der går ikke lang tid, før den myte er busted: Det er ikke kulsyren i sig selv, som skader tænderne.

»Der er ingen forskning der viser, at selve kulsyren er årsag til, at der kommer ætsninger på tandoverfladen,« siger Ulla Pallesen, som er overtandlæge ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

»Kulsyren forsvinder lynhurtigt i munden og ætser ikke tænderne,« uddyber Ulla Pallesen, der blandt andet specialiserer sig i tanderosion, hvilket netop er, når tændernes beskyttende overflade ætses væk.

At andet skulle være tilfældet, kalder hun »en udbredt misforståelse«.

For at være på den sikre side ringer Spørg Videnskaben også til Line Staun Larsen, adjunkt ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Hun underviser i blandt andet syreskader på Sektion for Oral Økologi og Carieskontrol.

»Det er jeg helt enig i. Det er ikke dér, den ligger begravet,« lyder den kontante melding.

Man kan altså - for så vidt - roligt drikke danskvand, hvor det eneste tilsætningsstof er brus, uden at risikere, at det skader ens tænder. 

Det gælder sågar danskvand med citrussmag, hvor smagen ikke skyldes tilsætning af citronsyre, men derimod af et smagsstof, som ikke er surt, uddyber Ulla Pallesen.

Men man bør stadig holde sig indenfor rimelighedens grænser, formaner Line Staun Larsen. Hun vil ikke udelukke, at et ekstremt forbrug af danskvand over længere tid kan påføre syreskade, selvom det ikke er blevet påvist endnu.

Og selvom brus lader til at være mere eller mindre uskadeligt, advarer Ulla Pallesen om, at man stadig bør passe ekstra på med mange typer boblevand.

Syreskader er udbredte

Brus er nemlig fast gæst i mange slags drikke, såsom sodavand, som forårsager væsentlige syreskader på tænderne. Og det er måske dér, misforståelsen er opstået.

Men det er andre smagssyrer i læskedrikkene (for eksempel saltsyre (E-507), fosforsyre (E-338) og visse frugtsyrer) - og ikke kulsyren bag boblerne - som er roden til, om ikke alt, så i alt fald dette onde, påpeger forskerne.

Tandsygdomme


Når tandlæger beskæftiger sig med pådragede tandsygdomme, tager de ofte form af enten karies eller syreskader.

Begge tærer på emaljen og tanden indenunder, men på forskellig vis. 

Karies opstår, fordi bakterier på tænder bliver næret af eksempelvis sukker. Antallet af tilfælde med karies er faldende, formentlig fordi færre drikker sodavand med sukker. 

Til gengæld er antallet af syreskader steget, formentlig fordi vores forbrug af læskedrikke stiger - blot i sukkerfri varianter.

Kilder: Ulla Pallesen og Line Staun Larsen

»Når man får for meget surt på tænderne, begynder tandoverfladen - emaljen - at gå i opløsning. Kalcium og fosfat, som er det, emalje og tandben mest består af, bliver trukket ud af tanden,« siger Ulla Pallesen.

»Overfladen forsvinder simpelthen, og tanden bliver tyndere. Dermed bliver den mere skrøbelig og i sidste ende mere følsom,« tilføjer Line Staun Larsen.

Det spiller især ind, at mange af os i dag drikker sodavand på en bestemt måde.

Skruelågsflasker nemlig har gjort det muligt at forlænge ‘levetiden’ for en åbnet sodavand, så man kan drikke den over længere tid. Og det er skidt, fortæller de to tandforskere. 

»En enkelt mundfuld hvert 10. minut gør, at tænderne er i konstant syrebad,« siger Ulla Pallesen.

Derfor bekymrer det tandlægerne, at mange unge tit bruger timevis på at drikke sodavand

Emaljen, som beskytter tænderne, vokser nemlig ikke ud igen, når først skaden er sket.

»Alt dét, der er forsvundet fra en tandoverflade - om så det kun er i emaljen eller helt ind til tandbenet - kommer aldrig igen,« forklarer Ulla Pallesen og fortsætter:

»Så det er synd at få syreskader allerede som 12–14 årig, da emaljen, som kun er cirka 1 millimeter tyk, er beregnet til at beskytte tanden et helt langt liv. Og når vi i Danmark bliver ældre og ældre, skal den måske holde i op mod 100 år.«

En oversigt over pH-værdien af forskellige drikkevarer. (Illustration: Danske Tandplejere)

Minimér sodavand

I sidste ende er der kun én stensikker måde at undgå syreskader, fortæller de to forskere: At minimere mængden af sodavand, og derved minimere, hvor meget syre, tænderne udsættes for.

Det kan man gøre ved at drikke det over kort tid, for eksempel i forbindelse med et måltid, påpeger Line Staun Larsen

»Der er ikke nogen nem måde at udbedre syreskader på, desværre. Derfor skal det helst undgås, at de opstår, eller i mindste fald at syreskaderne opdages tidligt, så udviklingen kan bremses,« fortæller Line Staun Larsen og tilføjer, at man for eksempel kan variere det med kakaomælk i stedet, hvis man gerne vil drikke noget med smag.

»Der har vi så et problem med sukkerindholdet, som vi ikke må glemme,« medgiver Line Staun Larsen og afslutter:

»Dog - modsat syreskaderne, som vi ikke kan forebygge - kan vi til en vis grad kontrollere risikoen for huller i tænderne med grundig tandbørstning med fluoridtandpasta.«

Hvis der er endnu en dimension af sammenhængen mellem kulsyre og helbred, der ikke er blevet opklaret, så skriv endelig til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk - og spørgsmål om andre emner er naturligvis også velkomne.

Hermed en journalistisk kvajestreg udbedret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk