SDU: Pille med indbygget kamera kan finde 70 procent flere potentielle kræftsvulster
kamera pille kræft tarm endoskopi

Kamerapillen måler tre centimeter i længen, er fem millimeter bred og har to indbyggede kameraer. (Foto: Euchiasmus/Wikipedia)

Kamerapillen måler tre centimeter i længen, er fem millimeter bred og har to indbyggede kameraer. (Foto: Euchiasmus/Wikipedia)

28 oktober 2019

Hvert år får cirka 5.000 danskere konstateret kræft i tyk- eller endetarmen, og ifølge Sundhedsstyrelsen dør 2.000 årligt af sygdommen.

Nu viser en undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Acta Oncologica, at en kamerapille finder 70 procent flere potentielle kræftsvulster end den kikkertundersøgelse, man normalt udfører.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Følg pillens vej gennem tarmen

Lægerne udfører normalt en kikkertundersøgelse, hvor de fører en bøjelig slange, der er forsynet med et lille videokamera, ind i tarmen. Men i fremtiden kan patienten måske 'nøjes' med at sluge en pille, der er tre centimeter lang, fem millimeter bred og har to indbyggede kameraer.

Kamerapillen fungerer ved hjælp af kunstig intelligens og 'machine learning', men kameraernes lyssystem er fortsat under udvikling, skriver Syddansk Universitet.

»Når vi bruger hvidt lys kan vi kun se polyppen i tarmen, men når vi bruger en kombination af forskellige bølgelængder, som blåt og grønt lys, kan vi se gennem polyppen og direkte afgøre, om polyppen er ved at udvikle kræft,« forklarer Esmail S. Nadimi, professor ved SDU Embodied Systems for Robotics and Learning, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Big data er som en læge, der har set 3 millioner patienter

kamerapille fanger 70 procent flere mulige kræftsvulster kamerapille videnskab tarmkræft

Polypper i forskellig størrelse, farve og morfologi som kamerapillen har taget billeder af. (Foto: Acta Oncologica/Nadimi, Blanes-Vidal, Baatrup).

Samtidig har forskerne udviklet en algoritme, som efterfølgende gennemgår de 40.000-50.000 billeder fra tarmene og slår alarm, hvis den ser polypper på billederne.

»For en trænet sygeplejerske tager det cirka halvanden time at gennemgå billederne fra en patient, mens algoritmen sparer meget tid ved kun at bruge ganske få minutter,« siger Esmail S. Nadimi.

SDU og OUH vil derfor sammenligne kamerapillen og kikkertundersøgelsen for at undersøge, hvilken af de to undersøgelser, der fremover vil være bedst til at sikre patienternes overlevelse.

LÆS OGSÅ: Indledende forsøg: Blodprøve kan afsløre tilbagefald af tarmkræft

LÆS OGSÅ: Flere overlever kræft i Danmark, men visse kræftformer er stadig svære at behandle

clc

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.