Selvmord er hyppigere blandt danskere med søvnsygdomme, ifølge studie
Søvnforsker er overrasket: »Det viser, hvor slemt det er at have en søvnsygdom.«
søvnsygdomme selvmord selvmordsrisiko kvinder

Selvmordsrisikoen er større for mennesker, der lider af søvnsygdomme. Det gælder i højere grad kvinder end mænd, viser studiet (Foto: Shutterstock)

Selvmordsrisikoen er større for mennesker, der lider af søvnsygdomme. Det gælder i højere grad kvinder end mænd, viser studiet (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Befolkningsundersøgelse: Finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt registerstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng.

Mere i artiklen Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng? 

 

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Danskere med søvnsygdomme - eksempelvis narkolepsi eller søvnapnø - begår oftere selvmord end baggrundsbefolkningen.

Risikoen for at tage livet af sig selv er stadig meget lav, men dog 1,6 gange højere blandt mænd og 2,2 gange højere blandt kvinder, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på hospitalet, viser en ny, dansk undersøgelse.

Forskellige søvnsygdomme
  • Søvnbesvær (insomni): Når man har svært ved at falde i søvn, svært ved at sove igennem, eller når man vågner for tidligt, og hvor søvnbesværet er forbundet med f.eks. dagstræthed. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve søvnbesvær pga. stress-tilstande, skift i sengemiljø, støj eller andre årsager. Mellem 10-20 procent generes af kronisk søvnbesvær.
  • Søvnapnø: Vejrtrækningspauser (apnø) under søvn kan skyldes problemer med styring af vejrtrækningen eller tillukning af luftvejene under søvn. Af disse er obstruktiv søvnapnø-syndrom (OSAS) den hyppigste. Snorken, som et af de almindelige symptomer på søvnapnø, forekommer hos over 20 procent af befolkningen, men kun en mindre del har obstruktiv søvnapnø. Mindst 2-4 procent af mænd og 1-2 procent af kvinder har obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø. 
  • Narkolepsi: En hjernesygdom, der viser sig ved uimodståelige søvnanfald, pludselige anfald af muskellammelser, drømmelignende fornemmelser i dagtimerne eller ved indsovning samt lammelser ved opvågning. Cirka 2.500-3.000 mennesker i Danmark lider af sygdommen, som oftest indtræffer i børne-ungdomsårene.

Kilde: Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet

»Studiet viser, hvor slemt det er at have en søvnsygdom,« siger Birgitte Rahbek Kornum, der er hjerneforsker og søvnekspert fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

»Det tror jeg, mange undervurderer. Men det nedsætter livskvaliteten at have dårlig søvn. Og mere, end man tror,« fortsætter hun.

Birgitte Rahbek Kornum har ikke selv været involveret i forskningen, men hun har læst studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep.

»Det er det bedste tidsskrift indenfor søvnforskning,« påpeger hun.

Studiet er lavet af Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRIPS).

Selvmord er stadig sjældent

»Vores studie viser tydeligt, at individer med søvnsygdomme har øget risiko for selvmord, men det er meget vigtigt at fremhæve, at selvmord er en yderst sjælden hændelse - også blandt folk med søvnsygdomme. Langt størstedelen af dem dør heldigvis ikke ved selvmord,« siger Nikolaj Kjær Høier, der arbejder som forskningsstuderende hos DRISP.

Forskerne har analyseret data opført i danske patientregistre i en periode på 36 år mellem 1980 og 2016.

I perioden fik 82.223 mænd og 40.003 kvinder en søvndiagnose. Blandt disse mænd var der 299 selvmord, og blandt kvinderne med søvnsygdomme var der 117 selvmord.

Det svarer som nævnt i indledningen til, at mænd med en søvnsygdom har 1,6 gange højere selvmordsrate, når man sammenligner med baggrundsbefolkningen, mens kvinder har en 2,2 gange højere selvmordsrate.

Til sammenligning blev der i 2019 registreret 629 selvmord i hele befolkningen.

Om studiet
  • Studiet er udført af DRISP (Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse)
  • For dem, der havde haft en psykiatrisk diagnose, samtidig med at de havde en søvnsygdom, var der markant højere risiko for selvmord.
  • Den højeste risiko blev observeret hos dem, der udviklede psykisk sygdom efter deres søvnsygdom.
  • Derudover var risikoen størst de første seks måneder, efter patienterne blev diagnosticeret med en søvnsygdom.

Kilde: DRISP

Selvom forskerne kun finder en lidt højere risiko for selvmord blandt dem, der har en søvnsygdom, end i baggrundsbefolkningen, er Birgitte Rahbek Kornum overrasket over resultatet. Hun blev »ramt« af det, fortæller hun.

»Studiet viser virkelig, hvor meget det ødelægger ens livskvalitet at lide af en søvnsygdom. Det slog mig, fordi det er en meget alvorlig konsekvens, at man ender med at tage sit eget liv,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tager det allerede rimelig alvorligt, fordi jeg forsker i biologien bag søvnsydomme. Men måske kan jeg tage det endnu mere alvorligt.«

Værre, hvis man har lidt af en psykisk sygdom

I studiet finder forskerne især en højere forekomst af selvmord blandt patienter, der har været indlagt på hospitalet med psykisk sygdom, efter at de har fået en søvndiagnose.

»Vi kunne blandt andet se, at for kvinder, der både havde psykisk sygdom og søvnsygdom, var der er en signifikant øget risiko for død ved selvmord, hvilket understreger, at sammenspillet mellem det psykiske og søvnen er vigtigt,« forklarer Nikolaj Kjær Høier.

»Halvdelen (50,5 procent) af alle mænd, der havde en søvnsygdom og døde ved selvmord, havde også tidligere haft en psykiatrisk diagnose. For kvinderne havde 62 procent af dem, der havde en søvnsygdom og døde ved selvmord også en tidligere psykiatrisk diagnose,« tilføjer han.

Dette tyder altså på, at psykiatrisk sygdom spiller en markant rolle i udviklingen af selvmordsproblemer hos personer med søvnsygdomme.

Rammer oftere kvinder

Det er ifølge Nikolaj Kjær Høier svært at komme med gode bud på, hvorfor raten er højere for kvinder.

»Normalt ser vi, at mænd har højere selvmordsrater end kvinder i befolkningen, men vi ved samtidig også, at der eksisterer kønsforskelle, når det kommer til søvn og søvnsygdomme, og dette spiller nok en rolle,« siger han.

»Vi ved for eksempel, at insomni (søvnbesvær, red.) er noget, kvinder generelt diagnosticeres med mere end mænd. Når det er sagt, ser vi dog trods alt, at uagtet køn er der en øget risiko for selvmord blandt mennesker med søvnsygdom.«

Selvmordsraten var højest inden for de første seks måneder, efter søvnsygdommen blev diagnosticeret. Det tyder på, at tiden lige efter en diagnose kan være en ekstra sårbar periode med stress og omvæltning.

Studiet gør det nemmere at forebygge

Ifølge forskerne bag studiet er det desuden vigtigt at fokusere på dem, der er nyligt diagnosticerede med søvnsygdomme, for at forebygge selvmord.

En stor del patienter med søvnsygdomme lider nemlig også af psykiske sygdomme. Hvis de bliver indlagt på grund af psykisk sygdom, efter at de er blevet diagnosticeret med en søvnlidelse, er risikoen for at dø ved selvmord endnu højere.

I forebyggelsen kan man blandt andet screene flere med søvnsygdomme for psykisk sygdom og selvmordstanker eller tilbyde konkrete interventioner, der kan forbedre og forebygge psykiatriske og selvmordsrelaterede udfordringer hos de patienter, foreslår forskerne.

»Vi bliver nødt til at være opmærksomme på det mentale aspekt af at have en søvnsygdom i kombination med psykiske sygdomme. Hvis man er udsat for en form for pres og stress over lang tid, og man ikke får hjælp til at håndtere det, kan det udvikle sig og i sidste ende føre til en øget selvmordsrisiko,« siger Nikolaj Kjær Høier.

Ring til Livslinien, hvis du har tanker om selvmord

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord: Den humanitære organisation Livslinien giver anonym rådgivning til selvmordstruede, deres pårørende og efterladte. 

Du kan ringe til Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage fra klokkeb 11-05, eller du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk. Du kan også bruge Livsliniens chatrådgivning.

Psykisk sygdom efter en søvnsygdom kobles til højere selvmordsrisiko

Selvom studiet peger på, at der er en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og selvmordstanker, er det svært at vide, præcis hvor meget af risikoen der kan skyldes søvnsygdommen, og hvor meget der skyldes eventuelle psykiske sygdomme, der opstår i kølvandet på søvnsygdommen.

Nikolaj Kjær Høier forklarer dog, at de i studiet har prøvet at tage højde for netop det:

  • Først kiggede de på selvmordsrisikoen hos dem, der først havde fået en diagnose for psykisk sygdom, før de blev diagnosticeret med en søvnsygdom. Den var højere end i baggrundsbefolkningen.
  • Så så de på det omvendte scenarie, hvor patienten først havde en søvnsygdom og så senere en psykisk sygdom. Her var selvmordrisikoen højere, end dem der havde haft psykisk sygdom før søvnsygdommen. »Risikoen var 6 gange så høj for mænd og 4,4 gange så høj for kvinder, når vi sammenlignede med dem, der ikke havde nogen psykisk sygdom,« siger Nikolaj Kjær Høier.

»Så der er en langt højere selvmordsrisiko, hvis patienten får psykiske sygdomme efter en søvnsygdom. Det kunne tyde på, at risikoen, vi observerer hos personer med søvnsygdom, skyldes samspillet mellem søvnsygdom og den efterfølgende  udvikling af psykisk sygdom.«

Forbehold ved studiet: Kun data om dem med alvorlig søvnsygdom

Nikolaj Kjær Høier understreger, at han og kollegaerne kun har haft data om folk, der har været indlagt med søvnsygdomme i hospitalsvæsenet.

Derfor kan deres studie ikke fortælle, om de allerede har været i kontakt med deres praktiserende læge på grund af søvnsygdomme eller haft psykiske vanskeligheder, før de fik en søvndiagnose. De ved altså ikke, om selvmordsrisikoen også er højere blandt personer, der bliver diagnosticeret med søvnsygdomme hos deres egen læge.

»I de danske registre har vi ikke praktiserende lægers data. Det betyder, at vi ikke kan tage højde for, om lægen har diagnosticeret dem med andre søvnsygdomme. Vi har kun adgang til hospitalsdata, så det vil altid være worst-case-patienter, vi ser,« siger han. 

Det vil sige dem, hvis søvnsygdomme er så slemme, at de ender med at modtage behandling og hjælp på hospitalet.

»Så det er måske potentielt et overestimat i forhold til forhøjet risiko. Der er jo en del, der har søvnsygdomme, men som ikke behandles eller ses i hospitalsvæsenet, og de er ikke med i dette studie,« tilføjer han.

Alligevel mener Nikolaj Kjær Høier, at det er vigtigt at få mere viden om, hvordan man kan hjælpe folk med dårlig søvn. Vi sover en tredjedel af vores liv, og kan man forbedre den tredjedel af menneskers liv, står man godt i forhold til at forebygge sådanne problemer, mener han.

»Folk med selvmordstanker vil ikke altid dø. Det lyder mærkeligt, men de vil bare helst ikke have det liv, de har, og vil derfor gerne have en pause fra det hele. Hvis de kunne slukke for deres bevidsthed, ville det være at foretrække. Den mulighed giver søvnen os heldigvis. Og når man mister det, kan livet blive rigtig hårdt. Derfor er det rigtig vigtigt at fokusere på at hjælpe sårbare personer med deres søvn.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk