Sexomni: Du har sex i søvne – men glemt det, når du vågner
Søvnlidelsen sexomni er skyld i, at særligt mænd kan have sex med deres sengepartnere uden at vide det. I et tilfælde inkluderede akten niv og smæk.
Sexomni sex i søvne glemme ikke huske

I et beskrevet amerikansk tilfælde af sexomni har en mand igennem mange år haft sex med sin kone i søvne. Hun fortæller, at hans øjne nogle gange er åbne, men når han vågner næste morgen, kan han intet huske. (Foto: Shutterstock)

I et beskrevet amerikansk tilfælde af sexomni har en mand igennem mange år haft sex med sin kone i søvne. Hun fortæller, at hans øjne nogle gange er åbne, men når han vågner næste morgen, kan han intet huske. (Foto: Shutterstock)

Nogle går i søvne. Andre er plaget af mareridt om natten.

Og så er der dem, der i søvne kaster sig over partneren og har sex – uden at være klar over det.

Søvnforstyrrelsen 'sexomni' er af det amerikanske søvnselskab blevet anerkendt som en søvnlidelse på linje med søvnapnø og at gå i søvne.

Det betyder, at sexomni regnes som lige så naturlig som de andre søvnsygdomme.

»Nogle synes, at sexomni har et komisk skær. Men de tilfælde, jeg har været involveret i som vurderingsmand i Danmark, var bestemt ikke nogen spøg. Ofrene har været ramt, og den enkelte person har været ramt.«

»Det er vigtigt, at man har en meget stringent vurdering af sagerne. Vurderingerne er vanskelige, risikoen for fejldiagnosticering foreligger, og ofrene kan omfatte børn, unge og kvinder,« fortæller Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.

Kan sammenlignes med at gå i søvne

At sammenligne sexomni med at gå i søvne er faktisk rammende. Begge fænomener er såkaldte parasomnier – søvnfænomener, hvor den sovende gør eller oplever ting i søvne, som vedkommende ikke selv kan styre.

»Forældre vil kende det fra deres børn. Bliver et barn taget op, når det ligger i dyb søvn, kan det begynde at slå omkring sig. Og bagefter kan det ikke huske, hvad det har gjort,« siger Poul Jennum.

I det tilfælde opstår søvnlidelsen, fordi den voksne river barnet ud af det søvnstadie, det befinder sig i. Men også medicin, alkohol eller følelsesmæssig uro kan antænde en parasomni i nogle mennesker.

Sovende mand blev frikendt for voldtægt

I 2013 frifandt Retten i Glostrup en 32-årig mand for voldtægt af to 17-årige piger, fordi overgrebet var sket, mens manden sov.

Han lavede bollebevægelser mod den ene pige, og rørte den anden på inderlåret.

Først da manden vågnede og blev klar over, at noget kunne være galt, gik han til fagkundskaben og modtog en forklaring og diagnosen sexomni. Det var den, hjalp ham til frifindelse.

Retten kan altså tage hensyn til en vurdering fra søvneksperter, når den træffer afgørelser i sager, hvor der kan være sexomni involveret.

I søvneksperternes vurdering tager de stilling til, hvorvidt der er tale om, at manden – og i meget sjældne tilfælde kvinden – har sygdommen.

Søvnlidelser er mest udbredte blandt børn

Parasomnier er mest udbredt blandt børn, men nogle fortsætter med at have dem, når de bliver voksne.

Det kan ifølge Poul Jennum føre til forskellige former for adfærdsforstyrrelser, for eksempel:

  • kan patienterne sætte sig op i sengen og kigge sig omkring.
     
  • De kan stå ud af sengen og pludselig vågne for at finde sig selv et andet sted.
     
  • Eller de kan sætte vand over eller tænde for gassen uden at være klar over det.

»Der er også eksempler på folk, der går ud af deres dør og smækker den efter sig, så de ikke kan komme ind igen,« fortæller Poul Jennum.

LÆS OGSÅ: Søvnlidelse kan føre til sexovergreb i søvne

Mand gav ufrivillige smæk og havde samleje

Sexomni er en af de mest sjældne parasomnier, og der bliver derfor ikke forsket så meget i den.

Men lige nu (i 2014, red.) har den opsigtsvækkende lidelse fået fornyet interesse fra søvnforskere.

Det er sket i forbindelse med, at Brandon Moore, der forsker i psykiatri ved Western Michigan University i USA, har fremlagt nye forskningsresultater på det årlige møde i foreningen American Academy of Psychiatry and the Law.

Resultaterne tog udgangspunkt i et studie af en 44-årig mand, som led af sexomni. I alle de 20 år, han havde været gift, havde han nogle nætter grebet fat i sin kone og gennemført samlejer. Han havde også givet hende smæk og nevet hende.

»Det er helt bestemt en prøvelse for deres ægteskab,« fortæller Brandon Moore til MedPage Today.

Nogle gange har vi som eksperter været i tvivl om, hvorvidt der faktisk var tale om bevidste handlinger. Det er komplekse sager med alvorlige konsekvenser for både ofrene og patienten.

Poul Jennum

Formentlig meget få tilfælde i Danmark

Poul Jennum bemærker, at sexomni er overset, men gør opmærksom på, at man langt fra kan kalde det en almindelig lidelse.

Kun forholdsvis få sager er blevet beskrevet i den internationale videnskabelige litteratur, og der findes kun få juridiske sager, hvor folk har sex-krænket, fordi de led af sexomni.

»Parasomnier er hyppige. Men de voldelige, hvor man slår ægtefæller eller forgriber sig på dem, er meget sjældne. Her i Danmark har vi en vurderingssag omkring sexomni en gang om året eller hvert andet år. Så jeg vurderer, at det bestemt ikke er særlig udbredt,« siger Poul Jennum.

Der er stor forskel på, hvordan sexomni kommer til udtryk. De fleste rører kun ved den, de sover sammen med.

Kun i sjældne tilfælde fører det til fuldbyrdede samlejer – som i det tilfælde, Brandon Moore har undersøgt.

LÆS OGSÅ: Analsex: Disse tre teknikker giver større nydelse, fortæller kvinder

LÆS OGSÅ: Sjælden søvnsygdom får kvinder til at onanere i søvne

LÆS OGSÅ: Sex: 4 simple teknikker giver kvinder mere nydelse

Emnet var ikke undersøgt ret meget videnskabeligt, da artiklen udkom

Denne artikel er en genpublicering. Da artiklen oprindeligt udkom i 2014, var der ikke forsket meget i sexsomni, hvilket fremgår af afsnittet her, som oprindeligt indgik i artiklen herover. Siden er der kommet mere forskning til (eksempler er sat ind i kildeboksen længere nede).

Brandon Moores beskrivelse i MedPage Today af sexsomni vækker interesse, fordi fænomenet ikke er blevet behandlet særlig tit i videnskabelige publikationer.

De meget få registrerede tilfælde betyder, at der ikke findes nogen statistik for, hvor stor en del af befolkningen der lider af sexomni.

Al viden er baseret på studier af enkelttilfælde – og de studier er forbløffende nye.

Så sent som i 1996 beskrev forskere for første gang fænomenet i en videnskabelig artikel og vurderede, at det kunne sammenlignes med at gå i søvne.

Og først i 2003 fik fænomenet navnet 'sexomni', da en canadisk forsker havde studeret et nyt tilfælde.

»Da lidelsen kun i begrænset omfang dukker op i litteraturen, formoder jeg, at den er stærkt underrapporteret,« siger Brandon Moore.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk