Sangtest: Kan du ramme tonerne?
Amerikanske forskere har udviklet en online test, der kan fortælle dig, hvor rent du synger. Forskning i sang kan give fundamental forståelse for hjernen, mener forskeren bag.
sang test synge rent 15 minutter måle stemmen

Forskernes sangtest er udviklet til at måle, hvor rent man faktisk synger på en simpel, objektiv og relativt hurtig måde. (Foto: Shutterstock)

Forskernes sangtest er udviklet til at måle, hvor rent man faktisk synger på en simpel, objektiv og relativt hurtig måde. (Foto: Shutterstock)

Når X-factors indledende runder ruller over skærmen, er det ikke kun det famøse 'X', der skiller deltagerne. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt de aspirerende popstjerner overhovedet kan synge.  

Nogles 'pitch' sidder lige i skabet, mens andres toner skærer sig ind i øregangene. Og så er der alle dem et sted midtimellem. 

Overvejer du, hvor du selv ligger på den skala, er der nu hjælp at hente fra forskningens verden.

Forskere fra University at Buffalo har nemlig udviklet en online sangtest, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor godt du egentlig rammer tonerne. Det skriver Medicalxpress.com.

Du kan tage testen her.

Måler stemmens renhed på 15 minutter

Forskernes mål med testen var netop at udvikle en måde at måle, hvor rent man synger på en simpel og relativt hurtig måde.

Prøv testen

Sangtesten 'The Seattle Singing Accuracy Protocol' (SSAP) kan findes på denne hjemmeside:

https://ssap.music.northwestern.edu/

»Der findes et par gode måder at måle, hvor præcist man rammer tonerne, men de tager lang tid. Nogle gange tager de en time at færdiggøre. Det fungerer ikke, hvis du har brug for en hurtig screening,« siger professor Peter Pfordresher, som forsker ved University at Buffalos Department of Psychology, til Medicalxpress.com.

Denne test - SSAP - tager bare 15 minutter at gennemføre. 

Selvom et trænet øre hurtigt vil kunne identificere, om du synger pivfalsk, giver det ikke et præcist og objektivt resultat, som kan sammenlignes med andre grupper.

Idéen med testen er, at den skal kunne gå ud over det subjektive og give et helt objektivt, eksperimentbaseret resultat.

Sangforskning kan give mere indsigt i hjernen

Peter Pfordresher er interesseret i at gøre folk bedre til at synge, men det er ikke den eneste grund til, at han fokuserer på musik i sin forskning.

Den viden man opnår, når man undersøger, hvad musik gør ved hjernen, kan nemlig bruges til at få en bedre forståelse af, hvordan hjernen forvandler den tone, vi forestiller os, til den lyd, der kommer ud af munden.

»I mit eget laboratorium bruger jeg musik som en måde at forstå forholdet mellem at opfatte og at gøre – det, jeg kalder 'sensorimotor relationships',« siger Peter Pfordresher til Medicalxpress.com.

sang test synge rent 15 minutter

Når du skal omdanne en tone, du forestiller dig til en lyd i den fysiske verden, kræver det en masse af din hjerne. Viden om det, kan måske gøre forskere klogere på vejen fra forståelse til handling (Foto: Shutterstock)

Peter  Pfordresher mener, at tonehøjde er et af de helt svære områder for hjernen at oversætte til handling. 

»Vi kan ikke visualisere særlig nemt, hvad der sker, og det er svært at vide, hvordan man kontrollerer det,« fortæller Peter Pfordresher.

At synge godt er ikke kun at synge rent

Testen skal dog ikke ses som det endelige svar på, i hvor høj grad du kan tillade dig at dele ud af din skønsang.

Den fortæller nemlig kun, hvor rent du synger i de 15 minutter, hvor du tager testen. Herudover er det at kunne synge godt ikke kun et spørgsmål om at ramme tonerne.

»En person bruger måske en dårlig scorer som motivation til at blive ved med at forbedre deres stemme,« siger Peter Pfordresher »Hvis du får en perfekt score, kan du være stolt af det, men det betyder ikke, at der venter en pladekontrakt lige om hjørnet.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk