Salmonella kan vende vrangen ud på dig gennem begge ender i et sådant omfang, at du lige så godt kan overnatte hele natten dér, i skæret fra toilettets lysstofrør. Det er et helvede.
Men nu er der godt nyt til dem, der elsker fjerkræ og æg: I kan bare æde løs – i hvert fald hvis produktet kommer fra Danmark.
Det såkaldte salmonellasmittekilde-regnskab viser nemlig, at der ikke var nogen, der blev syge af at spise dansk fjerkræ i 2011, og kun ganske få blev syge af danske æg.
Samtidig er antallet af salmonellatilfælde, der kommer fra danske grise er halveret til syv procent det seneste år.
Konklusionen kommer fra Birgitte Helwigh. Hun er forsker ved DTU Fødevareinstituttet og har netop præsenteret de nye tal fra salmonella-situationen ved et seminar om fødevareoverførte bakterier i Danmark:
»Der er ikke set så lave niveauer af salmonella i danske æg og fjerkræ siden slutningen af 1980erne. Det er virkelig flot,« siger Birgitte Helwigh.
En del salmonella opdages aldrig
\ Fakta
Den videnskabelige term for sygdomme, der kan overføres fra dyr til menneske, er zoonoser. Seminaret om den danske fødevarebakterie-situation blev således præsenteret ved Zoonose-centret ved DTU Fødevareinstituttet.
Danskere får dog stadig en del salmonella-bakterier indenbords – sidste år blev der alt i alt registreret 1.166 salmonella-tilfælde.
Birgitte Helwigh og resten af hendes kollegaer, som arbejder med at fortolke salmonella-statistikkerne, anslår dog, at det kun er ca. 10-20 procent af alle salmonella tilfælde, der registreres. Det skyldes blandt andet, at en del får så mild en salmonella, at de aldrig går til lægen med det.
Men den vigtige pointe er ifølge Birgitte Helwigh altså, at antallet af salmonella-tilfælde er det laveste i 20 år, og en stadig mindre andel af alle disse tilfælde skyldes danske produkter – resten kommer fra importerede fødevarer, ukendte kilder og ikke mindst fra mad, som danskere spiser, når de flygter sydpå fra den kolde danske sommer.
Danmark har nul-tolerance
Ifølge Birgitte Helwigh skyldes en stor del af succesen med at nedbringe andelen af salmonella fra danske landbrugsdyr fødevaremyndighedernes og branchens hårde arbejde for at bekæmpe salmonella igennem mange år.
Hvis myndighederne i dag finder ud af, at en bestemt kylling har salmonella, betyder det, at resten af gårdens kyllinger forhindres i at ryge til salg i køledisken som ferske kyllinger. Og hvis der findes salmonella i en flok fjerkræ, må æggene ikke sælges som friske.
Med den drastiske nedgang i salmonella hos danske fjerkræ er Birgitte Helwigh og hendes kollegaer derfor nu begyndt at rette lyskeglen mod underbelyste områder inden for salmonella-forskningen:
»Ét af de områder, der er kommet mere fokus på de seneste år, er salmonellabakterier i frugt og grøntsager. I år havde vi for eksempel for første gang nogensinde et salmonella-udbrud, der kom fra tomater,« siger Birgitte Helwigh.
Spildevand kan være en salmonella-cocktail
Umiddelbart virker det måske mærkeligt, at salmonella kan komme fra grøntsager, når bakterien kun udvikler sig i levende væsner. Men det skyldes, at der kan være afføring og andre efterladenskaber fra dyr og mennesker i spildevand.
Hvis dén cocktail indeholder salmonella, og den bagefter sprøjtes udover de grøntsager, som havner i vores supermarkeder – så kan næste stop være toilettet.
»Vi importerer mere og mere frugt og grønt fra udlandet, og vi ved at der kan være salmonella i nogle af disse produkter, så det er vigtigt at få viden på dette område.«
»Men det dog også vigtigt at vi stadig holder et vågent øje med situationen i vores husdyr, ikke mindst i svineproduktionen, hvor der stadigvæk er alt for meget salmonella,« siger Birgitte Helwigh
