Seksualundervisning, der tænker nydelse ind, kan inspirere til mere sikker sex
Det viser et stort, nyt studie. Studiet kan desuden være med til at aflive myter og pinlige tabuer om sex og nydelse, mener begejstret dansk forsker.
Seksualundervisning nydelse tabuer myter

Forskerne har fundet evidens for, at hvis seksualundervisning tager højde for nydelse, så bliver der lyttet mere, og dermed trænger budskaber om f.eks. kondomer bedre igennem. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har fundet evidens for, at hvis seksualundervisning tager højde for nydelse, så bliver der lyttet mere, og dermed trænger budskaber om f.eks. kondomer bedre igennem. (Foto: Shutterstock)

Seksualundervisning, der inddrager seksuel nydelse, virker bedre til viden om sikker sex.

Sådan lyder konklusionen i et nyt metastudie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE. Det første studie af sin slags.

Det er forskere fra The Pleasure Project, Verdenssundhedsorganisationens afdeling for seksuel og reproduktiv sundhed og forskning, der står bag.

»Jeg blev rigtig glad, da jeg så studiet, fordi der er fokus på seksuel nydelse,« siger Astrid Højgaard, der er klinisk lektor ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital. Hun har set studiet igennem for Videnskab.dk.

Det fokus savner hun nemlig i rigtig mange studier, der handler om reproduktive og seksuelle rettigheder.

»Det er en meget grundig litteratur-gennemgang. Forskerne har fundet evidens for, at hvis man tager højde for nydelse, så kan interventioner i forhold til at bruge kondomer lettere trænge igennem. Der bliver lyttet mere, hvis man tager nydelsesaspektet med, så at interessere sig for menneskers nydelse kan have en positiv effekt,« tilføjer hun.

Forskning søger løsninger gennem interventioner

Videnskab.dk dækker forskning, som måler effekten af tiltag, der skal gavne velfærdssamfundet. Det kaldes interventionsforskning.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Inspiration for fremtidig forskning

Forskerne har set 41 artikler fra 2005 til 2020 igennem. De tog udgangspunkt i 33 af dem, hvor der havde fundet en intervention sted (rettet mod seksuelt overførte sygdomme).

Studierne blev udført i flere lande: i USA, Sydafrika, Brasilien, Spanien, Storbrittannien, Singapore, Nigeria og Mexico. I alt deltog 18.886.

»Det er virkelig et flot stykke arbejde. Det har taget tid,« siger Astrid Højgaard og tilføjer:

»Vi kan bruge studiet som en inspiration for fremtidig forskning om forebyggelse.«

Dette gælder ifølge Astrid blandt andet i forhold til at beskytte mod seksuelt overførte sygdomme, såsom HIV, og beskytte mænd, der har sex med mænd. Men også i forhold til at reducere antallet af uønskede graviditeter - heriblandt teenage-graviditeter.

Fokus på seksuel nydelse er et tabu

I sit arbejde som klinisk lektor ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital møder Astrid Højgaard oftest patienter, der har ondt.

Det er ikke tit, hun har patienter, der bliver henvist på grund af manglende nydelse. Og det skyldes nok, at det er tabuiseret at tale om seksuel nydelse - eller i hvert fald fraværet af seksuel nydelse - mener hun.

»Jeg tror, vi har et problem i Danmark. I min kliniske hverdag taler jeg med patienter med problemer, og jeg kan se, at det er et enormt lille mindretal, der er henvist på grund af deres evne til nydelse. De fleste kommer med rejsningsbesvær, smerter, manglende lyst, den slags ting. De er ikke henvist på grund af, at de har svært ved at få en orgasme eller ikke er våde nok,« siger Astrid Højgaard.

»Men vi ved fra Sexus-undersøgelsen (stor befolkningsundersøgelse af danskernes sexliv, red.), at mange har problemer med nydelse. Man skulle tænke, at vi så den afspejling herinde, men det gør vi ikke,« tilføjer hun.

Om Projekt SEXUS
  • Projekt SEXUS er et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.
  • Projekt Sexus står bag en 2017-rapporten 'Ses i Danmark', som er verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet.
  • Rapporten 'Sex i Danmark' er ca. 750 sider lang og præsenterer hundredvis af spændende resultater om den danske befolknings seksuelle verden og hverdag.

Læs mere i artiklen Danmarks gigantiske sex-rapport: Dårligt sexliv, meget utroskab og stor forskel på mænd og kvinder

Studiet kan gøre op med myter om sex og nydelse

Ifølge Astrid Højgaard er det tabuiseret ikke at opleve nydelse ved sex. Måske endda lidt pinligt, mener hun.

»Vi har stadig en forforståelse for vores roller som seksuelle væsner: at kvinder måske ikke får så meget nydelse, og at det er helt ok, for sådan er kvinder. Og hvis mænd ikke får nok nydelse ud af det, så er de mærkelige. Det er ikke italesat som normalt, som noget man kan tage højde for eller gøre noget ved,« siger Astrid Højgaard.

Derfor er hun også meget positiv over for studiet, som hun og andre forskere kan bruge i forebyggelsesarbejdet. Og til at gøre op med myten om, at kondomer sætter en stopper for den seksuelle nydelse.

»Måske er der faktisk også andre forhold, der gør sig gældende, hvis man bruger kondom. At man kan slappe mere af - være til stede - fordi man ved, at risikoen for sygdomme og graviditet er mindre,« siger hun.

Nydelse skal være en del af undervisning

Selvom forskerne anerkender, at der er brug for flere studier, anbefaler de at se seksualundervisningen efter i sømmene.

Vi skal anerkende, at seksuel nydelse er en vigtig drivkraft for seksuel adfærd, og at integrering af det i seksuelle og reproduktive sundhedstjenester kan føre til mere sikker sex.

Seksualundervisning nydelse tabuer myter

Ifølge Astrid Højgaard er det et tabuer ikke at opleve nydelse ved sex. Her kan det nye studie være med til at gøre op med myter. (Foto: Shutterstock)

Lene Stavngaard, national chef i den landsdækkende forening Sex og Samfund, er enig i, at en appel til lyst og nydelse skal være en del af seksualundervisningen, fordi det styrker sikker sex.

»Det giver rigtig god mening for os, og vores seksualundervisning har også altid haft det udgangspunkt,« siger Lene Stavngaard.

Om Sex & Samfund

Sex & Samfund varetager hvert år i uge 6 den landsdækkende undervisningkampagne Uge Sex, der støtter undervisere i 0.-10. klasse og på ungdomsuddannelserne i at tilrettelægge og gennemføre tids- og alderssvarende sundheds- og seksualundervisning.

Kilde: Sex & Samfund

Hun henviser til Sex og Samfunds undervisningsprincipper, hvor to af dem handler om ’Det brede positive sundhedssyn’ og ’Et positivt syn på seksualitet’.

»Det handler i høj grad om, at både lyst og nydelse er en integreret del af seksualundervisningen. Også fordi det handler om et bredere sundhedssystem. Sundhed og trivsel er ikke kun afhængig af fravær af sygdomme. Det handler også om at kunne få et godt sexliv,« siger hun.

Studiet er ikke baseret på nordisk data

Selv om studiet er udført i andre lande, kan vi godt overføre resultaterne til Danmark, mener Astrid Højgaard. Med forbehold selvfølgelig, understreger hun.

»Det er altid tiltalende, hvis der også er data fra de nordiske lande. Det er der ikke i det her studie,« siger hun.

De fleste af studierne er udført i USA. Men nogle er også udført i Singapore og Nigeria, hvor religion måske en større rolle, end det gør i Danmark.

»Der er en vis berøringsangst i nogle lande i forhold til nydelse og det at have sex med en af samme køn eller uden for ægteskab. Så der er selvfølgelig et kulturelt skel. Men det ændrer jo ikke, at vi som mennesker er interesserede i nydelsen,« siger Astrid Højgaard.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk