Sådan får ældre mænd mere lyst til sex
Nyt studie viser, at creme med testosteron giver 65-årige mænd større sexlyst og forbedret præstationsevne. Salven gjorde dog ikke forsøgsdeltagerne sundere, livligere eller hurtigere i andre henseender.

En testosteronsalve kan gøre 65-årige mænd mere seksuelt aktive og øge både præstationsevne og lyst. Men testosteron må ikke ses som et vidundermiddel uden bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

En testosteronsalve kan gøre 65-årige mænd mere seksuelt aktive og øge både præstationsevne og lyst. Men testosteron må ikke ses som et vidundermiddel uden bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

 

Seniorer har aldrig været yngre end idag, og nu er der endnu mere grund til, at den tendens fortsætter.

Et nyt studie viser nemlig, at en salve gør 65-årige mænd mere seksuelt aktive og øger både præstationsevne og lyst.  

I forsøget, der er udgivet i tidsskriftet The New England Journal of Medicine, blev de 790 forsøgsdeltagere bedt om at dagligt at bruge en creme i et år.

Nogle af de ældre herrer fik tildelt en testosteronsalve, mens deltagerne i kontrolgruppen, fik en placebosalve helt uden virkemiddel.

Salven, der blev udleveret i testgruppen, havde et testosteronniveau, som man almindeligvis finder blandt mænd, der er mellem 19 og 40 år. Og med testosteronen fulgte også en øget libido.

Mændene fortalte, at både antallet af sexakter og den fysiske præstationsevne steg i takt med lysten. Kontrolgruppen havde ikke den samme oplevelse.

Blev ikke lettere til fods

Studiet målte ikke kun deltagernes aktivitet i soveværelset; forskerne ville nemlig også gerne vide, om testosteronet gjorde deltagerne livligere på andre måder.

Alle deltagerne blev derfor bedt om at måle, hvor langt de kunne gå på seks minutter, før de startede behandlingen. Dette blev igen målt, da året var omme.

Resultatet viste, at der ikke var noget, som tydede på, at cremen havde gjort deltagerne sundere eller hurtigere til bens.

Hormoncremen havde et testosteronniveau, som man typisk finder blandt mænd mellem 19 og 40 år. Og med testosteronen fulgte også en øget libido. Men der var ikke ellers noget, som tydede på, at cremen havde gjort deltagerne 'yngre', sundere eller hurtigere til bens. (Foto: Shutterstock)

Mændene, som havde fået testosteroncremen, rapporterede, at de var i bedre humør end de, som var i kontrolgruppen. Men de oplevede ikke, at de havde mere energi end før.

 

Antallet af brugere er fordoblet i Norge

Salver og piller, der øger testosteronniveauet i kroppen, er blevet et varmt emne for mænd, der ønsker at holde sig unge, til de er langt over 60.

Antallet af norske mænd, der bruger receptpligtige lægemidler med testosteron som virkemiddel, blev fordoblet mellem 2009 og 2014. Men lægemidlerne er ikke altid den bedste løsning.

»Det er meget oppe i tiden. Folk, der er overvægtige og dovne, lægger skylden på manglen af testosteron i stedet for at holde sig aktive og træne noget af mavefedtet væk,« udtaler Anders Palmstrøm Jørgensen, der er overlæge ved Oslo Universitetssygehus og leder af Norsk Endokrinologisk Forening.

Ifølge Norges Folkehelseinstituts receptregister er de fleste brugere mellem 40 og 69 år gamle. Men testosteronsalven må ikke anses som et vidundermiddel uden bivirkninger.

»Når man tilfører store doser testosteron, falder kroppens egen produktion,« fortæller Anders Palmstrøm Jørgensen.

Han forklarer, at de fleste, som stopper med testosteronsalverne, vil opleve en kort nedgangsperiode, før testosteronproduktionen genfinder sit normale leje.

»Det, vi ser, når vi giver testosteron til patienter med hypofysesygdomme eller andre reelle behov for testosteron, er stigende blodtryk og blodprocent samt forstørret prostata. Et tidligere studie med ældre mænd blev afbrudt, da testosteronet førte til hjertekarproblemer blandt forsøgspersonerne,« afslutter Palmstrøm Jørgensen.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.