Sjælden søvnsygdom får kvinder til at onanere i søvne
Tænk dig at vågne om natten, fordi du ligger og onanerer uden at vide det. Det sker jævnligt for kvinder med sygdommen sexsomni - mens mænd i højere grad forgriber sig på andre.
Sexsomni sexomni kvinde søvn sygdom

Tidligere har forskerne troet, at sexomni primært var forbeholdt mænd - men det er ikke tilfældet. For kvinder viser sygdommen sig dog i højere grad ved onani end hos mænd. (Foto: Shutterstock)

Du kender søvngængeri. Du har nok også hørt om søvnapnø og måske endda narkolepsi. Men hvad med sexsomni? En søvnsygdom, som får folk til at udføre ufrivillige, seksuelle handlinger, mens de sover.

Det lyder næsten opdigtet, men for patienterne er det meget virkeligt og oftest forbundet med stor skam.

Nu har en gruppe skotske forskere, som nogle af de første i verden, lavet en større undersøgelse på sexsomni-patienter og gjort nogle overraskende opdagelser. Tidligere har man eksempelvis troet, at sygdommen stort set kun var forbeholdt mænd, men det viser sig ikke at være tilfældet.

Godt nok var der en overrepræsentation af mænd i patientgruppen, men der var også kvinder iblandt. Og mens mændene oftest forgreb sig på en partner, mens de sov, pegede kvindernes seksuelle handlinger i retning af dem selv – de onanerede i søvne.

»Kvinderne havde mere masturberende adfærd, de agerede sjældent udad. De var oftere alene, når de kom til os for hjælp, hvorimod mændene ofte kom med en partner, som havde bedt dem søge hjælp,« fortæller forskningsstipendiat ved University of Edinburgh Emmalee Maschauer, som stod bag undersøgelsen.

Mange flere kvinder kan lide af sygdommen

Sexsomni indebærer, at man har en seksuel adfærd, mens man sover. Det kan være, at man rører ved sig selv, at man rører ved en anden person i sengen, eller at man ligefrem gennemfører et seksuelt samleje.

Videnskab.dk har tidligere beskrevet et tilfælde med en amerikansk mand, som igennem 20 år havde sex med sin kone om natten – uden at kunne huske det, når han vågnede.

Sexsomni brugt i retssager

I 2013 frifandt Retten i Glostrup en 32-årig mand for voldtægt af to 17-årige piger, fordi overgrebet var sket, mens manden sov. Han lavede bollebevægelser mod den ene pige, og rørte den anden på inderlåret.

Først da manden vågnede og blev klar over, at noget kunne være galt, gik han til fagkundskaben og modtog en forklaring og diagnosen sexsomni. Det var den, der hjalp ham til frifindelse.

Retten kan altså tage hensyn til en vurdering fra søvneksperter, når den træffer afgørelser i sager, hvor der kan være sexsomni involveret.

I søvneksperternes vurdering tager de stilling til, hvorvidt der er tale om, at manden – og i sjældne tilfælde kvinden – har sygdommen.

I det nye studie, som undersøgte 29 sexsomni-ramte patienter fra universitetets Sleep Medicine Department, var der 3 kvinder iblandt – og det viste sig, at sygdommen i kvindernes tilfælde viste sig ved onani. Kvinderne vågnede simpelthen ved, at de lå og rørte ved sig selv i søvne.

Det peger ifølge Emmalee Maschauer på, at der kan gemme sig et stort mørketal på kvindernes side.

»Eftersom adfærden er mere rettet mod dem selv, er mange kvinder måske slet ikke klar over, at de gør det. Eller de søger ikke hjælp, fordi det ikke går ud over andre end dem selv. Det er muligt. Det kan også være, at det ikke viser sig så meget for kvinder, vi ved det ikke.«

Sexsomni svarer til at gå i søvne

Sexsomni er en sjælden lidelse – så meget ved vi. Men ingen ved reelt, hvor mange der lider af sexsomni, og forskerne ved meget lidt om den. I 2014 blev sexsomni for første gang anerkendt som en søvnlidelse af det amerikanske søvnselskab, og det betyder, at den regnes som lige så naturlig som andre søvnsygdomme, for eksempel at gå i søvne.

At sammenligne sexsomni med at gå i søvne er faktisk rammende. Begge fænomener er såkaldte parasomnier – søvnfænomener, hvor den sovende gør eller oplever ting i søvne, som vedkommende ikke selv kan styre.

Hvad sker der i hjernen?

Forskerne ved meget lidt om, hvad der foregår i hjernen, når folk udøver seksuelle handlinger mod deres bedre vidende, mens de sover.

De ved dog, at adfærden formentlig finder sted i ikke-REM stadier af søvnen, og at der sker funktionelle ændringer i hjernen undervejs.

Mens nogle områder af hjernen er deaktiveret, er andre stadig aktive, mens patienterne sover – hvilket også er gældende for søvngængere.

Kilde: Emmalee Maschauer

Alle studier på sexsomni er forbløffende nye. Så sent som i 1996 beskrev canadiske forskere for første gang fænomenet i en videnskabelig artikel og vurderede, at det kunne sammenlignes med søvngængeri. Først i 2003 fik fænomenet navnet 'sexsomni', da canadiske forskere havde studeret et nyt tilfælde.

Nogle patienter kunne huske nattens eskapader

Tidligere studier af sexsomni har behandlet enkeltstående tilfælde eller højst en håndfuld ad gangen. Den nye undersøgelse på 29 patienter er derfor meget stor i sammenligning og kan fortælle os mere om de overordnede tendenser i sygdommen.

Studiet viser blandt andet, at dele af litteraturen om sexsomni simpelthen ikke passer.

Tidligere har man eksempelvis troet, at sygdommen var defineret af, at patienterne ikke kunne huske deres handlinger, når de vågnede. Men det viser sig ikke altid at være tilfældet.

»Tre patienter kunne delvist eller helt genkalde sig, hvad der var sket, og det er ifølge litteraturen ikke typisk for denne sygdom. Det var sygdommens udbrud heller ikke. Hvor man plejer at sige, at sygdommen starter i puberteten eller i starten af 20’erne, var der i vores gruppe 3, der stak ud. For én mand startede det, da han var 44 år, og 2 havde udviklet den i barndommen,« siger Emmalee Maschauer.

Vågnede af seksuel adfærd flere gange hver nat

Forskerne fandt også andre interessante sammenhænge i patientgruppen. Blandt andet:

  • De fleste sexsomni-patienter led også af andre søvnsygdomme. Faktisk var der ud af 29 patienter kun 3, der udelukkende led af sexsomni. 15 patienter havde mere end 3 søvnsygdomme.
     
  • 16 ud af 29 patienter havde også psykiske sygdomme, såsom angst, panikanfald eller depression. 4 havde PTSD (Posttraumatisk stresssyndrom).
     
  • For halvdelen af patientgruppen fandt de natlige eskapader sted en eller to gange om måneden. For den anden halvdel skete det en til to gange om ugen. Én mand fortalte, at det skete op til tre gange hver nat.
     
  • Én patients far led også af sexsomni, men derudover så det arvelige ikke ud til at spille en rolle.

Forsker: Flere lider formentlig af sexsomni

I undersøgelsen gennemgik forskerne sagerne på samtlige søvnpatienter, der var kommet ind på søvnklinikken gennem 10 år – fra 2005 til 2015 – og fandt heriblandt de 29 patienter, som led af sexsomni. Emmalee Maschauer fortæller, at det var et højere tal, end de havde regnet med – og hun mistænker, at tallet i befolkningen generelt også er højere, end vi tror.

»På et tidspunkt forsøgte man sig med at lave en undersøgelse på nettet, hvor man spurgte folk, om de genkendte nogle af symptomerne – og utroligt mange svarede ja. Skulle man tro den undersøgelse, er sygdommen ikke så sjælden, som vi tror, men det er selvfølgelig svært med online-surverys,« siger hun.

Emmalee Maschauer understreger, at det er vigtigt, at man søger hjælp, hvis man oplever tegn på sexsomni. Sygdommen kan ofte behandles, enten ved hjælp af medicin eller ved livsstilsændringer – mange oplever eksempelvis, at alkohol kan være en trigger.

»Mit budskab til alle, der oplever denne slags adfærd, er: Opsøg en klinik, der findes behandling, og der er ikke noget at skamme sig over,« slutter hun.

Grædende baby triggede mand til seksuel adfærd
Baby græde kvinde sovende mand

Afbrudt søvn var for nogle en trigger til de ufrivillige, seksuelle handlinger. En patient beskrev for eksempel, hvordan hans grædende barn kunne sætte gang i adfærden - som derfor forsvandt, da barnet blev ældre. (Foto: Shutterstock)

Sexsomni er meget svært at undersøge videnskabeligt, fortæller Emmalee Maschauer.

Det er meget usandsynligt, at man fanger adfærden i et laboratorium, hvor miljøet er helt anderledes, end patienterne er vant til hjemmefra – og hvis adfærden i forvejen kun viser sig en eller to gange om måneden, daler chancerne yderligere.

For de fleste sættes sygdommen desuden i gang – ’trigges’ – af særlige omstændigheder, for eksempel alkohol eller stress, og det er uetisk, hvis forskerne eksempelvis skal bede folk om at drikke alkohol, før de lægger sig til at sove.

Andre triggere kunne være medicin og afbrudt søvn. Eksempelvis oplevede én mand, at hans grædende baby satte gang i adfærden, og lidelsen forsvandt derfor, da barnet blev ældre, mens to patienter oplevede, at sygdommen hang sammen med, om de havde fået sex i vågen tilstand.

For én patients vedkommende satte samleje i dagtimerne gang i adfærden om natten, mens det for en anden patient gjorde det modsatte.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.