Sidder kriminalitet i hjernen?
Hjerneskader og visse lidelser kan øge risikoen for, at man begår kriminelle handlinger, lyder det fra hjerneforskere.
Hjerneskader hjernerystelse Kriminalitet fange fængsel træmmer

Kriminalitet kan ikke undskyldes, vil mange hævde – om de har ret, skal vi lade være usagt. Men faktisk bliver hjerneskader brugt som forsvar i retssager, fordi der er evidens for, at de kan føre til kriminel adfærd. (Foto: Shutterstock)

Kriminalitet kan ikke undskyldes, vil mange hævde – om de har ret, skal vi lade være usagt. Men faktisk bliver hjerneskader brugt som forsvar i retssager, fordi der er evidens for, at de kan føre til kriminel adfærd. (Foto: Shutterstock)

Har du nogensinde hørt om den kontroversielle sag om massemorderen Charles Whitman, der i 1966 dræbte sin mor og sin kone og derefter skød yderligere 15 personer, før han selv blev skudt af politiet?

Sagen om Charles Whitman er kontroversiel, fordi der ved hans obduktion blev fundet en svulst i hans hjerne. Senere blev det dog konkluderet, at svulsten ikke havde betydning for hans forfærdelige handlinger – men det kunne den have haft.

Faktisk findes der visse lidelser og skader på hjernen – for eksempel svulster - som kan øge risikoen for, at man begår kriminalitet. Det er der videnskabelig evidens for.

Hvorfor det forholder sig sådan, går Brainstorm-værterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen i dybden med i deres første podcast-afsnit efter sommerferien.

For at undersøge den kriminelle hjerne, har de allieret sig med forskerne Thomas Alrik Sørensen, lektor ved Institut for Psykologi og Kommunikation på Aalborg Universitet, og Albert Gjedde, professor og hjerneforsker ved Syddansk Universitet.

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

ADHD øger risikoen for at blive kriminel

En af de lidelser i hjernen, der sætter folk i øget risiko for at begå kriminalitet, er ADHD, fortæller hjerneforsker Albert Gjedde.

ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk lidelse, som kan give koncentrationsbesvær og gøre folk hyperaktive og impulsive, og de symptomer menes at være forårsaget af, at hjernens evne til at transportere signalstoffet dopamin er nedsat.

Samtidig figurerer et uforholdsmæssigt stort antal mennesker med ADHD-diagnosen i kriminalitetsstatistikkerne.

»Rent statistisk kan man se, at den impulsivitet, der er forbundet med ADHD, i nogle tilfælde fører til en øget kriminalitet. Man har lavet studier, som viser, at har man en ADHD-diagnose, så er risikoen for at begå kriminalitet fordoblet, risikoen for at blive dømt tredoblet, og risikoen for at komme i fængsel firedoblet,« fortæller Albert Gjedde i ugens podcast.

Den øgede tilbøjelighed til at begå kriminalitet blandt mennesker med ADHD kan skyldes, at deres impulsive adfærd får dem til at gøre ting, som de ikke ville have gjort, hvis de havde haft evnen til at gennemtænke konsekvenserne, fortsætter han.

At ADHD øger risikoen for at begå kriminalitet betyder dog langtfra, at alle med ADHD er kriminelle. 

Fejl i den forudsigende hjerne

Et svigt i det netværk i hjernen, som gør os i stand til at forudsige konsekvenserne af vores handlinger – også kaldet 'default mode network' på engelsk -  er noget af det, der generelt kan øge vores risiko for at begå kriminalitet, fortæller Albert Gjedde.

Det er bevidstheden foran i pandelappen og hukommelses-elementer bagtil i hjernen, samt de tre sanselapper, der samarbejder om at forudsige, om de ting, vi går rundt og foretager os, vil føre til positive eller negative resultater.

Men hvis en skade i hjernen forhindrer det samarbejde, kan det påvirke vores adfærd i en kriminel retning, lyder det fra hjerneforsker Albert Gjedde.

»Det viser sig at personer, som har et svigt, en læsion eller andet i hjernen, der gør, at de to dele ikke kan samarbejde om forudsigelserne, kan miste evnen til at forudsige konsekvenser af deres handlinger inklusive de handlinger, som er kriminelle og altså strider mod loven,« siger Albert Gjedde.

Du kan lære meget med om den kriminelle hjerne i det nyeste afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk’s podcast-serie, som du kan lytte til øverst i artiklen eller abonnere på, der, hvor du finder podcasts.

 
Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk