Shopping på hjernen: 5 ting, der påvirker, hvad du køber
Hvilke psykologiske faktorer påvirker, hvad vi køber? En hel del faktisk. Brainstorm har bevæget sig ud i menneskehavet på Black Friday, for at blive klogere på hvad der får os til at svinge dankortet i pendulfart.
brains

Butikkerne kæmper om din opmærksomhed ved at aktivere alle de fem sanser. (Foto: Shutterstock)

Butikkerne kæmper om din opmærksomhed ved at aktivere alle de fem sanser. (Foto: Shutterstock)

Jais er på udkig efter en cykel, mens Asbjørn har gransket internettet efter et knaldtilbud på et nyt fjernsyn.

De to værter i Brainstorm prøver standhaftigt at modstå de mange tilbud, men hvordan påvirker butikkerne egentlig os forbrugere til at få dankortet op af lommen?  

I forbindelse med ugens afsnit af Brainstorm bevægede værterne sig ud i menneskehavet i indre København på Black Friday, for at undersøge hvad der får dankortet til at gløde hos forbrugerne.

Tilbuddene skyller nemlig ind over os, og butikkerne bruger ethvert greb til at slå kløerne i vores opmærksomhed. Og det er med fuldt overlæg, når forretninger eksempelvis fylder forretningen med en særlig duft.

Faktisk kan man lokalisere fem ting, der påvirker, hvad vi køber:

  1. Fornuft vs. følelse
  2. Dufte
  3. Musik
  4. Belysning
  5. Kompleksitet

Alle fem bliver taget under kærlig behandling i ugens afsnit af Brainstorm.

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.

Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

En tur over Atlanten

Men først:

Hvor stammer den store forbrugerfest ’Black Friday’ egentlig fra?

LÆS OGSÅ: Indkøb: Kvinder samler, mænd jager

For at finde svaret skal vi tværs over Atlanterhavet. Traditionen har vi nemlig adopteret fra USA, forklarer Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Institut for Afsætningsøkonomi på CBS.

»Det har fået navnet, fordi dagen ligger efter Thanksgiving, som jo egentlig er en amerikansk høstfest, og der skulle folk ud at købe varer, for nu var høsten jo i hus. Alle folk skulle selvfølgelig fejre det, og så blev gaderne egentlig sort af mennesker,« fortæller professoren.

Dagen har imidlertid en anden funktion i Danmark, fordi der ikke er den kulturelle forankring. 

Hvem vinder: Fornuften eller følelserne? 

Black Friday eller ej.

Ingen kan se sig fri fra at have stået i dilemmaet: Skal eller skal ikke købe?

Og det er ikke altid fornuften, der løber med sejren.

LÆS OGSÅ: Vi samler alle - men hvorfor løber det løbsk for nogle?

Faktisk kan tvivlen om, hvorvidt man skal købe en given ting, betegnes som en brydekamp mellem de kognitive ressourcer i pandelapperne forrest i hjernen, der er med til at styre fornuften, og det affektive – følelserne. Sidstnævnte er et element i det limbiske system, der sidder dybt i storhjernen.

»Når det kommer til mennesket, så har vi nogle ressourcer, og det, man skal forstå, er, at vores ressourcer er begrænsede. Vi har begrænsede penge og begrænset tid, og vi er faktisk også mentalt begrænsede,« forklarer Torben Hansen og uddyber:

»Vores mentale ressourcer kan opdeles i to dele: Vi har nogle analytiske kompetencer, som vi bruger, når vi skal regne og lægge tal sammen. Så har vi nogle affektive kompetencer, som er de følelsesmæssige. Det er egentlig de to, der spiller sammen, når vi skal forstå, hvorfor vi kan have svært ved at modstå et godt tilbud.«

LÆS OGSÅ: Tuborg Julebryg er den perfekte reklame

Både dufte og belysning kan eksempelvis sende os direkte i et følelsesmæssigt stadie, der gør os opstemte og mere købelystne, og særligt dufte kan påvirke vores købetrang.

Så hvis du gerne vil undgå at lave alskens fejlkøb fremover, så er det med at brygge en god kop kaffe, skrue op for hørebøfferne og lade de to værter guide dig igennem shoppingens forbrugsfælder.

HØR OGSÅ: Narcissisme, egoisme og sadisme: Har vi alle onde personlighedstræk?

HØR OGSÅ: Porno, alkohol og træning: Hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige?

HØR OGSÅ: Derfor kan nogle mennesker høre farver eller smage musik

HØR OGSÅ: Hvad er stress? Og hvad sker der i hjernen og kroppen, når man er stresset?

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform.

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker