Et hjemsøgt hus og skræmmende grise-mænd med motorsave.

For mange mennesker lyder det som en forfærdelig måde at tilbringe sin eftermiddag på, mens det for andre lyder som en drøm.

I et nyt forsøg har danske forskere skræmt livet mere end hundrede frivillige, for at undersøge hvorfor nogle personer nyder følelsen af at blive skræmt.

»Ved at undersøge hvordan mennesker opnår nydelse fra at være bange, har vi fundet ud af, at der lader til at være et ’sweet spot’, hvor nydelsen er på sit højeste,« fortæller Marc Malmdorf Andersen, der er adjunkt ved Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet og hovedforfatter bag studiet, til organisationen APS, der beskæftiger sig med psykologi.

I mange år har forskerne mistænkt, at menneskers psykologiske ophidselse over horror, såsom hurtigere puls og udløsning af hormoner i hjernen, kan spille en rolle for, hvorfor så mange mennesker er tiltrukkede af gyserfilm og hjemsøgte huse, skriver APS. Hidtil har forskerne dog ikke målt en direkte kobling.

»Vores studie bidrager med nogle af de første empiriske beviser indenfor feltet, der beskriver forholdet mellem frygt, glæde, og fysisk nydelse i skræmmende situationer, der vækker alle følelser på en gang,« siger Marc Malmdorf Andersen til APS.

New paper published
How can people derive pleasure from fear? Lemme tell you folks, this study has it all: Heart rate monitoring, surveillance cams, brain-munching zombies, and a chainsaw wielding pig-man! Open access, open data. Get it here: (https://t.co/1dZHG1SCuh)! pic.twitter.com/ebFQJOwpyZ

— Marc Malmdorf Andersen (@Marc_M_Andersen) November 3, 2020

Andersen og hans kollegaer sendte 110 deltagere ind i et ’kunstigt fremstillet’ hjemsøgt hus i Vejle. Deltagerne fik undervejs målt deres hjerterytme gennem næsten 50 forskellige rum med diverse skrækscenarier som zombier og andre monstre.

Videnskab.dk har tidligere omtalt andre studier fra spøgelseshuset, blandt andet i artiklen Forsøg i spøgelseshus i Vejle undersøger, hvordan vi styrer vores frygt.

Forskerne holdt samtidig øje med deltagerne gennem overvågningskameraer, så de i sidste ende kunne sammenligne optagelserne af deltagerne med de målte hjerterytmer.

Da forskerne efterfølgende analyserede deltagernes selvrapportede svar omkring frygt og nydelse, kunne forskerne se, at det føromtale 'sweet spot' for nydelse kan sammenlignes med en 'guldlok-effekt':

»Hvis folk ikke er særligt bange, nyder de ikke oplevelsen så meget, og det samme gælder, hvis de er FOR bange,« forklarer Andersen ifølge APS.

Samme tendens kunne forskerne se, hvad angik målingerne af deltagernes hjerterytmer. Hvis deltagernes puls røg op og ned på grund af frygt over en længere tidsperiode, resulterede det ofte i ubehag.

Studiet er accepteret til at udkomme i tidsskriftet Psychological Science.