Sex bliver lettere og bedre med glidecreme
Forskning viser, at langt de fleste er mere tilfredse med samlejet, når de bruger glidecreme.
Glidecreme sex trivsel velvære samleje

Fem forskere har samlet data fra 31 studier for at finde ud af, hvordan glidecreme virker for brugerne. (Foto: Shutterstock)

Fem forskere har samlet data fra 31 studier for at finde ud af, hvordan glidecreme virker for brugerne. (Foto: Shutterstock)

Mere nydelse. Mere lyst. Afgørende for god sex. Luksuriøs glideeffekt.

Sådan bliver glidecremerne præsenteret på apotekernes og specialbutikkernes hjemmesider.

Og lovprisningerne ser langt hen ad vejen ud til at holde stik.

Det viser et nyt studie udgivet i tidsskriftet Sexual and Reproductive Health Matters, hvor fem forskere har set på den eksisterende forskning i, hvordan glidecremer fungerer for dem, der bruger dem.

»Jeg opfordrer alle, både unge og gamle, til at bruge glidecreme,« siger Kristin Evjen, der er fysioterapeut og specialist i sexologisk rådgivning, og som ikke har været involveret i studiet.

Lidt forskning i glidecreme

Det er Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som har stillet forskerne opgaven med det formål at fremme seksuel sundhed. 

De ville gerne afdække, om glidecreme, som er let tilgængelig i mange lande, kan bidrage positivt til at øge det seksuelle velvære og mindske smerter ved samleje.

Forskerne gennemsøgte de store, internationale forskningsdatabaser efter studier om brugen af ​​glidecreme i forbindelse med sex, men de fandt ikke ret meget.

Ved at gennemtrawle tusindvis af studier om seksuel sundhed og trivsel fandt de blot 31 studier af god kvalitet.

Deltagerne i disse studier brugte glidecreme ved vaginalt eller analt samleje, enten med en partner eller med dem selv. Studierne er primært udført i USA, Australien og lande i Afrika.

Glidecremerne i studierne var enten kommercielle produkter fra butikker eller naturlige, som eksempelvis olivenolie.

Øget velvære

Deltagerne i undersøgelserne var generelt positive over for glidecremerne, især dem uden lugt og smag. Vandbaserede cremer var mest populære.

Langt de fleste deltagere rapporterede om øget seksuelt velvære ved brug af glidecreme.

De brugte glidecreme, fordi det gav dem selv og deres partner mere nydelse. De fortalte om lettere orgasmer, bedre glidning, længere forspil, og at det gjorde brug af kondomer bedre for dem.

Kvinder med tørre skeder, for eksempel efter et kræftforløb eller overgangsalder, havde færre smerter ved samleje, når de brugte glidecreme.

Glidecreme sex trivsel velvære samleje

Forskerne bag det nye studie mener, at der er forsket alt for lidt i, hvordan glidecremer virker for dem, der bruger dem, på trods af at det er en billig og enkel måde at forbedre og øge den seksuelle sundhed og trivsel. (Foto: Shutterstock)

»Bør være våde nok«

»Jeg forsøger at få kvinder til at bruge glidecreme, men mange mener, at de bør være våde nok til ikke at få brug for det. Samtidig har de samlejer, som ikke er gode for dem,« siger Kristin Evjen.

Mange af hendes patienter oplever smerter ved samleje.

»De har haft sex uden at have lyst til det, og dermed får de friktionssmerter, som sår og sprækker. Glidecreme er forebyggende for at undgå varige smerter,« siger Kristin Evjen til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hun fortæller, at især kvinder, der er gået i overgangsalderen, fortæller, at samlejet er blevet bedre ved brug af glidecreme.

For vådt

Der var også deltagere i studierne, som ikke kunne lide glidecreme eller holdt op med at bruge det.

Årsagerne var, at det var for vådt, og at det grisede for meget. Det var ikke spontant nok, eller at de selv eller deres partner foretrak tørrere sex. 

Nogle deltagere mente også, at glidecremerne var for dyre, eller foretrak spyt og deres egne kropsvæsker.

Nogle mente også, at glidecreme er til ældre mennesker.

Nogle af Kristin Evjens patienter fortæller, at deres partnere er negative over for glidecreme.

»Mændene tror, ​​det handler om, at kvinderne ikke har lyst til dem, eller at de er blevet for gamle,« fortæller hun.

Simpel måde at øge seksuel trivsel

Forskerne bag studiet mener, at der er forsket alt for lidt i, hvordan glidecremer virker for dem, der bruger dem, på trods af at det er en billig og enkel måde at forbedre og øge den seksuelle sundhed og trivsel.

Resultaterne af de 31 studier, som forskerne har opsummeret, viser, at glidecreme fungerer godt for dem, der bruger dem. Glidecremer giver større seksuel nydelse og mindre smerte ved samleje.

Den forskning, der er foretaget, er hovedsageligt baseret på deltagernes egne vurderinger og brug af glidemidlerne. Der er gjort få forsøg med tilfældig udvælgelse og kontrolgrupper.

Glidecremer har ifølge studierne desuden kun få bivirkninger, men de hjælper ikke mod HIV, kønssygdomme, svampeinfektioner eller manglende erektion.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk