Screening for brystkræft har ingen effekt

Brystkræft-screeningerne har ikke nogen som helst effekt. Godt nok er dødeligheden af brystkræft i Danmark faldende, men det skyldes ikke screeningerne.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af tre forskere fra Nordic Cochrane Centre, der hører under Rigshospitalet. Resultatet publiceres i dag i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.

Forskerne har fundet ud af, at der ikke har været færre brystkræft-dødsfald blandt de kvinder, der har boet i områder med mammografi-screeninger, end blandt dem, der ikke fik tilbud om at blive undersøgt.

»Vi har sammenlignet dødeligheden af brystkræft i områder med og uden screening,« siger Karsten Jørgensen, der er en af de tre forskere bag undersøgelsen, til Videnskab.dk.

»Vi rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt der har været en gavnlig effekt af mammografi-screeningerne i Danmark.«

Der er intet fald i dødeligheden

»Vores studie kan ikke udelukke, at der er enkelte, der kan have haft gavn af programmet, men det er i hvert fald langt færre, end man havde forventet,« fortsætter Karsten Jørgensen.

»Resultaterne er i modstrid med det, vi blev lovet, da screening-programmet blev indført. Vi blev lovet en reduktion på omkring 35 procent i dødeligheden af brystkræft, og man forventede klart at se en gavnlig effekt i statistikken.«

»Hvis screeningerne virkelig havde fået dødeligheden til at falde med 35 procent, er det helt klart noget, vi ville kunne se i dødsårsagsregisteret. Men det kan vi altså ikke.«

Forskel på landsdelene

Forskerne har udnyttet det faktum, at mammografi-programmet ikke blev indført samtidig i hele landet, fortæller Karsten Jørgensen: »Vi har haft en lang periode, hvor der har været screeninger i København og på Fyn, men ingen screeninger i andre dele af landet. Det vil sige, at vi har en slags kontrolgruppe.«

»Desuden har vi sammenlignet med de kvinder, som er under den aldersgruppe, som man screener, og som dermed ikke kan have haft glæde af screeningen. Så vi har to kontrolgrupper.«

Og resultater var ikke til at tage fejl af: »I den aldersgruppe, der kunne have haft gavn af screeningen, er dødeligheden af brystkræft faldet mindst lige så meget i de uscreenede som i de screenede områder.«

Mammografi-screeninger skal ikke have æren

Forskerne har fundet ud af, at dødeligheden generelt har været faldende, især for yngre mennesker, der aldrig er blevet tilbudt mammografi. Og det gælder, lige meget hvor i landet, kvinderne har boet.

»Blandt kvinder i aldersgruppen, der aldrig har været screenet, har faldet i dødeligheden været større end for dem, der er blevet tilbudt screening.«

Der er altså færre, der dør af brystkræft, men det er ikke mammografi-screeningerne, der skal have æren for det.

Gammel undersøgelse var mangelfuld

En undersøgelse fra 2005 viste ellers, at screeningerne havde fået antallet af dødsfald forårsaget af brystkræft til at falde med en fjerdedel i København. Men forskerne bag den nye undersøgelse er meget kritiske over for den gamle:

»De (forskerne med den gamle undersøgelse, red.) mente, at den fulde effekt af mammografi-screeninger optrådte allerede tre år efter, at screening-programmet blev indført. Men problemet er, at effekter af mammografi-screeninger slet ikke kan optræde så hurtigt – det er simpelthen en biologisk umulighed,« siger Karsten Jørgensen.

»Vi har 15 års opfølgning – vi har kigget på periode fra fem år efter introduktionen af screeninger og til 15 år efter.«

»Det undrede os også, at de kun kikkede på København og ikke på andre dele af lande – og at de ikke sammenholdt udviklingen i den screenede aldersgruppe med hvad der sker i andre aldersgrupper.«

Undersøgelserne har skadelige virkninger

Brystkræft-undersøgelserne redder således ikke liv, og spørgsmålet er, om de rent faktisk er skadelige, og om man som kvinde bør takke nej til mammografi-undersøgelsen:

»Den manglende effekt sammenholdt med, at der er alvorlige skadevirkninger, gør jo, at enhver må overveje seriøst, om det er noget, man vil deltage i eller ej,« siger Karsten Jørgensen.

Når han taler om skadevirkninger, mener han ikke eventuelle bivirkninger af selve røntgenundersøgelsen, men at en masse kvinder får en brystkræftdiagnose og bliver behandlet, selv om kræften aldrig ville have haft udviklet sig til et stadie, hvor den var blevet opdaget endsige udviklet sig til en livstruende sygdom – såkaldt overdiagnostik.

Desuden giver mange undersøgelser falsk alarm, hvor man bliver genindkaldt til yderligere undersøgelser, hvor det så viser sig, at der ikke var tale om kræft. Her vil kvinderne gå og være nervøse i et stykke tid, indtil mistanken om kræft bliver afkræftet.

Nu er det så op til politikerne at bestemme, om forskningsresultatet skal have konsekvenser.

»Vi mener, at man bør overveje, om screening-programmet er skadevirkningerne værd,« slutter Karsten Jørgensen. »Resultatet er helt klart en grund til at genoverveje beslutningen om at tilbyde mammografiundersøgelser.«